Gå til hovedindhold
Nyhed
Klima
Arrangement

Temadag om tværgående klimasamarbejder mellem kommuner og civilsamfund

Er du nysgerrig på hvordan kommuner og kultur- og fritidslivets aktører kan samarbejde om klima og grøn omstilling? Så tilmeld dig temadagen 8. oktober.

3. sep. 2026

Indhold

    Tværgående samarbejder og partnerskaber mellem kommuner og frivillige foreninger og aktører inden for kultur- og fritidsområdet kan være et stærkt redskab til at øge borgernes egne muligheder for at handle klimabevidst.

    Men hvordan skaber man gode samarbejder mellem kommunens klimaindsatser og Kultur- og fritidsområdets når man har forskellige formål og udgangspunkt for samarbejdet. Kultur- og fritidsområdets aktører er samlet i fællesskaber med det formål at drive en forening, udvikle nye initiativer eller andet – og deres fællesskaber og relationer er meningsfyldte ud fra det formål. Mens klimasekretariaterne særligt tager udgangspunkt i at nedbringe CO2 udledninger og klimasikre by og borgere.

    På temadagen dykker vi ned i Klimarådets nyeste rapport ”Klimaholdninger i Danmark”, som viser, at der er bred opbakning til klimaindsatsen, men også betydelige forskelle i danskernes holdninger, bekymringer og engagement.

    Vi ser på hvordan de frivilliges fællesskaber og organiseringer er sammensat, hvad der kendetegner dem, og får eksempler på samarbejder mellem kommuner og kultur-, fritids- og idrætsaktører og på hvordan de frivillige også selv påtager sig at drive grønne dagsordener. Vi afslutter dagen med en workshop hvor deltagerne på tværs af sektorer drøfter mulige veje at gå i deres egen lokale sammenhæng.

    Temadagen er åbent for interesserede kommunale medarbejdere med interesse for området samt frivillige aktører inden for kultur- og fritidsområdet. 

    Medlemmer af Netværket for Tværgående Klimaindsatser eller Netværket for Grønne Partnerskaber mellem Kommuner og Kulturliv deltager gratis. 

    Deltagergebyr for ikke-medlemmer: 1200 kr. (eksl. moms)

    Temadagen afholdes den 8. oktober 2026, Kl. 10-15.30 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S.

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Tina Kristensen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3634

    E-mail: tikr@kl.dk