KL har lanceret en oversigt over godt 100 datastandarder. Her kan kommuner, leverandører og rådgivere finde datastandarder, der kan være relevante i deres arbejde med digitalisering, dataudveksling, anskaffelse og udvikling af it-løsninger mv.
Her kan kommuner, leverandører og rådgivere finde datastandarder, der kan være relevante i deres arbejde med digitalisering, dataudveksling, anskaffelse og udvikling af it-løsninger m.v. Oversigten skal understøtte gennemsigtighed, koordinering og genbrug på tværs af kommunerne og leverandører.
Oversigten over datastandarder fungerer som et opslagsværk og samler centrale oplysninger om de enkelte standarder:
”Oversigten hjælper kommuner og leverandører ved at være en centraliseret og let tilgængelig kilde til relevante datastandarder. Brug af fælles datastandarder sikrer, at data kan deles sikkert og effektivt på tværs af kommunen og med andre myndigheder. I oversigten kan du få vist de datastandarder, der gælder på lige netop dit fagområde, se sektoranvendelse, hvem der udstiller dem og links til mere information, ” siger Torben Mathisen, chefkonsulent og it-arkitekt i KL.
Hvis du fx arbejder på Børn- & Ungeområdet, kan du hurtigt få overblik over datastandarder, der er relevante for digitalisering.
Fagområderne er inddelt efter Den fælleskommunale domænestruktur:
En datastandard er en fælles måde at beskrive, strukturere og udveksle data på. Den sikrer, at data forstås og anvendes ens – uanset hvilket system eller hvilken organisation, der bruger dem. Datastandarder gør det enklere og mindsker omkostningerne ved at skabe sammenhæng, genbrug og kvalitet i den digitale forvaltning.
Forretningsmæssige gevinster
Flere af standarderne har til formål at sikre en ensartet, veldefineret registrering af data i den kommunale opgaveløsning, så data kan anvendes til mange formål, herunder visning i andre løsninger, til statistikformål, til træning af AI osv. Det gælder f.eks. Fælles Sprog 3 på ældreomsorgsområdet, der i dag bruges på tværs af fagløsninger til datadeling og ledelsesrapportering
Stort behov for deling af data
I kommunerne er der et stort behov for at dele data mellem forskellige organisationer og it-systemer, både inden for og uden for kommunen. Uden standardiserede dataformater og -strukturer bliver arbejdet med at etablere og vedligeholde koblingerne ineffektivt og fejlbehæftet.
Gennemsigtighed og genbrug er guld
Oversigten henvender sig primært til kommunale it-arkitekter, projektledere , systemejere og fagpersoner, der arbejder med den fælleskommunale rammearkitektur og ønsker et hurtigt overblik over eksisterende datastandarder.
Samtidig er oversigten også relevant for leverandører, der ønsker at sikre, at deres løsninger lever op til kommunale krav, samt for myndigheder og øvrige aktører, der arbejder med integration og datadeling på tværs af sektorer. Ved at samle oplysninger om datastandarders relevans for kommunerne ét sted, skal oversigten understøtte gennemsigtighed, genbrug og bedre koordinering i den offentlige sektor.
Kom i gang
Oversigten over datastandarder er tilgængelig for alle og udstilles på kl.dk sammen med den Fælleskommunale Rammearkitektur. Du kan gå direkte til oversigten ved at gå ind på www.rammearkitektur.kl.dk og trykke på billedet ’Oversigt over Datastandarder ’ nedenunder:
Oversigten er under udvikling. KL tilføjer løbende nye datastandarder og supplerende information om de eksisterende datastandarder i oversigten.
Hvis du mangler en relevant datastandard, har du mulighed for at indmelde dit forslag via oversigten. Det er også muligt at indrapportere fejl via oversigten.
Hvis du har et forslag til forbedring af oversigten, kan du sende det til datastandarder@kl.dk