Aktuelle nøgletal, uge 33 (2020)

Historisk nedgang i økonomien

Danmarks Statistiks foreløbige BNP-indikator fra 14. august viser en nedgang på 7,4 pct. i andet kvartal, jf. figur 1. Dette er det største kvartalsvise fald i bruttonationalproduktet (BNP) i det kvartalsvise nationalregnskab, der dækker perioden fra 1990 og frem. Dette skyldtes coronakrisen, der påvirkede økonomien negativt på flere fronter – især via den sundhedspolitiske nedlukning af flere sektorer i økonomien samt forbrugernes mere tilbageholdne adfærd. I første kvartal faldt BNP med 2,0 pct. ud fra nationalregnskabstallene fra ultimo juni. Den samlede tilbagegang i de to kvartaler betyder, at BNP i andet kvartal ligger 8,5 pct. lavere end året før. Den samlede nedgang i første halvår svarer omtrent til fremgangen i dansk økonomi siden udgangen af 2015. De første tal for udviklingen i BNP er behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed er større end normalt for første halvår blandt andet som følge af problemer med at opgøre tal for økonomien under nedlukningen. Danmarks Statistiks indikator for beskæftigelsen viser et fald på 3,1 pct. i andet kvartal, svarende til ca. 93.000 personer. Det mindre fald i beskæftigelsen skal ses lyset af lønkompensationsordningen samt den normale forsinkelse før et fald i produktion leder til mindre beskæftigelse.

Figur 1. BNP og beskæftigelse i Danmark

Anm.: Sæsonkorrigerede tal fra det kvartalsvise nationalregnskab. BNP og beskæftigelse er for 2. kvt. 2020 fremskrevet med Danmarks Statistiks BNP- og beskæftigelsesindikator.

Kilde: Danmarks Statistik (offentliggjort 14. august, seneste observation er 2. kvt. 2020).

Regeringen skønnede i Økonomisk Redegørelse fra maj en samlet nedgang i BNP for 2020 på 5,3 pct.[1] Det vil kræve en kvartalsvis BNP-vækst på 2,0 pct. i både tredje og fjerde kvartal, hvis de foreløbige tal for BNP står til troende. Det Økonomiske Råd havde en lidt mere positiv forventning i deres prognose fra juni med et skøn på -4,4 pct. for væksten i 2020. Dette vil derfor kræve en kvartalsvækst på 3,3 pct. i tredje og fjerde kvartal. Der er dog også forventning om en markant fremgang i økonomien for andet halvår, da nedlukningen ikke har ændret ved størstedelen af produktionskapaciteten. Dette skal blandt andet også ses i lyset af hjælpepakkerne, der har lagt en dæmper på fyringer og konkurser under den værste del af coronakrisen herunder nedlukningen. Tidlige tal for detailhandel og servicebrancher viser også en kraftig genrejsning, så snart forretningerne igen åbner op for kunderne.

Danmark mindre hårdt ramt af coronakrisen

På trods af det historiske BNP-fald i andet kvartal på 7,4 pct. har Danmark været mildere ramt end mange andre sammenlignelige lande, jf. figur 2. I EU og euroområdet faldt det samlede BNP således med omtrent 12 pct. i andet kvartal. USA var også hårdere ramt end Danmark med et BNP-fald på 9,5 pct. i andet kvartal. Storbritannien og Spanien har været hårdest ramt med en økonomisk nedgang på henholdsvis 20,4 og 18,5 pct. De nordiske økonomier har generelt været mindre hårdt ramt på trods af forskellige strategier på den sundhedspolitiske bane. Især Finland er kommet godt igennem krisen med en tilbagegang i BNP på 3,2 pct. i andet kvartal.

Figur 2. BNP-vækst, 2. kvt. 2020

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Eurostat (offentliggjort 14. august).

Når der ses på den årlige udvikling siden andet kvartal sidste år, ændres billedet kun en anelse mellem landene, jf. figur 3. Sverige rykker lige forbi Danmark med et årligt fald i økonomien på 8,3 pct., mens Danmarks BNP var 8,5 pct. lavere end andet kvartal året før. Finland klarer sig stadig bedst med et årligt BNP-fald på 5,2 pct. Det er også Spanien og Storbritannien, der har oplevet de største årlige fald. De bytter dog plads, så Spanien har den største årlige nedgang på 22,1 pct., mens Storbritannien ligger på 21,7 pct. For det samlede EU lå BNP 14,1 pct. lavere i andet kvartal end samme kvartal året før, mens euroområdet klarede sig en anelse ringere med et fald på 15,0 pct. For USA var der et årligt fald i BNP på 9,5 pct. i andet kvartal.

Figur 3. BNP-vækst, 2. kvt. 2020 ift. året før

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Eurostat (offentliggjort 14. august).

Dansk industri mildere ramt

Industrien i Danmark har også været mindre hårdt ramt under coronakrisen end hos vores vigtigste samhandelslande, jf. figur 4. Dette kan bidrage til at forklare den mindre kraftige nedgang i det danske BNP. Der kan læses mere i notatet Industrien ramt mindre hårdt i Danmark om udviklingen i den danske industriproduktion og sammenhængen med tallene for BNP.

Figur 4. Industriproduktion i Danmark og vigtigste samhandelslande

Anm.: Tal i løbende priser. Figuren stammer fra notatet Industrien ramt mindre hårdt i Danmark, hvor den findes som figur 2.

Kilde: OECD.

Læs flere artikler