Gå til hovedindhold
Affald
Teknik og miljø
Høringssvar

Høringssvar: Affaldsregulativer, affaldsregisteret og om godkendelse afindsamlingsvirksomhed

KL har modtaget høring af udkast til: Bekendtgørelse om affaldsregulativer, - gebyrer og -aktør m.v. samt bekendtgørelse om Affaldsregisteret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed. KL takker for det fremsendte og fremsender hermed bemærkninger til høringerne, med forbehold for den politiske behandling af sagen.

03. nov. 2020
Ældre end 12 mdr.
  • Læs op

Indhold

    KL har også modtaget udkast til ny affaldsaktørbekendtgørelse i økonomisk høring. KL har først den 9. november modtaget svar fra Energistyrelsen på henvendelse af 13. okt. 2020 vedr. data og vil derfor efterfølgende fremsende økonomisk høringssvar.

    Generelle bemærkninger

    KL har lavet et samlet høringssvar for de to bekendtgørelser. Vores bemærkninger er primært rettet mod affaldsaktørbekendtgørelsen.

    Udkastet til en ny affaldsaktørbekendtgørelse indeholder konsekvensrettelser, som følge af ændringerne i affaldsbekendtgørelsen, og udgør således kun en delvis gennemførelse af Regeringens klimaplan fra juni 2020.

    En række væsentlige punkter i Klimaplanen indgår ikke i bekendtgørelsesudkastet, herunder bl.a.:

    • muligheden for at kunne tilbyde kommunale genanvendelsesordninger til mindre virksomheder, der ikke er beliggende i blandet bolig og erhverv (Det har stor betydning for mange små virksomheder at få muligheden for at benytte de kommunale indsamlingsordninger til deres husstandslignende affald),

    • hvordan kommunerne i praksis skal efterleve en omkostningseffektiv meldeordning,

    • et forbud mod at kommunerne etablerer nye behandlingsanlæg til genanvendeligt affald samt kommunernes mulighed for at få dispensation fra forbuddet, hvis den udbudte behandling ikke medfører tilbud fra private bydere

    • ny tilsynsmodel.

    Som også anført i KL’s høringssvar over udkast til affaldsbekendtgørelsen

    m.m. er proces og tidsplan langt fra optimal, og statens samlede regulering af kommunernes opgavevaretagelse på affaldsområdet fremstår ukoordineret og med urealistiske tidsfrister for kommunernes implementering. Det er KL’s forventning, at en lang række kommuner ikke vil have mulighed for at implementere indsamlingen af 9 fraktioner til sommer 2021, hvis de samtidig skal overholde de gældende demokratiske procedurer for offentlig høring, godkendelse i kommunalbestyrelserne, udbudsprocedurer mv.

    Vi frygter en række nye drypvise høringer over bekendtgørelser mv., som vil skulle implementeres i en fremtidig revision af bl.a. affaldsaktørbekendtgørelsen og affaldsbekendtgørelsen m.m. Dette er ikke hensigtsmæssigt for en god implementering.

    For at kunne bidrage bedst muligt til implementeringen af regeringens klimaplan, ønsker KL i stedet en udmelding med plan for, hvornår en samlet implementering kan forventes at ske, med realistisk tidsplan og med respekt og forståelse for de kommunale arbejdsgange, der kan sikre bedst mulig accept hos borgere og virksomheder.

    Nye gebyrregler for konkrete anvisninger og jordflytninger

    Med udkastet fastsættes også nye regler for opkrævning af gebyrer for henholdsvis konkrete anvisninger samt anmeldelse af jordflytninger for virksomheder. Dette som følge af Folketingets beslutning fra 2018 om at ophæve det generelle administrationsgebyr for virksomheder for at lette virksomhedernes gebyrbetaling.

    KL påpeger, at det er problematisk, at staten ikke har den fornødne forståelse for og anerkender de arbejdsgange og processer, der gælder for kommunernes opgavevaretagelse, når de nye gebyrregler skal implementeres. KL skal erindre om de stærkt problematiske forløb de to sidste gange, gebyrreglerne blev ændret, på trods af advarsler fra KL. Staten har afskaffet reglerne med virkning fra 1. jan. 2019 og haft knap 2 år til at forberede de nye regler. De nye regler skal træde i kraft 1. jan 2021 altså om mindre end 2 mdr., selv om der ikke foreligger en endelig bekendtgørelse – det er helt urealistisk.

    De to nye gebyrer er vanskelige at forklare og må forventes at give anledning til utilfredshed blandt virksomhederne. Desuden kan de nye gebyrer have den konsekvens, at mulighederne for korrekt håndtering af jord og affald forringes, hvis antallet af anmeldelser falder.

    Bestemmelserne i den nuværende udformning er desuden uklare og giver anledning til en række spørgsmål og er herudover ikke i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens bestemmelser, jf. de specifikke bemærkninger nedenfor.

    Kommunernes budgetplanlægning og gebyrsatser for 2021 er afsluttet. Samlet set skaber tidsfristen for de nye gebyrer derfor en uoverskuelig og vanskelig opgave både organisatorisk, processuelt og økonomisk for kommunerne. Processen med høring, ændringer af regulativer og gebyrer og etablering af nye IT-systemer til gebyropkrævningen vil ikke kunne nås inden 1. jan. 2021.

    KL appellerer derfor til, at tidsfristen for implementering af de nye gebyrregler udskydes. Konkret ønskes en detaljeret gebyrvejledning med angivelse af, hvilke typer af omkostninger, der må indregnes, og hvordan disse skal dokumenteres mv., så der ikke opstår tvivl om, hvordan gebyret skal fastsættes, og som vil kunne danne baggrund for besvarelser af gebyrklager. Samtidig bør budget og regnskabssystemet tilpasses, så der sikres entydighed og transparens.

    Specifikke bemærkninger til affaldsaktørbekendtgørelsen

    Det noteres, at begrebet ”sorteret genanvendeligt affald” bruges i bekendtgørelsen, men ikke er defineret. Der ses ikke fuld overensstemmelse mellem definitioner og begreber i udkast til affaldsbekendtgørelse og affaldsaktørbekendtgørelse. Det anbefales, at ordet kildesorteret konsekvensrettes til sorteret til særskilt indsamling igennem hele bekendtgørelsen. Alternativt skal begrebet sorteret genanvendeligt affald defineres i bekendtgørelsen. Tilsvarende indgår begrebet høj reel genanvendelse, på samme måde som det indgår i udkast til affaldsbekendtgørelse, der var i høring i september. Begrebet høj reel genanvendelse er heller ikke defineret, og det anbefales at slette høj reel og i stedet udelukkende benytte genanvendelse.

    Sanktioner overfor borgere

    I høringsbrev af 12. oktober 2020 står, at der i udkast til affaldsaktørbekendtgørelsen er indført mulighed for at sanktionere borgere, der ikke kan godtgøre, at affald er håndteret i overensstemmelse med kommunens konkrete anvisninger.

    Vi kan ikke se nogen forskel på teksten i den nu gældende bekendtgørelse (§ 9 og strafbestemmelser § 37 stk. 3, 4 og 5) og udkast til bekendtgørelse

    (§ 9 og strafbestemmelser § 37 stk. 3, 4 og 5). Der står nøjagtig det samme, for det som gælder borgere. Borgere får ikke konkret anvisning af affald, og de eksporterer heller ikke deres affald. Vi kan derfor ikke se, hvori vores øgede mulighed for at sanktionere disse borgere består?

    Kommunerne ser gerne øgede sanktionsmuligheder, da nogle borgere kan formodes fx at afbrænde affald, i stedet for at aflevere affaldet til kommunale indsamlingsordninger for de 10 fraktioner. Strafbestemmelser bør opdeles i strafbestemmelser overfor virksomheder og strafbestemmelser overfor husholdninger.

    I §2 punkt 11b

    Det er uklart, hvad der menes med konkret anvisning. Bør fremgå af listen med definitioner.

    §3

    Paradigmerne i Nstar er ikke særlig fleksible. Programmet er ikke brugervenligt. Når de 10 fraktioner kommer, vil hver fraktion have et kapitel. Hver gang der foretages en ændring, skal denne ændring implementeres i alle kapitlerne. Det bliver uoverskueligt, og fejl vil hurtigere forekomme. Hvert afsnit skal vedligeholdes for sig, og det bliver et kæmpe arbejde.

    Nytænkning af Nstar anbefales derfor.

    ”herunder krav om sortering” er fjernet, men §9 stk. 2. er fortsat med ”Stk. 2. Borgere og grundejere skal sikre sortering af affald i overensstemmelse med de ordninger, der fremgår af regulativet for husholdningsaffald.”

    Når §5 er fjernet, får kommunerne ikke samme mulighed for at anvise forsøgsfraktioner, hvis de ikke er indeholdt i regulativet. Sorteringen vil fremover være hægtet op på de 10 fraktioner i affaldsbekendtgørelsen. Det kan løses ved at lave et afsnit om forsøg i regulativet. For fortsat at udvikle lokale innovative løsninger, kræves det, at kommunerne får et råderum til fleksibilitet.

    §8 stk. 1

    Kommunernes pligt til at etablere ordninger fremgår af affaldsbekendtgørelsen kapitel 6. For at undgå misforståelse, bør der i affaldsaktørbekendtgørelsen blot være en generel henvisning som §8 stk. 1.

    §8 stk. 3

    Her står der, at kommunen ikke må tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Dette er imod klimaplanen.

    §8 stk. 2 – stk. 5

    Paragrafferne (om at det kan være indsamlings- eller anvisningsordninger, forskellige brugergrupper mv.) forvirrer mere, end det gavner, da det allerede er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen. Det ville give mening at uddybe stk. 4 og stk. 5. Den er misvisende i forhold til affaldsbekendtgørelsen, da stort set alle fraktioner der skal være en henteordning. Der er ikke de samme frie valg, som denne paragraf indikerer.

    §9 stk. 3.

    Denne giver vel egentlig ikke længere mening, da det i henhold til den nye affaldsbekendtgørelse er modtageanlæggene/indsamlerne mv., der står med ansvaret for at dokumentere overfor kommunen, at affaldet er bortskaffet som anvist? (byggeaffald). Desuden hvis borgeren anvender genbrugspladsen, når de har nogle affaldsfraktioner de ikke kan komme i deres affaldsbeholdere, så forekommer der ikke dokumentation, de kan fremsende til kommunen? Det bør præciseres, hvad denne paragraf omfatter.

    §10

    Paragraffen stiller krav om en ordning for virksomheder på genbrugspladserne, som ikke er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen, hvor man kunne forvente den beskrevet, eventuelt som en tilføjelse til beskrivelse af kravet om en genbrugsplads for borgere (§ 26 i affaldsbekendtgørelsen).

    §10 stk. 3. Hvis pladsen ikke har kapacitet, og kommunen er nødsaget til at anvise andet sted, hvem skal så betale regningen, hvis virksomheden allerede har betalt for eksempel et engangsbesøg eller via abonnement?

    § 10 stk. 6

    Ved miljøtilsyn kan det konstateres, at der er en del virksomheder, som benytter genbrugspladserne til bortskaffelse af affald også farligt affald. Det kunne derfor ønskes, at kvitteringen til virksomheder, der afleverer farligt affald på en genbrugsplads, er udspecificeret i fraktioner.

    §15 stk. 4

    Skal er erstattet med et kan vedr. branchekode og antal ansatte. Det kan trods alt give råderum til en anden måde at fastsætte gebyret på.

    §15 stk. 5

    Her lægges op til et gebyr, som opkræves årligt hos virksomhederne i kommunen. Hvordan hænger det sammen med anvisningsgebyret for jord skal det ikke opkræves løbende, og hvornår tænkes regningen udsendt ved tidspunkt for anvisning, eller når jordflytningen har fundet sted, og sagen er lukket?

    Skal gebyret opkræves, uanset om anvisningen udnyttes?

    Hvilken kommune skal opkræve gebyret, hvis en anmelders virksomhed er beliggende i én kommune, men opgravningsprojektet (og dermed også administration omkring anvisning af jordflytning) sker i en anden kommune?

    Det er uklart, hvorvidt virksomheder obligatorisk skal være tilknyttet den kommunale indsamlingsordning for husholdningslignende restaffald. Skal præciseres.

    §16

    Paragraffen omhandler omkostningerne for hver enkelt ordning, og hvorledes omkostningerne skal opsættes jf. henholdsvis 1) bekendtgørelse om affald samt 2) opdeling i det kommunale budget og regnskabssystem. Med det stærkt stigende antal ordninger i affaldsbekendtgørelsen (minimum 20 stk.) bør det overvejes, hvor detaljeret et regnskab der skal føres og med hvilket formål.

    På sigt bliver producentansvaret endnu en faktor, som kan have indflydelse på, hvordan den enkelte ordning evt. skal opgøres regnskabsmæssigt, hvis det i denne sammenhæng f.eks. skal opgøres på fraktionsniveau for at tilfredsstille materialeindustrien.

    Der bør indtænkes mulighed for at samle flere affaldsfraktioner i én ”funktion” som opstillet i det kommunale budget-og regnskabssystem og frihedsgrader for at tilpasse kontoplanen til lokale forhold, såsom forskellige indsamlingsformer.

    Forestillingen om, at ”Forureneren betaler princippet”, hvor den med flest affaldsspande skal betale mest, er ved at vende mange affaldsspande betyder ofte god sortering og mindre forurening fra den pågældende husholdning. Hvordan kan dette princip afspejle sig i de kommunale gebyrer?

    §18

    Paragraffen omhandler indsamlingsordninger. Det er ikke logisk, at gebyr for anvisninger og jordflytning er placeret under denne paragraf.

    Anmeldelse af byggeaffald er helt sammenlignelig med en anmeldelse af jordflytning.

    Formuleringen i § 18, stk. 4, hvorefter ”Gebyret skal dække de omkostninger, konkrete anvisninger giver anledning til, efter kommunen har foretaget en eventuel forudgående klassificering, jf. bekendtgørelse om affald” er ikke i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

    Det følger af både den gældende affaldsbekendtgørelse § 4, stk. 2, og af udkastet der har været i høring, at kommunen klassificerer affald. Der nævnes ikke undtagelser til denne regel, hvorfor det ikke er korrekt at tale om ”eventuel” klassificering. Dette gælder også, selv om kommunen i praksis ikke altid får mulighed for at klassificere affald i en konkret sag. På denne baggrund bør § 18, stk. 4 omformuleres.

    Dertil kommer, at kommunen ikke kan foretage en konkret anvisning uden at have klassificeret affaldet i den pågældende sag. Kommunen kan ikke anvise affald til behandling, hvis kommunen ikke ved noget om affaldet.

    Klassificeringen er med andre ord en forudsætning for den konkrete anvisning.

    § 18, stk. 4 og 5:

    Detaljeringsgraden i beskrivelsen af, hvad der må indregnes i gebyret, kravene til dokumentation herfor mv. er utilstrækkelige og vil komme til at medføre stor budgetusikkerhed i kommunerne. Det er desuden, som anført ovenfor, urealistisk at have et opkrævningssystem, der kan fungere fra 1. januar 2021. Tilsvarende vil det vanskeligt kunne nås at få en politisk godkendelse heraf.

    Umiddelbart må stk. 4 og 5 læses sådan, at der skal laves enkeltopkrævninger for en anmeldelse/anvisning, ud fra tidsforbruget i forhold til den enkelte sag, hvilket minder mere om Byggesagsgebyret, dog nævnes faste gebyrtrin. Dette stiller krav til såvel beregning af gebyr på enkeltsagsniveau samt opkrævning pr. enkeltsag. Førstnævnte vil formentlig kræve en omfattende tidsregistrering, herunder bagudrettede data, hvis kommunen skal kunne beregne et gebyr for 2021. Disse data findes os bekendt ikke, hvorfor kommunen i større udstrækning vil være nødt til at forlade sig på et skøn. Samtidig skal kommunen kunne anslå antal sager ret præcist for at ramme en korrekt takst. I forhold til faktureringen vil der formentlig skulle udvikles/implementeres en systemmæssig løsning, der vil skulle finansieres af gebyret. Alt efter volumen af sager kan de administrative omkostninger risikere at blive relativt høje, hvilket vil medføre en relativt stor andel ikke-direkte omkostninger og overheadudgifter i gebyret. Denne type udgifter kan erfaringsmæssigt give anledning til klager og kritik, da der ikke ses en direkte sammenhæng til den konkrete ydelse/afgørelse, der modtages.

    Dertil kommer, at der i alle tilfælde, hvor kommunen opkræver gebyrer, vil være klager. Måske især i denne situation, da der er tale om et differentieret gebyr ud fra tidsforbruget ved behandlingen af sagen. Hvilket igen medfører et større ansvar hos kommunen til at sikre, at kommunen beder om den rette dokumentation, hvor det er nødvendigt, ved anmeldelser, så en sag ikke trækker ud. Det fremgår ikke af materialet, hvilke klagemuligheder der er for virksomhederne.

    Det særskilte gebyr for konkrete anvisninger og jordflytninger vil også kunne give anledning til, at virksomheder vil undlade at anmode om en konkret anvisning. Det kan desuden være svært at vurdere, om en aktivitet i forbindelse med et tilsyn er en gebyrpligtig konkret anvisning eller en klassificering.

    Som tidligere anført ønskes en detaljeret gebyrvejledning med angivelse af, hvilke typer af omkostninger, der må indregnes, og hvordan disse skal dokumenteres mv., så der ikke opstår tvivl om, hvordan gebyret skal fastsættes, og som vil kunne danne baggrund for besvarelser af gebyrklager.

    Det er ikke beskrevet, hvornår gebyrer for anvisning af erhvervsaffald skal opkræves.

    §18, stk. 5

    Der er brug for en klar og utvetydig definition på, hvornår der er tale om jordflytning som erhvervsaffald kontra jordflytning som privat husholdning. Der er rigtig mange nedrivninger i dag, der er for private. Det handler om hele problemstillingen i forhold til, hvem der er affaldsproducent, og hvornår det bliver virksomhedsaffald. Bekendtgørelserne mangler en definition af dette.

    Det kan overvejes at fastlægges et standardiseret start-gebyr for hhv. stk. 4 og 5, som er ens for alle kommuner, så der ikke kan opstå en konkurrenceforvridning for virksomheder på tværs af kommunerne.

    Som nævnt kan der med det nuværende udkast for både stk. 4 og 5 være risiko for, at virksomhederne vil undlade at henvende sig til kommunen omkring anvisning af affald eller anmeldelser af jordflytning for at undgå gebyret. I disse tilfælde vil jord og affald blive håndteret udenom kommunen, hvilket kan resultere i mere herreløst affald og jord, hvilket igen vil kræve betydeligt flere kommunale tilsyn.

    På baggrund af ovenstående, vil de administrative omkostninger være væsentligt større end indtægten ved gebyret.

    Der bør derfor tilføjes et stk. 6, som er enslydende med stk. 5, men omhandler en tilsvarende gebyrordning for anmeldelse af byggeaffald:

    Forslag til ny stk. 6:

    "Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos bygherre, der anmelder bygge- og anlægsaffald i henhold til affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse, dokumentation, klassificering og anvisning af byggeaffaldet.

    Gebyret skal… "

    §25

    Efter bekendtgørelsens § 25, stk. 1, 2. sætning fremgår det, at indsamlingsvirksomheder på anmodning af kommunalbestyrelsen skal dokumentere, hvor stor en del af de enkelte affaldsfraktioner, der reelt bliver forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt. For at hjælpe både indsamlingsvirksomhederne og kommunerne til afklare, hvad dokumentationen skal indeholde for at være tilstrækkelig, anbefaler vi, at staten i en vejledning tydeliggør, hvilke specifikke informationer dokumentationen kan indeholde, herunder f.eks. i forbindelse med håndtering af affaldet i flere led.

    Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der fremover bør sikres mulighed for, at kommunerne kan få adgang til oplysninger om de tekstilaffaldsmængder, som håndteres via de velgørende organisationer i den respektive kommune, som i dag ikke er omfattet af samme krav som indsamlingsvirksomheder (affaldsregisterbekendtgørelsen) eller virksomheder ift. krav om indberetning af affaldsdata (affaldsdatabekendtgørelsen).

    § 37 stk. 1, nr. 11

    Her mangler igen en definition på høj reel genanvendelse af sorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse. I dette tilfælde er det under strafbestemmelsen. Vil man sikre ensartet sagsbehandling i Danmark, er det vigtigt, at definitionen på høj reel genanvendelse af sorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, er mere konkret. Jf. også overstående bemærkninger om behov for at strømline begreber og definitioner.

    Bemærkninger til Bilag 3 og 4 (standardregulativer for hhv. husholdnings- og erhvervsaffald)

    Hhv. § 8 og § 9:

    Standardregulativernes afsnit om ikrafttrædelse er blevet slettet. Hvis Energistyrelsen fastholder denne rettelse, bør der ske en konsekvensrettelse af bekendtgørelsens § 3, stk. 5.

    Det følger af sidstnævnte bestemmelses andet led, at regulativerne træder i kraft dagen efter offentliggørelse i regulativbasen, med mindre en anden og senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i regulativet. Hvis ikrafttrædelses bestemmelserne udgår af standardregulativerne, vil det ikke længere være muligt for kommunen at fastsætte en senere ikrafttrædelsesdato.

    Bilag 3 - Regulativ for husholdningsaffald

    §9.7 og de øvrige paragraffer for hver enkelt fraktion, som handler om anvendelse af beholder.

    Sætningen "Beholderen må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt, og at affaldet ikke klemmes fast i beholderen" bør udgå, da både "tæt" og "klemmes fast" er for upræcise angivelser.

    §10.4 - og de øvrige paragraffer, der omhandler beholdere til genanvendeligt. Første sætning betyder, at borgerne ikke kan sige nej tak til at have beholdere på egen matrikel, og i stedet vælge at køre de genanvendelige materialer på genbrugspladsen. Dette er en stor ændring i forhold til tidligere og vil medføre mange konflikter med borgerne bl.a. i de situationer, hvor der ikke er fysisk mulighed for at placere beholdere.

    Det bør overvejes, om ikke der fortsat skal være en mulighed for, at borgere kan fravælge at have beholder på egen grund, blot de sikrer, at der sorteres til genanvendelse fx ved, at de kører på genbrugspladsen.

    §15 Ordning for mad- og drikkekartonaffald

    Hvor der står ”(Skal senest udfyldes den 1. juli 2021)”

    Der er som tidligere nævnt tale om en alt for kort frist til implementering af indsamlingsordning for mad- og drikkekartonaffald, herunder revidering af standardregulativ for husholdningsaffald.

    Bilag 4 - Regulativ for erhvervsaffald

    § 11.3 – ikke-genanvendeligt farligt affald

    I regulativet om ikke genanvendeligt farligt affald beskrives afhentning af affaldet ved oplagspladsen, som ikke vurderes at være miljømæssigt optimal. Der står: ”hvis oplagspladsen ikke kan tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentning selv bringe affaldet til nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres”. Det vurderes, at der i den forbindelse kan være risiko for spild/uheld ved flytningen samt risiko for påkørsel ved uhensigtsmæssig placering. Og hvor længe må det stå der? Umiddelbart inden afhentning?

    §14.3 - forbrændingsegnet affald

    Det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt og miljørigtigt, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at give gartnerier og naturplejeaktiviteter (med kommunens godkendelse) mulighed for at afbrænde eget haveaffald på egen matrikel. Der bør være samme krav til gartnerier mm. om at sikre en reel høj genanvendelse af haveaffald. Aalborg Kommune har skrevet tilsvarende kommentar ved kommentering af affaldsbekendtgørelse §48. Mulighed for undtagelse bør kun være i tilfælde, hvor afbrænding er en del af naturplejeaktiviteten.

    Bekendtgørelse om affaldsregister og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed

    § 1 stk. 2:

    Det kan misforstås, hvilke lovgivninger der henvises til, hvor virksomheder kan undlade at lade sig registrere. Kan K-listevirksomheder f.eks. undtages, da deres håndtering af affaldet er reguleret i Godkendelsesbekendtgørelsen?

    Det foreslås, at det enten konkretiseres eller omformuleres, så det er tydeligere.

    § 5 stk. 2:

    Der mangler et punkt 3 med henvisning til § 1 stk. 2 – Virksomheder, der er registreringspligtige i medfør af anden lovgivning.