Vismændenes syn på dansk økonomi og de offentlige finanser

Afdæmpede skøn for væksten

Formandskabet i Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer i deres rapport for efteråret 2019 (offentliggjort 8. oktober), at dansk økonomi fortsat vil befinde sig i en højkonjunktur, men at der vil finde en moderat vækstafdæmpning sted med aftagende fremgang i beskæftigelsen. DØR vurderer, at de offentlige finanser er sunde med en overholdbar finanspolitik og med forventning om omtrent strukturel balance på den offentlige saldo i de kommende tyve år.

DØR forventer fortsat en BNP-vækst på 2,0 pct. for 2019, mens de har nedjusteret vækstskønnet for 2020 til 1,3 pct. Dette svarer til en jævn kvartalsvækst på 0,3 pct. igennem 2. halvår 2019 og hele 2020, jf. nationalregnskabstallene tom. 2. kvt. 2019 fra 30. august, som DØR havde til rådighed til deres beregninger. Regeringens prognose er mere afdæmpet for 2019 med et 0,3 pct.point lavere vækstskøn end DØR, der til gengæld har et 0,3 pct.point mere afdæmpet skøn for væksten i 2020, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

DØR fremhæver især den internationale vækstafdæmpning og stigende internationale usikkerhed, som baggrund for nedjustering af prognosen for dansk økonomi samt potentielle fremtidige risici for den økonomiske udvikling. Samtidig finder DØR, at presset på arbejdsmarkedet er aftaget med svagt stigende ledighed samt færre meldinger om mangel på arbejdskraft, flere meldinger om mangel på efterspørgsel indenfor byggeriet og lavere forventninger til fremtidig omsætning og beskæftigelse fra virksomhedernes side. Dansk økonomi vurderes at være godt rustet ved et større tilbageslag i økonomien, da både den offentlige og private sektor har solide finanser. Det nævnes fx, at fremgangen i det private forbrug har fulgt fremgangen i indkomsterne og ikke er baseret på en øget lånoptagelse.

Neutral finanspolitik anbefales

Mht. vurderingen af konjunktursituationen ligger DØR og regeringen tæt på hinanden i 2019 og 2020, jf. beskæftigelsesgabene i tabel 2, der viser vurderingen af den faktiske beskæftigelse ift. en strukturel, konjunkturneutral beskæftigelse. DØR forventer dog et 0,1 pct. af BNP mindre beskæftigelsesgab i 2020, mens regeringen forventer et 0,2 pct.point større. Ud fra deres vurdering af konjunktursituationen med et positivt beskæftigelsesgab kombineret med en moderat afdæmpning af væksten anbefaler DØR en omtrent neutral finanspolitik. De opgør den planlagte finanspolitik til at have en svagt negativ aktivitetsvirkning på økonomien på -0,1 pct. af BNP. Som nævnt nedenfor er dette dog bl.a. baseret på de aktuelt vedtagne udgiftslofter og uden nye finanspolitiske initiativer fra den nye regering. Regeringen har den 2. oktober fremsat forslag til ændring af udgiftslofterne for 2020-23 ifm. genfremsættelsen af sit finanslovforslag i oktober. Regeringen har i sit opdaterede 2025 forløb fra 2. oktober opgjort finanseffekten til 0,1 pct. af BNP mere end i Økonomisk Redegørelse fra august, hvilket lagt til opgørelsen fra DØR stadig peger på en omtrent neutral aktivitetsvirkning.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

Højere offentlig forbrugsvækst

Væksten i det offentlige forbrug er i fremskrivningen fra DØR baseret på de vedtagne udgiftslofter frem til 2023. Dette medfører en forbrugsvækst på 1,1 pct. i 2019 og 0,5 pct. i 2020. Regeringen har i sit finanslovforslag fra oktober lagt op til en offentlig forbrugsvækst i 2020 på 1,3 pct., og regeringen har derfor som nævnt fremsat forslag om nye udgiftslofter for 2020-23.

Tabel 3. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

DØR ligger ca. ¼ pct.point højere end regeringen for forventningen til den offentlige forbrugsvækst i 2019, jf. tabel 3, da der i regeringens prognose fra august er indlagt 1 mia. kr. af udgiftsloftet i en reserve. DØR nævner dog selv, at det kræver en usædvanlig høj vækst på 1,8 pct. i det offentlige forbrug fra 1. til 2. halvår 2019 for at nå deres vækstskøn for 2019. Det følger naturligt, at DØR til gengæld ligger ca. ¼ pct.point lavere end regeringens skøn fra august for væksten i 2020, da de har et højere udgangspunkt i 2019 som følge af det højere vækstskøn for 2019. Når regeringens nye skøn for forbrugsvæksten i 2020 på 1,3 pct. på baggrund af finanslovforslaget fra oktober overstiger skønnet fra DØR med 0,8 procentpoint skal en mindre del af denne forskel altså ses som grundet i et forskelligt udgangspunkt i 2019.

Overskud på den offentlige saldo

DØR har ligesom regeringen opjusteret deres skøn for den offentlige saldo til et markant overskud i 2019, jf. tabel 4. Vurderingen fra DØR er et overskud på 2,2 pct. af BNP i 2019, mens regeringens seneste skøn er på 1,9 pct. af BNP. Det store overskud vurderes at skyldes midlertidige forhold med markante indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på baggrund af faldende renter og delvist også stigende aktiekurser samt den positive saldoeffekt fra højkonjunkturen. I 2020 forventer DØR et faktisk overskud på 0,5 pct. af BNP, hvilket også er på linje med regeringens skøn for overskuddet på 0,4 pct. af BNP.

Da den nye regering kun havde fremlagt et teknisk finanslovforslag før udarbejdelsen af rapporten fra DØR, har DØR ikke indarbejdet evt. nye finanspolitiske initiativer fra den nye regering. De har heller ikke indarbejdet den nyligt indgåede aftale om et ekstra tilskud til børnefamilier mellem regeringen og dens støttepartier, da regeringen endnu ikke har fremlagt dokumentation for økonomi og forudsætninger i aftalen. Som nævnt ovenfor har regeringen den 2. oktober fremsat lovforslag om forøget udgiftsloft i 2020. Dette ændrer dog ikke skønnet for den faktiske saldo ift. skønnet i august, jf. tabel 4, hvilket også skal ses i lyset af, at regeringen delvist dækker de forøgede udgifter ved ny finansiering.

Tabel 4. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

Strukturel offentlig balance

Den strukturelle saldo forventes af DØR at være i balance i 2020, ligesom i regeringens skøn fra august, jf. tabel 5. Regeringens nye finanslovforslag fra oktober medfører et lille strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP, hvilket er komfortabelt indenfor grænsen i budgetloven med et maksimalt underskud på 0,5 pct. af BNP.

I fremskrivningen fra DØR ligger den strukturelle saldo på enten balance eller lille overskud i hele perioden frem til 2030, bortset fra et marginalt underskud på -0,1 pct. af BNP i 2021. Regeringen har et mere ujævnt forløb i begge seneste fremskrivninger fra august og oktober. Regeringen finder således lidt større overskud i årene frem mod 2021-2024 end DØR, balance i 2025 og gradvist stigende underskud frem mod 2030, hvor underskuddene i de sidste år overstiger grænsen i budgetloven på 0,5 pct. af BNP.

Tabel 5. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

Mindre fremgang i beskæftigelsen

DØR har opjusteret deres forventning til væksten i beskæftigelsen i 2019 til 39.000 personer, hvilket er samme skøn som regeringens seneste, jf. tabel 6. Til gengæld ligger DØR med et fortsat noget lavere skøn for beskæftigelsesudviklingen i 2020, hvor de forventer en stigning på 8.000 personer, mens regeringens skøn er på 26.000 personer. Dette er konsistent med, at DØR forventer en indsnævring af beskæftigelsesgabet, mens regeringen forventer et lidt større gab.

I regeringens opdaterede fremskrivning ifm. finanslovforslaget i oktober har de fastholdt deres skøn for den samlede beskæftigelsesudvikling, ligesom de heller ikke har opdateret deres skøn for BNP-vækst og beskæftigelsesgab. Som følge af det opjusterede offentlige forbrug mv. ifm. finanslovforslaget har de dog opjusteret den offentlige beskæftigelses andel af stigningen i 2020. Således at regeringen nu forventer en stigning i den offentlige beskæftigelse på 5.000 personer i 2020.

Tabel 6. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

DØR finder at de første indikationer fra forøgelsen af folkepensionsalderen peger på, at det også medfører en udsættelse af den reelle tilbagetrækningsalder. Der er dog kun tale om få måneders tal ifm. med det første halve års forøgelse, så der kan ikke konkluderes på de langsigtede effekter af levetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Lille stigning i ledigheden

Tilsvarende den lavere forventning til beskæftigelsen forventes nu også en lille stigning i nettoledigheden på 3.000 personer i 2020 i stedet for tidligere et tilsvarende lille fald, jf. tabel 7. Skønnet for ledighedsniveauet i 2019 er også opjusteret en anelse, hvilket kan ses i lyset af udviklingen i ledighedstallene i år, hvor der i stedet for fald nu ses en lille stigning i første halvdel af året. Med fortsat fremgang i beskæftigelsen og fravær af fald i ledigheden ses fremgangen i arbejdsstyrken at fortsætte bl.a. som følge af den senere tilbagetrækning.

Tabel 7. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

Læs flere artikler