Kontakt
Jan Struwe Poulsen
AI- & Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3234
E-mail: jtp@kl.dk
Tannia Lundahl
AI- & Digitaliseringspolitik
Telefon: +45 3370 3131
E-mail: taln@kl.dk
Styrk digitaliseringskonsulenternes rolle, kompetencer og samarbejde om kommunens digitale udvikling med en kursusdag hos jer. KL kommer ud i din kommune og tilpasser kurset til jeres organisation, aktuelle udfordringer og digitale ambitioner.
Som digitaliseringskonsulent skal du både rådgive, drive forandringer og forbinde teknologi med kommunens opgaver. På kursusdagen arbejder I med jeres rolle, ansvar og muligheder for at skabe værdi. I får metoder til arbejdet med ny teknologi og ser på, hvordan kommunale reformer påvirker jeres opgaver.
Med afsæt i jeres hverdag finder I konkrete prioriteringer for det videre arbejde. Undervejs sætter I ord på de kompetencer, I har brug for, og drøfter samarbejdet med fagområderne.
Underviserne er Jan Struwe Poulsen, programchef i KL, og Thomas Hyldgaard, chef for IT og Digitalisering i Lemvig Kommune. Kurset er for digitaliseringskonsulenter, udviklingskonsulenter, projektledere og andre medarbejdere med digitaliseringsopgaver.
Klarhed over digitaliseringskonsulentens rolle, ansvar og bidrag til kommunens opgaveløsning.
Metoder og værktøjer til at arbejde med ny teknologi og føre digitale løsninger ud i praksis.
Indsigt i, hvordan kommunale reformer og nye krav påvirker jeres arbejde.
Konkrete idéer og prioriteringer til det videre digitaliseringsarbejde i kommunen.
Et fælles sprog for de kompetencer, I har brug for som digitaliseringskonsulenter.
Bedre forståelse for fagchefernes behov og forventninger, så I kan styrke samarbejdet på tværs.
Kurset afholdes hos jer i kommunen. Datoen aftales med KL. Dagen varer som udgangspunkt fra kl. 8.30–15.30 og veksler mellem korte oplæg, fælles refleksion og arbejde med jeres egne udfordringer.
Pris: 38.000 kr. + moms, transport og ophold.