Høringssvar: Justeret økonomisk regulering af vandsektoren

Indførelse af et udvidet personligt ansvar synes unødvendigt

Med lovforslaget foreslås indført et udvidet personligt ansvar for medlemmerne af vandselskabernes bestyrelse og direktion, fordi staten ikke vurderer at de gældende regler indeholder tilstrækkelige sanktionsmuligheder.

Konkret ønsker staten en mulighed for, at der kan udstedes personlige bøder til bestyrelsesmedlemmer og selskabets ledelse, hvis selskabet ikke overholder reglerne om økonomisk regulering. Staten mener at dette kan være adfærdsregulerende og vil have en præventiv effekt.

KL anser det som et meget drastisk skridt at indføre et sådan personligt an- svar. KL kender ikke til mange tilfælde af uansvarlig adfærd hvor bøder vil være på sin plads, og savner at lovforslaget begrunder hvorfor det skulle være nødvendigt. Vi mener således ikke at der er behov for et så alvorligt håndhævelsesmiddel.

Tværtimod kan KL se flere ulemper end fordele ved at indføre et personligt ansvar for bestyrelsesmedlemmerne. Bl.a. kan det gøre det vanskeligt at rekruttere, hvilket strider imod ønsket om at fremme forbrugerdeltagelsen, ligesom man må forvente at der vil komme et krav om øgede honorarer som kun kan blive lagt på taksterne/afgifterne. Derudover signalerer indførelse af et personligt ansvar en mistillid til selskaberne og deres ledelse, herunder det kommunale ejerskab.

Forbrugerbeskyttelsesmekanismen kan få negative konsekvenser

Staten ønsker at indføre en såkaldt forbrugerbeskyttelsesmekanisme - beskyttelse mod unødigt høje priser. I princippet er dette fornuftigt, altså at sikre. at forbrugerne ikke betaler mere for vand/spildevand end godt er. KL er dog bekymret for måden denne forbrugerbeskyttelse indføres på. Som vi læser det vil en andel af selskaberne ikke automatisk få tilpasset deres ramme til stigende omkostninger, hvis de har haft væsentligt højere udgifter end forudsat, og ikke har gode argumenter herfor, og at de samtidig ikke har effektiviseret tilpas meget ud fra benchmarking. I stedet skal disse selskaber til ”kontrol” hos regulator (vandsektortilsynet), hvormed det bliver regulator og ikke selskabets bestyrelse, der styrer økonomien og investeringerne.

KL er særligt bekymrede for, at de mange nødvendige investeringer og ikke mindst reinvesteringer i rør o.a., som ligger foran selskaberne de kommende år, ikke kan laves. Desuden kan man frygte, at den beskrevne model vil fratage selskaberne incitamentet til at foretage investeringer, fordi vand-sektortilsynet får for meget at skulle have sagt. Eftersom det risikeres at nogle selskaber skal til ”kontrol” hos regulator (vandsektortilsynet), hvormed det bliver regulator og ikke selskabets bestyrelse, der styrer økonomien og investeringerne, så har KL desuden en bekymring om, at der på denne måde flyttes beslutnings kompetence fra selskaberne og kommunerne som ejere til vandsektortilsynet. Det vil dermed være en udfordring for lokaldemokratiet

Afvikling af selskabernes egenkapital vil give øgede priser

Lovforslaget foreslår at der indføres en negativ forrentning, hvis vandselskaberne ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af lånefinansiering. Dermed vil selskabernes egenkapital over årene blive afviklet. KL har svært ved at se formålet med dette, og finder at det må være op til den enkelte selskaber og kommuner at bestemme hvordan de vil disponere deres økonomiske finansiering. Umiddelbart ser vi også at en øget lånefinansiering vil betyde en stigning i forbrugerpriserne.

Øgede kommunale opgaver og bureaukrati

Lovforslaget virker til at have et højt detailreguleringsniveau, hvilket medfører et minimalt, om overhovedet noget, fortolkningsråderum. KL opfordrer til, at det endelige lovforslag kommer til at indeholde tilpas meget fleksibilitet, så det bliver muligt at tage højde for lokale forhold, hvorved kommunerne kan sikre, at de mest optimale projekter etableres, samt at der er mulighed for at have et politisk råderum.

KL læser af lovforslaget at der skal være øgede opgaver i vandsektortilsynet, hvilket vi tolker som en øget centralisering. KL frygter at et øget bureaukrati og regulering kan modvirke forsyningernes lyst til at indgå i klimatilpasningsprojekter eller andre projekter med kommunerne. Hvis det bliver for besværligt, eller der er for mange unødvendige dokumentationskrav, kan det ødelægge et ellers godt samarbejde.

Kontrol og tillid

KL har forstået, at hensigten med lovforslaget også har været at ensrette og forenkle en række regler for henholdsvis store og små forsyninger. Det skulle man så umiddelbart forvente ville føre til, at der var et mindre behov for kontrol, fordi det vil blive lettere for kommuner og forsyninger at overholde reglerne.

Det virker imidlertid som om, at der med lovforslaget indføres unødigt meget kontrol med takstgodkendelse og legalitetskontrol. Lovforslaget er generelt præget af en mistillidstilgang, og det undrer KL, hvad den egentlig baseres på? Samtidig mener KL, at lovforslaget vil være bedre båret af en signal- værdi om samarbejde og inddragelse. Derfor ønsker vi, at der fremover vil være et større samarbejde om udarbejdelsen af analyser med tættere ind- dragelse af både kommuner og forsyninger. Et tættere samarbejde mellem kommuner, forsyninger og Vandsektortilsynet ser KL som gavnligt for alle parter.

Konsekvenserne af lovforslaget i forhold til tilsynet kan være vanskelige at vurdere da det pt. ikke er beskrevet særlig konkret. Det kan dog læses som om der bliver behov for dobbeltkompetencer i kommunen og Vandsektortilsynet i forbindelse med den øgede takstkontrol. Dette virker unødvendigt. KL håber at der vil komme en vejledning der beskriver de forskellige roller i detaljer så dobbeltarbejde undgås.

Effektiviseringskrav og klimatilpasning

KL forstår, at en effektiviseringsmodel med at lægge effektiviseringen på den afholdte udgift medfører, at det kun er muligt at hente effektiviseringen på basisdriften. Det forventes ikke, at det vil give den ønskede effekt.

Ligeledes risikerer man på sigt at sætte forsyningssikkerheden over styr, da det ikke kan forventes, at der er råderum til at vedligeholde rør og andet materiel tilstrækkeligt under den foreslåede model for effektivisering.

Dette krav om effektivisering er samtidig i den nuværende form ikke forene- ligt med Danmarks målsætning om at sætte skub i den grønne omstilling, hvor Danmark har en ambition om at være foregangsland.

KL finder det svært at gennemskue, hvilke konsekvenser de foreslåede regler vil have for gennemførelsen af klimatilpasningsprojekter, da reglerne først skal udmøntes i en kommende bekendtgørelse. En beskrivelse af et eksempel ville have hjulpet meget. Samtidigt savner vi en tydeligere sammenhæng og ophæng til den kommende nationale klimatilpasningsplan.