Replik til Børsen: Kommunerne er afgørende for Danmarks grønne omstilling

Af Birgit S. Hansen, formand for KL's Miljø- og Klimaudvalg, Christian Ibsen, direktør, Concito og Brian Seeberg, adm. direktør, Project Zero

Forleden dag skrev Børsen en leder om, at kommunale klimainitiativer gør mere skade end gavn.

Ifølge avisen bør den grønne omstilling være så billig som muligt for samfundsøkonomien, og lokale initiativer medfører åbenbart unødvendige omkostninger. Samtidig hævder Børsen, at det principielt er en uskik, at kommuner fører klimapolitik. Forklaringen lyder, at klimaet er et globalt anliggende og skal adresseres med globale løsninger.

Klimaet er selvfølgelig et globalt anliggende, men det ændrer ikke på, at vi kun kommer i mål med vores globale klimaambitioner, hvis også lande, kommuner og borgere bidrager. Desuden er det en absurd påstand, når Børsen i lederen skriver, at kommunale klimainitiativer gør mere skade end gavn.

I et land som Danmark spiller kommunerne en nøglerolle for den grønne omstilling. Kommunerne er dem, der er tættest på borgere og virksomheder, og samarbejder allerede med dem om den ændring i vores forbrug og vaner, som er fuldstændig nødvendig.

Samtidig sørger kommunerne for håndtering af borgernes affald, de sikrer forsyningen, står for offentlig transport, regulerer trafikken, genetablerer naturområder, indretter byerne, bygger og renoverer institutioner og meget mere.

Væsentlig rolle

Mange konkrete beslutninger om grøn omstilling træffes i kommunerne, og de er derfor en væsentlig del af, at Danmark når sine nationale reduktionsmålsætninger.  

Klimaalliancen er et stærkt eksempel på, hvordan lokale initiativer i dén grad er med til at bane vejen for at opfylde det nationale mål om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030. Alle landets kommuner har tilsluttet sig alliancen med ambitiøse klimahandlingsplaner, og en rapport fra CONCITO slår fast, at det første rul af kommunerne planlægger at reducere deres CO2-udledning med hele 77 pct. i 2030.

Dét betyder noget – for hele landets klimaindsats.

Med deres position som bindeled mellem virksomheder, myndigheder, institutioner og borgere, har kommunerne god mulighed for at organisere partnerskaber, der kan skabe både lokalt engagement og handlekraft til den grønne omstilling.

Et godt eksempel på det er det offentligt-private partnerskab ’ProjectZero’ i Sønderborg, hvor borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber og kommunen i 2007 gav hinanden håndslag på i fællesskab at gøre kommunens energisystem CO2-neutralt i 2029. Her har fokus netop været, at omstillingen skal være så kosteffektiv som muligt. Det er altså ikke økonomisk galimatias når kommunerne kigger fremad og forbereder sig selv og borgerne på den grønne fremtid. På den måde skabes der synergier i lokalsamfundet til gavn for både klimaet, virksomhederne, samfundsøkonomien og borgerne. Gennem lokale initiativer kan man faktisk styrke den folkelige opbakning og samtidig skabe en kaskadeeffekt og inspirere andre områder til at følge efter – både herhjemme og globalt.

Børsen kritiserer særligt kommunernes arbejde med at reducere udledningen fra transporten og mener, at den sektor i forvejen er rigeligt voldsomt reguleret. Det til trods for at transportsektoren er den eneste større sektor i Danmark, hvor CO2-udledningen er steget siden 1990. Vi har de sidste 30 år fået omkring en million flere biler på de danske veje. Derfor klinger det noget hult, når det antydes, at der ikke skal gøres yderligere.

Tilmed kan økonomien i en accelereret grøn omstilling af transporten være meget fordelagtig. OECD-organet International Transport Forum har i en nylig analyse fastslået, at højere ambitioner for CO2-reduktion i transportsektoren kan spare verdenssamfundet for milliarder i bl.a. beton, stål og asfalt til bilerne – og samtidig give bedre luft, mindre støj og et tryggere bymiljø, hvor pladsen frigives fra biler og parkering.

Lokale klimatiltag

Dén omstilling kræver store ændringer i byudvikling og transportvaner og en kvalificeret planlægning ud fra lokale forudsætninger. Noget kommunerne netop mestrer.

Mens det er ønskeligt med globale tiltag og ensartet regulering, har historien vist, at det kan tage lang tid at nå til enighed på internationalt niveau. Og på nationalt niveau halter vi også bagud. Klimarådet har netop i et nyt notat vurderet, at der er stor risiko for, at vi ikke når 2025-målet, hvor Danmark har sat mål om at reducere sine udledninger med 50-54 pct.

Lokale klimatiltag bør derfor ikke ses som en erstatning for nationale og internationale bestræbelser, men derimod som en vigtig del af indsatsen for at nå vores klimamål og sikring af, at der handles effektivt på alle niveauer.

Det har vi i den grad brug for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.

Kronikken er bragt i Børsen den 21. juni 2023