Gå til hovedindhold
Nyhed
Dagtilbud
Børn og unge

Temadag om dagtilbud med betydelige kvalitetsudfordringer

Hvordan kan opgaven med at løfte kvaliteten i de mest udfordrede dagtilbud gribes an? Det sætter KL fokus på med en temadag om dagtilbud med betydelige kvalitetsudfordringer den 9. december 2026 i Middelfart. Med oplæg og drøftelser sætter vi fokus på, hvilke faglige og ledelsesmæssige greb, der kan være virksomme i hele ledelseskæden for at lykkes med udvikling af den pædagogiske praksis.

8. okt. 2026

Indhold

    Nationale kvalitetsundersøgelser og kommunal tilsynspraksis viser, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer ikke er god nok i alle dagtilbud. Men hvordan kan vi få indblik i og reagere relevant på de lokale behov - og hvordan skaber vi sammenhæng og fælles fokus gennem ledelseskæden? 

    På temadagen deler Nanna Høygaard Lindeberg, programchef fra VIVE, viden om at arbejde målrettet med at identificere og løfte dagtilbud med alvorlige kvalitetsudfordringer, herunder hvordan indsatserne kan differentieres efter de lokale behov.

    Klaus Maigaard, rådgiver i offentlig ledelse og styring, udfolder det spændingsfelt, som hele ledelseskæden må forholde sig til, når kvaliteten er udfordret og der skal opbygges tydelige stilladser på vejen mod en fælles og høj kvalitet i den pædagogiske praksis.  

    På temadagen deles kommunale erfaringer og tværgående perspektiver fra 17 kommuners udviklingssamarbejde om at identificere og løfte dagtilbud med betydelige kvalitetsudfordringer. 

    Temadagen foregår i Middelfart og henvender sig til forvaltningschefer, konsulenter og ledere.

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Lene Pedersen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3281

    E-mail: lepe@kl.dk