ASK II - Om projektet
Teknologirådet påpegede i 2017, at der var planer for 140 % af Danmarks areal. Der er nu endnu flere interesser: CO2-binding, klimatilpasning, vedvarende energi, grundvandsbeskyttelse, vandmiljø, natur, friluftsliv, by- og erhvervsudvikling, grøn trepart mm. Som plan- og forvaltningsmyndighed spiller kommunerne en vigtig rolle ift. den store arealkabale - i dialog og sammenspil med en bred skare af interessenter fra myndigheder til lodsejere og borgere.
Dataunderstøttede og eksempeldannende arealanalyser kan vise arealsynergier (’synergikort’) og dermed være et vigtigt redskab til at håndtere flere hensyn på de samme arealer. Synergikort kan dermed danne baggrund for de politikker, dialoger og i sidste ende arealplaner, der skal sikre en multifunktionel og bæredygtig arealudvikling.
Projektets fokusomåder
Projektet har fokus på AI, geodata og arealanvendelse. Helt konkret ved at sammenstille og berige data, så de kan understøtte politiske og administrative beslutninger og processer. Sporet udføres i tæt samarbejde med min. 5 kommuner mhp. at udvikle og afprøve den kommunale merværdi 1:1 løbende. Pba. det nuværende kommunale behov udvikles værktøj i 2026, der kan hjælpe med:
- Screening af synergier ml. Grøn Trepart og sammenhængende naturområder.
- Analyser af barrierer og muligheder ml. Grøn Trepart og klimatilpasning.
- Strategidannelse ift. til helhedsorienteret forvaltning til anvendelse til kommuneplanstrategier.
Projektet er finansieret af Kommunernes Digitaliseringsprogram 2026-2030.