Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi

Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse – 1. september i KL-Huset

Nye kommunale it-driftscentre, kommunernes forventninger til leverandørmarkedet og de politiske dagsordener, der kommer til at præge den kommunale digitalisering. Den 1. september inviterer KL igen it-leverandører og konsulenthuse indenfor til Dialogforum.

11. aug. 2026

Indhold

    Hvordan udvikler det kommunale it-landskab sig – og hvad betyder udviklingen for de virksomheder, der leverer løsninger og rådgivning til kommunerne?

    Det er blandt spørgsmålene, når KL den 1. september 2026 kl. 9.00-12.00 inviterer til Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse i KL-Huset i København.

    På mødet stiller vi blandt andet skarpt på udviklingen af nye kommunale it-driftscentre. Hvad betyder den nye organisering af it-driften for kommunerne – og hvordan ser samarbejdet med leverandørmarkedet ud i den nye virkelighed? Her vil KL sammen med kommunale repræsentanter give et indblik i udviklingen og de perspektiver, den åbner for.

    Vi vender også blikket mod kommunernes forventninger til it-leverandørerne. Hvilke behov ser kommunerne på vej, og hvad bliver vigtigt i samarbejdet mellem kommuner og marked i de kommende år? Det bliver afsættet for både oplæg og dialog mellem deltagerne.

    Endelig løfter vi blikket mod nogle af de større politiske dagsordener, som får betydning for kommunernes digitalisering og dermed også for leverandørmarkedet.

    Dialogen er i centrum

    Dialogforum er KL's mødested for den strategiske dialog med it-leverandører og konsulenthuse om kommunernes digitalisering. Her er ambitionen ikke alene at formidle nyt fra kommunerne, men også at skabe plads til spørgsmål, perspektiver og dialog mellem kommuner, KL og markedet.

    Målgruppen er virksomheder, der allerede leverer – eller ønsker at levere – it-løsninger og konsulentydelser til det kommunale marked. Dialogen foregår på strategisk niveau, og deltagerne er derfor typisk beslutningstagere.

    Vil du blive klogere på, hvad der er på vej i det kommunale it-landskab – og samtidig tage del i dialogen om samarbejdet mellem kommunerne og markedet?

    Tilmeld dig Dialogforum 2026

    Kontakt

    Programchef

    Jan Struwe Poulsen

    AI- & Digitaliseringspolitik

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk