Sådan fordeler målgruppen for arbejdspligt sig i kommunerne
KL har i samarbejde med Kombit trukket tal på fordelingen af borgere, der forventes at blive omfattet af den kommende arbejdspligt. Se fordelingen og læs om KL’s position ift. arbejdspligten.
Omkring 21.000 borgere bliver omfattet af arbejdspligten, der forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2025. Borgerne fordeler sig ujævnt på tværs af landet, og især de store kommuner har mange borgere i målgruppen.
KL’s position
Antallet af udlændinge med ikke-vestlig baggrund i job er rekordhøjt og beskæftigelsesfrekvensen har for første gang rundet 60 procent.
Udviklingen i beskæftigelsen er særdeles positiv, og der er fortsat potentiale for, at endnu flere kommer i job. KL er således enig i intentionen med arbejdspligten, men er skeptisk over for brugen af nyttejob som bærende element i arbejdspligten.
Der er ikke evidens for, at nytteindsats giver jobeffekt. Der er heller ikke erfaringsmæssigt belæg for, at det er godt redskab for målgruppen.
Fokus på det, der virker
KL mener, at man bør bevare fokus på indsatser og redskaber, der virker. Det er fx småjobs og brancherettet opkvalificering.
KL er i gang med at indsamle kommunale cases om virksomme indsatser, og vil inden sommerferien udsende et materiale med inspiration til og understøttelse af kommunernes implementering af arbejdspligt.
KL vil efter sommerferien invitere til temadage om arbejdspligt.
KL arbejder for
I forbindelse med udmøntningen af den politiske aftale om arbejdspligt, arbejder KL for, at kommunerne får flest mulige frihedsgrader til at tilrettelægge indsatser med reel jobeffekt, at bureaukratiet mindskes, og at kommunerne kompenseres økonomisk for øgede indsatser og administration.
Det forventes, at lovforslaget om arbejdspligt fremsættes til oktober.
Se fordelingen og læs mere i bilaget nedenfor.