Kommunernes digitaliseringsstrategi 2026-2030: 'Digitale forpligtelser til stærkere velfærd'

Bedre adgang til AI og digitale løsninger skal give nye muligheder for alle.

Udnyttelse af nye teknologier – særligt – AI fylder i alle kommunens opgaver. Men de nye teknologiske muligheder indfries ikke bare med et snuptag. Der er dilemmaer. Lovgivning eller data kan være utidssvarende og stå i vejen for at bruge teknologierne. 

Fra viden til handling: Bedre brug af AI

Vi skal opbygge en stærk viden om teknologier. Det gælder både om deres effekter og de barrierer, der er for at få værdi med teknologien. Vi skal finde svar sammen. Særligt skal vi have fokus på AI. På tværs af kommuner skal vi identificere potentialer og hjælpe med at udbrede gode løsninger.

Kompetencer og organisationer skal være gearet til at tage teknologierne i brug. De juridiske og tekniske forudsætninger skal være på plads. Og vi skal have blik for, at vi anvender teknologi og AI med omtanke – til borgernes og vores fordel. Derfor sætter vi i strategiperioden særskilt fokus på at øge viden om AI og styrke forudsætninger for at kunne bruge de teknologiske muligheder. 

Alle skal med

I den digitale og teknologiske udvikling er det afgørende, at vi ikke efterlader borgere eller medarbejdere på perronen. En digital kommune må ikke betyde, at de, som er udfordret af det digitale, ikke kan løse deres ærinder med kommunen. Vores digitale service til borgerne må ikke blive ekskluderende. 

Vi skal være opmærksomme på borgernes behov og oplevelser, så de er trygge ved teknologien. Vi skal have blik for alle, når vi udvikler og indfører digitale løsninger, og gøre det let for dem, som skal hjælpe andre. Vi skal også udnytte teknologiske hjælpemidler til at inkludere flere.

Teknologi skal frigøre tid og forbedre velfærden. Data skal styrke beslutninger.

Det er kernen af vores velfærd, at vi tager vare på borgernes læring som børn, pleje som ældre og støtte hos mennesker i sårbare situationer. I de kommende år står de kerneopgaver over for forandringer. Reformer af ældreområdet, sundhedsområdet, folkeskolen og socialområdet giver mere frihed til faglige skøn, involverer borgerne mere og styrker fokus på, at vi giver de tilbud, som virker bedst for borgeren.

Mere tid til velfærd

Det er afgørende, at vi tager den digitale og teknologiske værktøjskasse i brug, når vi skal løfte reformerne og tilbyde bedre velfærd. Vi ved, at teknologi kan spare tid hos medarbejderne og også gøre livet lettere for borgerne. Det kan være, når AI korter ned på transporttiden ved at planlægge optimale ruter for hjemmeplejebesøg, når medicin dispenseres med en medicinrobot i stedet for en medarbejder, eller når besøget hos borgeren er et virtuelt opkald i stedet for et fysisk besøg. Eller når vi bruger tale-til-tekst-teknologi til at dokumentere. Vi skal støtte og forpligte os til, at de gode løsninger til at spare tid bliver spredt hurtigere og lettere fra kommune til kommune. 

Viden styrker beslutningerne

Brugen af data kan gøre vores indsatser bedre. Et stærkere datagrundlag om effekter af indsatser giver bedre beslutninger og prioriteringer. Ved at styrke datagrundlaget på fx på socialområdet kan vi få mere viden om indsatsernes kvalitet, resultater og økonomi, så vi bedre kan styre og prioritere indsatserne. Vi kan styrke borgerens forløb ved at skabe bedre digitalt overblik over de forskellige indsatser, som er i gang for at hjælpe borgeren. Det skal vi finde fælles løsninger på. 

Ny teknologi til borgernes fordel

Den teknologiske udvikling byder på muligheder i alt fra undervisning og forberedelse til opsporing og risikovurdering i sundhedsindsatser. På skoleområdet skal vi gennem varieret og motiverende undervisning styrke, at alle børn lærer bedst muligt. Vi skal med omtanke og omhu afsøge de muligheder, som AI og andre teknologier giver. 

Data skal drive klimaindsatsen, energieffektivisering og smart arealforvaltning.

Den grønne omstilling er i fuld gang. Vi skal skabe forandringer i rekordstor skala på få år. Som Danmarks største bygningsejer spiller kommuner en central rolle i CO2 -reduktionen. Med aftalen ”Grøn trepart” skal kvælstofudledningen mindskes, og kommuner skal sørge for at arealanvendelsen sikrer både drikkevand, biodiversitet, energianlæg og rekreation.

Vandet kommer - redskaber til klimatilpasning

Højere vandstand, stigende grundvand, skybrud og storme giver oversvømmelser og erosion. Klimatilpasning kræver bedre digitale værktøjer til at forudsige vandstand, beregne anlægsomkostninger og prioritere klimatiltag. Vi skal derfor samarbejde om brugen af digitale værktøjer til klimatilpasning.

Udnyt data og teknologi

Teknologisk innovation er afgørende for den grønne omstilling. Vi har brug for gode data og innovative løsninger for at leve op til de grønne omstillingskrav. Hvis vi har styr på vores data, kan vi lave bedre simuleringer og beregningsværktøjer, datadeling og løsninger til beslutningsstøtte. Det gælder alt fra madspildsreduktion i kommunale køkkener og minimering af bilflåde til energieffektivisering i bygninger.

Digitalisering skal lette administrationen, styrke økonomistyring og give borgere bedre service.

Bag vores velfærd er der vigtige funktioner, som støtter op om arbejdet på skoler, plejehjem, i miljøarbejdet og alle andre kommunale opgaver.

Vi skal udvikle administration, HR og økonomi i takt med de muligheder, digitalisering og teknologi giver os. Vi skal øge automatiseringen. Det kan være fuldautomatiserede processer for onboarding af nye medarbejdere, automatiske referatløsninger eller interne, digitale assistenter. Vi skal skabe bedre styringsgrundlag med retvisende data og løfte flere fælles opgaver på tværs af kommuner. Vi skal styrke mulighederne for, at vores IT-systemer hurtigt kan følge udvikling og krav udefra. Det kan være, når vores lønsystemer hurtigt skal kunne tilpasse sig nye aftaler og overenskomster.

Ny tid – nye borgerbehov

Servicen til borgerne skal være tidssvarende - uanset om det er via digitale selvbetjeningsløsninger eller i kontakt med jobcenteret eller borgerservice. I lyset af en reform af beskæftigelsesområdet skal vi undersøge, hvordan vi kan bruge teknologi til bedre kontakt mellem kommune og borger. Det kan være gennem selvbetjeningsløsninger, som er udviklet til en mobil eller tablet frem for PC’en, specialiserede chatfunktioner eller digitale universer, som samler information og selvbetjening.

Mere fællesskab om IT-drift

IT-opgaven i kommunerne bliver større og kræver mere specialiseret viden. Derfor skal vi afsøge potentialerne for mere forpligtende samarbejder om driften af IT på tværs af kommuner. Når flere kommuner går sammen, kan det styrke mulighederne for at rekruttere specialister og styrke indsatsen for cyber- og informationssikkerhed.

Det skal være lettere at være en digital kommune og styrk fundamentet for sammenhæng og sikkerhed.

Hvis vi skal kunne gribe de nye digitale muligheder, skal det være lettere at anskaffe og udvikle løsninger, der er bygget til forandring, sammenhæng og som giver mulighed for at genbruge data. 

Vi har allerede et stærkt fælles digitalt fundament. Det har vi har opbygget gennem KOMBIT, gennem en styrende rammearkitektur, og gennem fælles fundamenter og digitaliseringssamarbejder på tværs af kommuner og af den offentlige sektor. Men EU-regulering, tech-giganter og geopolitik gør det svært at navigere i det digitale landskab. Tech-giganternes monopollignende positioner udfordrer kommuners økonomi og handlemuligheder. En fortsat indsats for at udbygge og bruge fælles infrastruktur og arkitektur skal styrke kommuners suverænitet i valg af it-løsninger og dataanvendelse.

Der er behov for bedre overblik over krav til anskaffelser og udvikling af nye digitale løsninger. Det kan være gennem metoder til at stille krav om standardiserede adgange og support, når antallet af devices hos medarbejderne øges kraftigt. Vi vil gøre det nemmere at genbruge infrastruktur og anvende rammearkitekturens redskaber ved reformer og nye politiske tiltag.

Fælles cyberforsvar

Vi skal tilpasse os til en usikker verden. Cybertruslen har aldrig været større end i dag, hverken i kompleksitet eller hyppighed. Vi står over for scenarier, vi ikke kunne forestille os for få år siden, som fx beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur gennem cyberangreb og sabotage. Det kræver ledelsesfokus.

Vi skal investere i kompetencer og teknologi for at sikre et stærkt cyberforsvar og styrke informationssikkerheden. Vi skal styrke den enkelte kommune gennem fælles viden om sikkerhedstrusler og sårbarheder i den kommunale it-portefølje. Det gør vi bl.a. gennem den fælles kommunale cybersikkerhedsenhed KommuneCERT.

Fra regler til praksis

Det skal være lettere at agere efter de mange nye digitale reguleringer fra EU, såsom GDPR og AI-forordningen. De komplekse regler kan afholde os fra at handle eller føre til over-implementering. Derfor vil vi samarbejde om tolkning og tilgang til EU-regler for at sikre, at de lettest muligt kan omsættes i praksis.