Aktuelle nøgletal, uge 23 (2020)

Historisk stigning i ledigheden

Ledigheden steg historisk kraftigt i april måned efter en også stor stigning i marts, jf. figur 1. I april måned steg bruttoledigheden med 35.500 personer, og nettoledigheden steg med 40.300 personer. Den større stigning i nettoledigheden hænger sammen med, at denne ikke inkluderer de aktiverede ledige, som der dermed var knap 5.000 personer færre af i april. Dette skal ses i lyset af den mindre aktivitet i den aktive arbejdsmarkedspolitik under nedlukningsperioden. Fra februar til april steg bruttoledigheden med 49.400 personer, mens nettoledigheden steg med 55.600 personer. Både stigningen i april og stigningen for både marts og april er de største ledighedsstigninger over en eller to måneder, der kan genfindes i statistikkerne over månedlige ledighedstal, der går tilbage til 1988.

Figur 1. Ledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 29. maj, seneste observation er april 2020).

Markant økonomisk tilbagegang

Der var en nedgang i dansk økonomi på 2,1 pct. i første kvartal, når udviklingen måles ved den foreløbige opgørelse af bruttonationalproduktet (BNP), jf. figur 2. Der er tale om det andenstørste fald i de kvartalsvise tal for BNP, der rækker tilbage til 1990. Kun det største kvartalsvise fald under finanskrisen i fjerde kvartal 2008 på 2,4 pct. overgår. Danmarks Statistik forventer selv et større fald i andet kvartal 2020, da corona-krisen først startede sent i første kvartal, jf., seneste klumme fra rigsstatistikeren. Dermed ser tilbagegangen i dansk økonomi i første halvår 2020 ud til at blive historisk stor.

Læs: seneste klumme fra rigsstatistikeren (11/5 2021) 

Beskæftigelsen var omtrent uændret i første kvartal, jf. figur 2. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigelsen har været stigende i månederne før marts, som det fx ses af den månedlige lønmodtagerstatistik, hvor der ses et fald på 0,9 pct. i marts, mens gennemsnittet af første kvartal 2020 også der er omtrent uændret i forhold til fjerde kvartal 2019. Derudover har lønkompensationsordningen også bidraget til at holde hånden under beskæftigelsen i nedlukningsperioden. Regeringen forventer for 2020 en samlet nedgang i BNP på 5,7 pct. og et fald i beskæftigelsen på 68.000 personer. For en gennemgang af regeringens seneste forventninger henvises til artiklen Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser.

Læs: den månedlige lønmodtagerstatistik (22/5)

Læs artiklen: Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser 

Figur 2. Økonomisk vækst og beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskab fra 29. maj, seneste observation er 1. kvt. 2020).

De første tal for BNP er normalt behæftet med en vis usikkerhed, men ved denne opgørelse er der en ekstraordinær usikkerhed som følge af den markante nedgang og de usædvanlige forhold i forbindelse med corona-krisen. Blandt andet betyder udsættelsen af momsbetalinger og -angivelser, at der findes mindre data end normalt om virksomhedernes omsætning, selvom en betragtelig andel af virksomhederne dog har angivet moms som normalt. Den usædvanlige situation, hvor nogle virksomheder mister hele eller en betragtelig del af deres omsætning så pludseligt uden at kunne nedbringe deres faste omkostninger, udfordrer også de normale antagelser bag beregningerne.

Stort offentligt overskud før krisen

Der var et overskud på den offentlige saldo på 88 mia. kr. i 2019 svarende til 3,8 pct. af BNP, jf. figur 3. Det er det største overskud siden årene 2005-2007 under højkonjunkturen før finanskrisen, hvor overskuddet lå på 5,0 pct. af BNP. Bortset fra disse tre år skal man helt tilbage til 1973 for at finde et større overskud på den offentlige saldo. Det store overskud i 2019 skal ses i lyset af markante indtægter fra pensionsafkastskatten samt den gunstige konjunktursituation. Regeringen vurderede i Økonomisk Redegørelse fra maj 2020, at den strukturelle saldo i 2019 udgjorde 0,4 pct. af BNP. Ved beregningen af den strukturelle saldo korrigeres for konjunktursituationen samt udsving i særlige poster som pensionsafkastskatten. De offentlige finanser fremstår således som værende solide forud for corona-krisen.

Figur 3. Offentlig saldo

Kilde: Danmarks Statistik (regnskaber for offentlig forvaltning og service fra 2. juni, seneste observation er 2019).

Moderat og stabil lønudvikling

Lønstigningerne har ligget relativt stabilt de seneste to år, når tallene for DA-området betragtes, jf. figur 4. I første kvartal 2020 var den årlige lønstigningstakt 2,5 pct., hvilket er uændret i forhold til samme kvartal året før. Det vidner om den balancerede højkonjunktur, som dansk økonomi befandt sig i før corona-krisen. Der er således ikke nogen ubalancer i økonomien at tilføje til de økonomiske problemer som følge af nedlukning og adfærdsændringer i forhold til smitterisiko. Lønstigningerne i bygge- og anlægsbranchen har endda været aftagende igennem det seneste år, men de ligger stadig lidt højere end for den samlede økonomi. Bygge- og anlægsbranchen er generelt en meget konjunkturfølsom branche, så det vidner også om den afdæmpede højkonjunktur i 2019. I første kvartal 2020 var der en årlig lønstigning på 2,7 pct. i bygge- og anlægsbranchen, hvilket er 0,7 procentpoint lavere end samme kvartal året før. De relativt lave lønstigninger skal dog ses i lyset af den lave inflation, jf. figur 6 nedenfor. Når inflationen er lav, bevarer lønmodtagerne en større del af købekraften fra deres lønstigninger, og de oplever dermed en pæn reallønsfremgang.

Figur 4. Lønstigninger på DA-området

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (lønstatistik fra 25. maj, seneste observation er 1. kvt. 2020).

Mindre mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg

Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen er blevet yderligere markant afdæmpet under corona-krisen, hvor manglen på arbejdskraft tog et stort dyk ned, jf. figur 5. I maj lå manglen på arbejdskraft på 12 pct. blandt bygge- og anlægsvirksomhederne, hvilket er 10¾ procentpoint lavere end i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det store dyk skete fra marts til april, hvor manglen blev reduceret med 10 procentpoint, og den er derefter faldt med yderligere ¾ procentpoint frem til maj. Der har til gengæld været en tiltagende mangel på ordrer og efterspørgsel, hvor der omvendt var store stigninger fra marts til april, og hvor den større mangel fortsatte i maj. Der var således mangel på efterspørgsel hos 27½ pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne i maj, mens 34¼ pct. angav at have en utilstrækkelig ordrebeholdning. Det er henholdsvis 9 og 12¼ procentpoint flere end i marts måned.

Figur 5. Begrænsninger i produktionen i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 28. maj, seneste observation er maj 2020).

Billig benzin giver lav inflation

Den samlede inflation var nul i april måned, da forbrugerprisprisindekset var uændret i forhold til samme måned året før, jf. figur 6. Det skal især ses i sammenhæng med faldende priser på brændstof, elektricitet mv. Hvis forbrugerpriserne betragtes ekskl. energiprodukter, er der en årlig stigning på 1,1 pct. i forbrugerpriserne i april. Inflationen fraregnet energiprodukter er også øget over de seneste måneder, mens den samlede inflation omvendt er aftaget i første del af 2020. Der er dog en større usikkerhed knyttet til opgørelsen af forbrugerprisindekset for april, og tallene bør fortolkes med forsigtighed. Dette skyldes især, at markedet har været delvist eller helt nedlukket i visse brancher, hvor det dermed i mindre grad eller slet ikke har været muligt for Danmarks Statistik at indsamle markedspriser. Danmarks Statistik har i brancher helt uden prisoplysninger antaget uændrede priser eller brugt prisudviklingen fra året før i brancher med sæsonpræget prisudvikling.

Figur 6. Forbrugerprisinflation

Kilde: Danmarks Statistik (forbrugerprisindeks fra 11. maj, seneste observation er april 2020).

Læs flere artikler