Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Kursus

Heldagskursus for superbrugere i journalisering, KLE og sagsdannelse

KL Emnesystematik (KLE) er kommunernes fælles redskab til systematisk journalisering og identifikation af sager og dokumenter i hele den kommunale forvaltning, hvilket – rigtigt anvendt – bidrager til sikker myndighedsdrift og effektiv administration. Bestil et kursus til jeres medarbejdere og afhold det lokalt i jeres kommune.

Indhold

    Heldagskursus for superbrugere

    Kurset henvender sig primært til superbrugere af ESDH og fagsystemer, som anvender KLE. Det kan dog også være relevant for ESDH-ansvarlige og digitaliseringskonsulenter samt andre, der arbejder med journalisering og dokumentation. Kurset kan afholdes som led i introduktion af nye superbrugere, ved overgang til nyt ESDH system eller ud fra et behov for genopfriskning og fornyet fokus.

    Kursets indhold

    Undervisningen kombinerer et traditionelt KLE-kursus med små workshops undervejs. Herved får kursisterne viden om KLE og journalisering, samtidig med at de får mulighed for at holde det op imod deres egen praksis, erfaring og oplevede udfordringer. Sammenlagt giver kurset:

    • en grundlæggende introduktion til opbygningen og elementerne i KL Emnesystematik: Hvad er emner? Hvad er facetter? Hvad skal de gøre godt for og hvordan finder man rundt i systematikken?
    • et overblik over og forståelse for de lovkrav, der vedrører journalisering og arkivering
    • en gennemgang af enkeltsagsprincippet med eksempler
    • undervisning i brug af KLE Online, bl.a. navigation og avanceret søgning
    • praktiske øvelser i KLE, herunder en journaliseringsøvelse
    • inspiration og forslag til superbrugere til at hjælpe lokale afdelinger og kolleger med at bruge KLE og enkeltsagsprincippet
    • mulighed for at arbejde med nogle af de spørgsmål og udfordringer, som superbrugerne oplever med journalisering og brug af KLE, fx:
      • Hvor er det svært?
      • Hvor kan der ske fejl?
      • Hvorfor er det svært og hvad kan være årsag til fejlene?
      • Hvilke udfordringer er der i superbrugerrollen?
      • Hvad kan man gøre for at imødekomme dem og finde løsninger?

    Kurset kan kombineres med en visning af, hvordan man bruger KLE i kommunens ESDH-system. En sådan visning vil foregå i samarbejde med kommunens ESDH-medarbejdere / ESDH-ansvarlige.

    Kurset afholdes lokalt hos jer, og varer 6 timer med pauser, inkl. en frokostpause. Start- og sluttidspunkt aftales nærmere.

    Forud for kurset får alle kursisterne en mail med en introduktion, kursusprogram og praktisk information. Kursisterne får også mulighed for at fremsende spørgsmål og oplevede problemstillinger, som kan tages med i undervisningen / workshoppen.  

    Af hensyn til udbyttet for den enkelte kursist anbefales et loft på 25 kursister pr. kursus.

    Ovenstående kursusprogram kan bruges som udgangspunkt for en nærmere aftale om et eller flere kurser, som tilpasses og målrettes de konkrete behov i kommunen.

    Kurset kan fx tage afsæt i bestemte fagområder, brugergrupper eller bestemte problemstillinger. Man kan også nøjes med at fokusere på enkelte elementer, fx KLE og enkeltsagsprincippet, hvor fx journaliseringspligten og bevaring/kassation nedtones eller helt udelades.

    Pris for kursus på 6 timer er kr. 9.975,- ekskl. moms.

    Da kurset afholdes i kommunen, vil det være kommunen selv, som står for lokaler og forplejning til deltagerne. 

    Hvis I gerne vil høre om et KLE-kursus, er I velkomne til at kontakte os. Hvis vi aftaler et kursus, holder vi et forudgående møde på Teams, hvor vi afdækker jeres behov og tilrettelægger kurset herefter.

    Se kontaktinformation herunder.

    Sidst opdateret: 25. februar 2026

    Kontakt

    Informationsarkitekt

    Joachim Eriksson

    Kommuneforlaget

    Telefon: +45 3370 3578

    E-mail: joe@kommuneforlaget.dk