Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Webinar

Gratis webinarer: Samarbejde mellem kommuner og civilsamfund og andre lokale fællesskaber om børn og unges trivsel

Hvordan kan kommuner og civilsamfund i fællesskab skabe bedre rammer for børn og unges trivsel? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en ny webinarrække, hvor KL sætter fokus på samarbejdet mellem kommuner, civilsamfund og lokale fællesskaber på børne- og ungeområdet.

9. jan. 2026

Indhold

    Webinarerne tager afsæt i Trivselskommissionens anbefalinger fra 2025, som peger på, at civilsamfundet rummer et stort, og fortsat uforløst, potentiale i arbejdet med børn og unges trivsel, dannelse og deltagelse. Serien giver både strategiske perspektiver og konkrete kommunale erfaringer, som kan inspirere det lokale arbejde.

    Webinar i januar har fokus på civilsamfundets potentiale

    På det første webinar den 20. januar 2026 giver Camilla Tanghøj, kontorchef i KL’s kontor for Tværgående Strategi og Politik, et overblik over KL’s arbejde med civilsamfund og lokale fællesskaber på tværs af velfærdsområder. Hun vil desuden fortælle om de potentialer, der ligger i at have en bred forståelse af civilsamfundets værdi. 

    På samme webinar vil Kåre Svarre Jakobsen, som er kommunaldirektør i Ishøj Kommune, dele erfaringer med deres strategiske arbejde med civilsamfundet, herunder partnerskabet Gode Liv 2635, som skal styrke sundhed og trivsel blandt børn og unge.

    Webinar i februar stiller skarpt på civilsamfundets potentiale i forhold til børn og unges fritidsliv

    Det næste webinar den 25. februar 2026 sætter fokus på det styrkede samarbejde om børn og unges fritidsliv. Langt de fleste børn og unge tilbringer en stor del af deres hverdag i SFO og klub. Det gør SFO’en og klubben til en oplagt arena for at hjælpe børn og unge ind i foreningslivet. 

    På dette webinar deler tre kommuner deres erfaringer med at bruge SFO’en og klubben som bro til forenings- og fritidsfællesskaber og med at få flere børn og unge med i lokale fællesskaber, som de ellers ikke selv finder vej til.

    De efterfølgende webinarer i rækken dykker ned i specifikke arenaer i børn og unges liv herunder:

    • Unges dannelse, deltagelse og fællesskaber
    • Samarbejde i dagtilbud og skole
    • Indsatser for børn og unges trivsel og mentale sundhed

    På tværs af alle fem webinarer deles erfaringer fra kommuner og civilsamfundsaktører, som giver inspiration til både organisatoriske greb, kultur og konkrete arbejdsgange.

    Webinarene er alle gratis at deltage i. 

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Freya Sloth Hansen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3645

    E-mail: frsh@kl.dk

    Konsulent

    Frederikke Magdalene Fink Skov

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3708

    E-mail: fmfs@kl.dk