Høringssvar: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Overordnede bemærkninger

Generelt bakker KL op om bekendtgørelsen, der muliggør en mere fleksibel energimærkeordning, herunder bedre muligheder for ajourføring af energimærket. Det er en fleksibel løsning for kommunerne, at det er muligt at ajourføre energimærket ved justeringer i bygningens energiperformance. 

Derudover bakker KL op om, at der findes god data om bygningernes energimæssige ydeevne. Det kan blandt andet findes gennem energimærkerne.

Vedrørende renoveringspasset anbefaledes det, at muligheden for, at kommunerne som professionelle bygningsejere selv vil kunne udarbejde et validt renoveringspas undersøges.

KL vurderer dog, at implementeringstidsplanen for energimærkning af bygninger ned til 50 kvadratmeter og fredede bygninger inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse den 29. maj 2026 er helt urealistisk. Kravet om energimærkning af cirka 12.000 nye bygninger vil lægge pres på både kommunernes administrative kapacitet og markedet for energimærkningsfirmaer. Dette vil føre til flaskehalse og forhøjede priser. Kommunerne agerer på baggrund af gældende regler, da også udkast til bekendtgørelser kan ændres undervejs. Ligesom de har brug for konkret viden om hvordan de mange forskellige elementer af bygningsdirektivet oversættes til dansk lovgivning og rammer, før de meningsfyldt kan gå i gang med implementering af de enkelte elementer. Derfor vil det også først kunne forventes, at kommunerne går i gang med at få energimærket de nye bygninger, når bekendtgørelsen er endelig og trådt i kraft.

Specifikke bemærkninger

Flere bygninger bliver omfattet af kravet om energimærkning

KL noterer sig, at energimærkningspligten udvides til at omfatte markant flere bygninger. Her er det både de mindste bygninger mellem 50 kvm og 250 kvm samt fredede bygninger over 50 kvm. Udvidelsen af energimærkningspligten til bygninger ned til 50 kvadratmeter samt fredede bygninger vil samlet set få mærkbare økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Det samlede udgiftsniveau for kommunerne til energimærkning af bygninger vil stige væsentligt. Hertil kommer, at mange af disse mindre bygninger har et begrænset energiforbrug og et tilsvarende begrænset potentiale for rentable energiforbedringer. Dette svækker proportionaliteten mellem omkostninger og energimæssige forbedringer.

KL forholder sig kritisk over for, at fredede bygninger omfattes af energimærkningskravet. Energimærkets centrale funktion er at pege på konkrete energiforbedringer, der kan forbedre bygningens energimæssige ydeevne. For fredede bygninger er handlemulighederne imidlertid begrænsede, idet energiforbedringer kun kan gennemføres i et snævert omfang og kræver særlig tilladelse. For kommunerne betyder det, at energimærkningen i mange tilfælde ikke vil kunne anvendes aktivt som beslutningsgrundlag, men i stedet bliver en formel forpligtelse uden reel anvendelsesværdi. Samtidig vil energimærkning af fredede bygninger ofte være mere ressourcekrævende, både på grund af bygningernes kompleksitet og behovet for særlig faglig vurdering.

KL vurderer derfor, at kravet vil medføre unødige administrative omkostninger og øget bureaukrati, uden at det bidrager proportionalt til hverken energibesparelser eller kvalitet af bygningerne. KL anbefaler, at fredede bygninger fortsat undtages.

KL tager derfor forbehold for de konkrete økonomiske konsekvenser i dette høringssvar.

Renoveringspas

KL bakker op om muligheden for frivilligt at få udarbejdet renoveringspas som et strategisk værktøj, der kan understøtte en langsigtet og helhedsorienteret tilgang til energirenovering. For kommunerne kan renoveringspasset bidrage til bedre prioritering af investeringer og sammenhæng mellem energimål og vedligeholdelsesplaner. Det anbefales at kommunerne som professionelle bygningsejere får muligheden for selv at udarbejde et validt renoveringspas undersøges.

Det er dog afgørende, at renoveringspasset forbliver en reel frivillig ordning og ikke udvikler sig til en indirekte forpligtelse gennem praksis eller efterfølgende regulering eller bødeforlæg. KL lægger vægt på, at kommunerne selv kan vurdere, hvornår et renoveringspas giver merværdi i forhold til eksisterende planlægningsværktøjer og strategier for bygningsdrift og -udvikling.

KL anbefaler desuden, at der løbende følges op på, hvordan renoveringspasset anvendes i praksis, herunder om det giver tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til kommunernes økonomiske rammer og langsigtede investeringshorisonter.

Virtuel gennemgang

KL anerkender, at muligheden for virtuel bygningsgennemgang kan bidrage til en mere fleksibel og ressourceeffektiv energimærkningsordning. Særligt for standardiserede bygningstyper og ved ajourføring af eksisterende energimærker.

For kommunerne rejser ordningen imidlertid også en række praktiske og administrative udfordringer. Kommunerne ejer ofte store og komplekse bygningsporteføljer, hvor bygningerne varierer betydeligt i alder, anvendelse og teknisk stand.

KL anbefaler derfor, at der i vejledningsmateriale og praksis skabes større klarhed over, hvornår virtuel gennemgang reelt er hensigtsmæssig. Dertil anbefales, at kommunerne ikke pålægges en dokumentationsbyrde, der overstiger gevinsten ved ordningen.