Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi
Arbejdsgiver

Nu kan du tilmelde dig Digitaliseringsmessen 2026

Få indsigt i de idéer, løsninger og teknologier, der former fremtidens kommune, når Digitaliseringsmessen 2026 sætter scenen for AI, cybersikkerhed, digitalt beredskab og digital suverænitet.

8. maj 2026

Indhold

    Den offentlige digitalisering udvikler sig hurtigt, og stiller kommunerne over for både krav og nye muligheder. Derfor inviterer vi dig til Danmarks største endagsevent for offentlig digitalisering, når Digitaliseringsmessen 2026 løber af stablen den 23. september i Odense Congress Center.

    Her samler vi kommuner, eksperter, beslutningstagere og frontløbere fra hele landet til en dag med ny viden, inspiration og konkrete løsninger på nogle af de vigtigste digitale dagsordener i den offentlige sektor.

    På programmet kan du blandt andet se frem til den nyeste viden om løsninger og brug af AI i kommunerne, hvordan kommunikationen sikres, hvis krisen rammer, digital suverænitet, cybersikkerhed og digital inklusion. 

    Du møder også en række dygtige profiler, eksperter og frontløbere, der deler erfaringer, perspektiver og konkrete eksempler fra deres arbejde. Blandt andet kan du opleve Svend Brinkmann, som sætter fokus på det menneskelige i maskinernes tid.

    Eventet er arrangeret i samarbejde mellem KL, KITA, Borgerservice Danmark og Kommunale Velfærdschefer. 

    Tilmeld dig her

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk