Høringssvar: Europa-Kommissionens lovforslag vedrørende prioriterede stoffer

KL takker for muligheden for at afgive tilkendegivelse på EU-kommissionens lovforslag. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL mener, at det er vigtigt at sikre grundvandet og rent drikkevand. KL og kommuner har særligt fokus på PFAS-problematikken og ser frem til den nye nationale handleplan for PFAS-stoffer. Men PFAS-stofferne er ikke kun et nationalt problem, så derfor er det vigtigt, at Danmark skubber på for hurtigt handling i EU. 

Den korte høringsfrist betyder, at KL’s høringssvar er en tilkendegivelse af, hvor vigtigt det er at sikre grundvand og overfladevand mod forurening og dermed sikre miljø og rent drikkevand til de kommende generationer.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 26. oktober 2022 offentliggjort sit forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv til ændring af direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, og direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. Forslaget er en del af en nulforureningspakke fra Kommissionen.

Forslaget omhandler en række forurenende stoffer, særlig pesticider, medicinrester og gruppen af PFAS-stoffer. Forslaget er en opdatering af række af de forurenende stoffer, som påvirker både grundvand og overfladevand (spildevand). Forslaget omhandler en opdateret liste af stoffer, forbedret monitering, bedre viden om effekter, koncentrationer og sæsonvariationer samt en harmonisering af håndtering af disse stoffer på tværs af EU. Forslaget skal sikre at håndtering af stoffer er på omgangshøjde med forskningen og sikre en hurtig reaktion på forurenende stoffer.

KL bakker op om formålet med EU's forslag. KL´s hovedpointe drejer sig især om PFAS. Der mangler i dansk lovgivning stadig miljøkvalitetskrav for andre PFAS-stoffer end PFOS i forhold til udledningen af spildevand. Ifølge KL´s oplysninger udarbejder Miljøstyrelsen nye grænseværdier for PFOS, men ikke for andre PFAS-stoffer i den nye vejledning for tilslutningstilladelser, der kommer i 2023. Det er et problem for kommunernes 
myndighedsarbejde. De efterlyser grænseværdier for andre PFAS-stoffer - eftersom PFOS har været forbudt at anvende siden 2006/2011 - må det forventes, at det primært er andre PFAS-stoffer, som vi vil se i spildevandet, og dermed dem samfundet har behov for grænseværdier for. Kommunerne efterlyser også total mængde og sumgrænse for PFAS. Her anbefaler kommuner, at PFAS-problematikken sidestilles med problematikken for medicinrester i hospitalsspildevand. Ifølge KL´s oplysninger vil MST ikke fastsætte grænseværdier for andre PFAS-stoffer end PFOS før EU har fastsat grænser/miljøkvalitetskrav.

Da der nu foreligger nyt forslag fra EU, vil KL opfordre til, at Miljøstyrelsens arbejde med at fastsætte grænseværdier igangsættes sideløbende med EU's arbejde. Da konsekvenserne for danske borgere og kommuner i høj vil afhænge af den national implementering har KL i det følgende en række opmærksomhedspunkter til Miljøstyrelsen.

Såfremt direktiverne efter Miljøstyrelsens vurdering kan få indflydelse på kommunernes myndighedsbehandling indenfor håndtering af overfladevand, grundvand, badevand og ferskvand - vil KL pege på at:

• Det er vigtigt, at der udarbejdes miljøkvalitetskrav for andre PFAS-stoffer end PFOS, og at det sker nationalt sideløbende med EU's arbejde med direktiverne.
• Eftersom PFAS er et akkumulerende stof er der behov for sumgrænse for mængden af PFAS og ikke kun koncentration. 
• Der er et stort behov for udvikling af renseløsninger for PFAS samt fjerne alle PFAS-stoffer fra produktion og produkter.
• Det er helt afgørende, at grundvandskvaliteten sikres for fremtidens drikkevand.
• Der er behov for nye virkemidler, der på en fleksibel og omkostningseffektiv måde kan sikre, at kommuner og vandværker har reelle muligheder for at sikre drikkevandet – både kvantitativt og kvalitativt. Og der er behov for det kan ske på en helhedsorienteret måde, så der samtidig kan rejses skov, rekreative natur, udtagning af lavbundsjorde, opsætning af vedvarende energi mv.

KL indgår gerne i opfølgende dialog om EU’s lovforslag, implementeringen af dette samt ovenstående punkter.