Kontakt
Poul Dengsøe Jensen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3063
E-mail: podj@kl.dk
Lene Dørfler
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3367
E-mail: ldf@kl.dk
Hvordan forebygger vi et drikkeideal, hvor alkohol opfattes som en naturlig og uundgåelig del af ungdomslivet? På denne temadag den 17. og 26. marts 2026 præsenteres den nyeste forskning om tidlig alkoholdebut og rusdrikning blandt børn og unge op til 15 år, sammen med konkrete eksempler på kommunale forebyggelsesindsatser.
På temadagen vil Center for Rusmiddelforskning give deltagerne indblik i ny forskning, der peger på, hvilke metoder og tilgange der faktisk virker, og hvordan man kan arbejde systematisk og tværfagligt med alkoholforebyggelse i både skolen og lokalsamfundet.
Dagen giver konkrete bud på, hvordan kommuner – uanset udgangspunkt – kan styrke deres indsatser og skabe rammer, der udsætter alkoholdebut og fremmer trygge og sunde fællesskaber for børn og unge.
Temadagen vil berøre emner omkring de nyeste tendenser ift. grundskoleelevers alkoholstart og rusdrikning, den kommunale alkoholforebyggelse i dag og hvordan den kan justeres, processen for drikkestart og rusdrikning og hvordan vi omsætter viden fra forskning til noget virkningsfuldt i den kommunale alkoholforebyggelse
Temadagen henvender sig til kommunale medarbejdere med ansvar for børn og unges trivsel, fritidsområdet og forebyggelse af rusmidler, herunder sundhedskonsulenter, fritidskonsulenter, skoleledere, sundhedsplejersker, SSP-konsulenter og beslutningstagere.
Der vil være mulighed for lidt morgenmad fra kl. 9.00.
Tilmelding senest 1 uge før afholdelse