Høringssvar: Frihedsgrader på folkeskoleområdet

KL stiller sig positiv i forhold til, at der lægges op til at forlænge den midlertidige frihed til skoler og kommuner, som vi kender det fra 2021/22 og 2022/23. Det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne og forældrene bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe.

KL bemærker, at der lægges op til en midlertidig løsning, som kun gælder i et år yderligere. Det er afgørende, at drøftelserne om mere permanente løsninger på skolens udfordringer på længere sigt tager afsæt i en grundlæggende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen.

Det er positivt, at kommunerne får fuld frihed til af afkorte skoleugens længde i 2023/2024, som det vurderes mest hensigtsmæssigt lokalt.

Kommunerne er forpligtet til at sikre et fritidstilbud for eleverne i flere timer, når de vælger at afkorte skoleugen. Derfor er det stærkt kritisabelt og et indgreb i de lokale prioriteringsmuligheder, at midlerne ved afkortning ikke kan bruges til at dække merudgifter i fritidstilbud.

Kommunerne har i høj grad efterlevet de politiske ønsker om afkortning af skoleugen. Dette er også dokumenteret af Børne- og Undervisningsministeriet selv i en rapport offentliggjort den 22. februar.

Rapporten dokumenterer markante reduceringer i antallet af undervisningstimer og dermed en markant stigning i åbningstiden i fritidstilbud. Omkostninger, som bliver pålagt kommunalbestyrelserne at dække.

Kommunerne løfter således i høj grad de politiske ambitioner på trods af, at de finansielle rammer for aftalen er utilstrækkelige. KL vil derfor anmode om, at aftalen ændres, så kommunerne har mulighed for at anvende dele af de frigivne midler ved afkortning af skoleugen til at dække merudgiften i fritidstilbud. Alternativt må staten sikre den fornødne finansiering til merudgiften i fritidstilbud.

KL stiller sig positivt over for forlængelsen af muligheden for at afvige fra målsætningen om fuld kompetencedækning. KL finder undervisningskompetence vigtigt. Samtidig er det positivt, at der gives lokal frihed til at finde løsninger på konkrete udfordringer og muligheder på den enkelte skole. KL bemærker dog, at udfordringer ift. fx sårbare klasser fortsat vil findes efter skoleåret 2023/24, og der vil derfor fortsat være behov for fleksibilitet til at finde lokale løsninger efter udløbet af det kommende
 
skoleår. KL gør samtidig opmærksom på, at KL grundlæggende ikke er positive overfor for 95% målsætningen, der trods gode intentioner skaber rigide rammer, der spænder ben for skolernes arbejde med at finde de mest hensigtsmæssige løsninger på lokale udfordringer.

KL ser positivt på beslutningen om at fjerne udviklingslisten, herunder den imødekommenhed, der er blevet vist over for parternes bekymringer i forhold til den hidtidige udformning af tiltaget. KL mener dog samtidig, at der er for stort fokus på dokumentation og sanktioner i den nuværende tilgang til tilsyn på folkeskoleområdet. KL mener derfor, at der er behov for en evaluering af erfaringerne med kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet med henblik på at skabe en ny ramme for tilsynet, der i højere grad understøtter det lokale arbejde med at styrke kvaliteten på skoler med udfordringer ift. det faglige niveau.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives derfor med forbehold for efterfølgende politisk behandling.