Gå til hovedindhold
Nyhed
Konferencer
Digitalisering og teknologi

Oplev digitale patientrettigheder, sundhedsdata og nye løsninger til kommunerne

Der sker meget med den digitale udvikling på sundhedsområdet i øjeblikket - særligt med etablering af Digital Sundhed Danmark. På Digitaliseringsmessen den 23. september kan du opleve løsninger, der styrker den digitale service i mødet med sundhedsvæsnet, brug af sundhedsdata og andre digitale sundhedsløsninger.

7. sep. 2026

Indhold

    Digitaliseringsmessen tilbyder igen i år en række guidede ture til dig, der gerne vil samle inspiration inden for et givent område. På sundhedsområdet sker der netop nu meget, hvad angår det digitale, og derfor kan du på messen komme med på en digital sundhedsrejse.

    Danskernes møde med sundhedsvæsenet er mere digitalt end nogensinde før, og med etablering af Digitalt Sundhed Danmark bliver det kun mere relevant med denne tur. På turen kan du blive klogere på implementering af digitale patientrettigheder, anvendelse af sundhedsdata og se flere forskellige digitale løsninger, der kan bruges af kommunale medarbejdere til at skabe bedre service for borgerne.

    De guidede ture

    En guidet tur har 4-7 stop hos forskellige leverandører, der hver især har forberedt et 5 minutters pitch af et produkt, en teknologi eller en service inden for turens tema. Turene foregår med en turguide i spidsen, der guider jer rundt som samlet gruppe.

    Nyt udstyr giver en bedre tur

    I år bliver de guidede ture gennemført med helt nyt udstyr. De tidligere in-ear-høretelefoner er erstattet af over-ear-headsets, som lukker bedre af for støjen på messen. Sammen med en mere stabil forbindelse skal det sikre, at du som deltager kan høre guiden tydeligt under hele turen.

    Udstyret gør det også lettere at holde gruppen samlet. Hver tur får sin egen farve, så du som deltager hurtigt kan se, hvilken gruppe du hører til.

    Tilmeld dig messen og de guidede ture her
    Se programmet her

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    AI- & Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk