Kontakt
Thit Lynghøj Bertelsen
Børn, Unge & Folkeskole
Telefon: +45 3370 3267
E-mail: thlb@kl.dk
Hvordan udvikler vi den lokale folkeskole i en tid præget af store forventninger, nye reformspor og hastige samfundsforandringer?
Det er omdrejningspunktet for årets folkeskolekonference, som afholdes den 22. september i Odense. Temaet for konferencen er: ”Den lokale folkeskole - i en foranderlig tid”.
Folkeskolen er et af samfundets vigtigste fællesskaber og bygger på en stærk dannelses- og folkeoplysningstradition, som gennem generationer har været med til at forme fællesskab, demokratisk deltagelse og sammenhængskraft i lokalsamfundet.
Samtidig fylder skolen en stadig større del af børn og unges hverdag, hvilket naturligt skærper ambitionerne, den politiske opmærksomhed og forventningerne til kvaliteten i skolen.
På konferencen sætter vi fokus på de ledelsesopgaver, som skoler og forvaltninger står midt i: Omsætningen af Folkeskolens Kvalitetsprogram, fagfornyelsen, de 10 pct. mest udfordrede elever, stigende elevfravær, betydningen af AI for undervisning og læring, og så skal vi igen i år høre fra dem, det hele drejer sig om – nemlig eleverne.
Vi glæder os til at se dig.