Nøgletalsnyt – Maj: Første tegn på opbremsning trods fortsat stigende beskæftigelse og faldende ledighed

Første fald i BNP længe – men stigende beskæftigelse

Tirsdag bød på de første foreløbige tal for nationalregnskabet for 1. kvartal 2022. Her er produktionen (BNP) målt til at falde med beskedne 0,1 procent imellem 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022. Dermed har vi de første håndfaste beviser på en decideret opbremsning af økonomien, som efter krigen i Ukraine og det stigende inflationspres har været ventet. Til trods for faldet i produktionen, ser beskæftigelsen ud til at fortsætte med at stige: Imellem 4. kvartal 21 og 1. kvartal 22 steg beskæftigelsen med yderligere 1 procent, svarende til ca. 30.000 ekstra ansatte. Den foreløbige opgørelse bekræfter indikator-tallene, der kom tidligere på måneden, hvor det også tydede på et lille fald i BNP og stigende beskæftigelse.

Det er særligt et svækket privatforbrug, der trækker BNP-væksten ned. Det er dels trukket ned af de sidste rester af covid-19 restriktioner i januar 2022 og fortsatte leveringsvanskeligheder af fx køretøjer, hvor forbruget faldt med næsten 20 procent. Også det offentlige forbrug bidrager negativt imellem 4. og 1. kvartal, men hovedsageligt fordi niveauet var meget højt i slutningen af 2021 grundet bl.a. udgifter til COVID-19 indsatser. I positiv retning trækker øgede investeringer særligt i boliger og andet byggeri og anlæg.

Stigende lønmodtagerbeskæftigelse for 14. måned i træk

Maj-tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen, der dækker over beskæftigelsen for marts måned, viser en fremgang på 16.000 personer, svarende til en stigning på 0,6 procent. Det markerer 14. måned med stigende beskæftigelse, som har fundet sted i både offentlig- og privat sektor. Den private sektor har stået for hovedparten af stigningen, hvor beskæftigelsen er steget med 15.000 personer. Det betyder, at andelen af ansatte, der er ansat i den offentlige sektor, forsætter den faldende tendens og nu ligger på 29,5 procent, hvilket er den laveste andel i statistikkens historie.

Faldende ledighed i april måned

Maj har også bragt nye tal for ledigheden med tal for april måned. Her faldt ledigheden yderligere med 900 personer til lige godt 70.000 fuldtidsledige. Opgjort som procent af arbejdsstyrken, udgør de ledige 2,4 procent, hvilket er på niveau med ledigheden lige før finanskrisen i juni 2008 og det laveste ledighedsniveau, der er registreret i statistikkens historie.

Det er særligt færre dagpengemodtagere (-1.200), der driver ledighedstallene nedad, imens der er kommet lidt flere kontanthjælpsmodtagere (+288) til imellem marts og april måned. Det hænger blandt andet sammen med, at nytilkomne Ukrainere som udgangspunkt indplaceres som kontanthjælpsmodtagere. Dermed må det også forventes, at antallet af særligt kontanthjælpsmodtagere i den nærmeste fremtid kommer til at stige, i takt med at de tilkomne Ukrainere registreres i tallene.

Store forskelle på ledigheden på tværs af kommunerne

Det store fald i ledigheden har manifesteret sig på tværs af landets kommuner, og ledigheden er faldet i samtlige kommuner set henover det sidste år. Der er dog stadig relativt store forskelle på det aktuelle niveau af ledighed – især når man sammenligner toppen med bunden. I Billund og Vejen, der har landets laveste ledighed, er det blot 1,2 procent af arbejdsstyrken, der er ledigmeldt. Omvendt er der i Ishøj og Brøndby stadig en ledighed på 4,7 og 4,6 procent. Det er dog ikke ensbetydende med, at ledigheden ikke er faldet her: I løbet af det sidste år er ledigheden i hhv. Ishøj og Brøndby faldet med 2,5 hhv. 2,6 procentpoint. Til sammenligning er ledigheden i Billund og Vejen faldet med 2,1 og 1,5 procentpoint – Det absolut største fald er altså sket i Ishøj og Brøndby, men fra et højere niveau.

Læs flere artikler