Høringssvar: Mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. 

KL takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget. 

KL har følgende bemærkninger til forslaget: 

Det fremgår af forslaget, at social- og boligministeren gives mulighed for at pålægge to kommunalbestyrelser i en gruppe af kommuner, der er udpeget efter § 2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at udvide et eksisterende samarbejde til at omfatte opgaver på børneområdet, som ikke allerede er omfattet af samarbejdet. 

Der vil således være tale om tvungen delegation af opgaven fra en kommune til en anden, og den delegerende kommune vil således bevare ansvaret for opgavevaretageisen. 

1. Indledningsvist bemærkes det, at kommunerne omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder jf. § 11 a, stk. 1, frivilligt kan ansøge indenrigs- og sundhedsministeren om at samarbejde om andre kommunale opgaver end dem, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2, og således også opgaverne nævnt i lovforslaget.
   
   KL finder, henset til at der sker indgreb i det grundlæggende princip om, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse på et myndighedsområde, også har ledelsesansvaret for de medarbejdere, der udfører opgaven, og således sikre et entydigt ansvar for sagerne, at udvidelser af området for samarbejder som udgangspunkt bør ske ved frivillige aftaler mellem de berørte kommuner, efter bestemmelserne i lov om forpligtende kommunale samarbejder.
2. KL bemærker, at der er tale om et meget omfangsrigt område, der delegeres til en anden kommune. Det vil således kræve betydelige ressourcer at sikre en hensigtsmæssig overgang af opgaver og medarbejdere fra de to kommuner. Overgangen vanskeliggøres blandt andet af, at der kan være tale om opgaver, hvor der skal handles hurtigt, der skal ske sekretariatsbetjening af børne- og ungeudvalg i en ny kommune, og at sagerne generelt kræver mange ressourcer. Endelig vanskeliggøres det af, at det er en forudsætning for pålæg om delegation, at der i den delegerende kommune i periode på minimum to år har været udfordringer med kvalitet og overholdelse af reglerne på området.
   
   Der er således tale om delegation af en helt anden type opgave end de to kommuner hidtil måtte have gennemført efter lov om forpligtende kommunale samarbejder, idet der ved vedtagelsen af denne lov ikke var tale om at opgaverne blev overdraget som følge af manglende kvalitet eller overholdelse af reglerne på områderne i de delegerende kommuner.
   
   Når der samtidig er tale om et område, hvor der findes andre handlemuligheder i form af eksempelvis Ankestyrelsens Task Force, finder KL, at der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af bestemmelserne, og at øvrige mindre indgribende foranstaltninger bør være prøvet før, der udstedes et påbud.
   
   
3. Det fremgår af lovforslaget, at pålæg fra ministeren til kommuner om at samarbejde på børneområdet kun kan gives, hvis minimum to kriterier er opfyldt for den kommune der pålægges delegation af opgaven.
   
   Det fremgår videre af lovforslaget, at det er to af følgende kriterier, der skal være opfyldt:
   
   
   1. Der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for alvorlige udfordringer med kvaliteten i sagsbehandlingen i sager efter de regler der er nævnt i lovforslagets § 154 c, stk. 1, (områderne der delegeres) (2) der foreligger dokumentation for en periode på minimum 2 år for, at kommunen ikke overholder de regler, der gælder for behandlingen af sager efter de regler, der er nævnt i lovforslagets § 154 c, stk. 1, eller (3) der foreligger anden dokumentation end efter nr. 1 og 2 for alvorlige udfordringer med varetagelsen af opgaver efter de regler, der er nævnt i § 154 c, stk. 1, for en periode på minimum 2 år.
      
      Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at det er Social- og Boligministeriet, der forud for et eventuelt påbud om samarbejde skal foretage en vurdering af, om kriterierne for iværksættelse af påbuddet er opfyldt. Det fremgår videre, at det beror på en konkret vurdering, om samarbejde vurderes at være nødvendig, og det vil alene kunne ske på ministeriets foranledning.
      
      Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, hvad ministeriet kan lægge vægt på i forbindelse med vurderingen af kriterierne. Der er efter KL's vurdering tale om overordnede kriterier, eksempelvis når det fremgår, at der lægges vægt på antallet af børnesager, herunder antallet af indberetninger i den delegerende kommune, hvorfor det kan være vanskeligt for de berørte kommuner at vurdere, om de er i risiko for at få et påbud fra ministeren.
      
      Henset til den forholdsvis upræcise angivelse af kriterierne for pålæg, finder KL, at der bør indarbejdes en bestemmelse i loven, som forpligter Social- og Boligministeriet at gå i dialog med de berørte kommuner forud for, at der iværksættes tiltag til at undersøge, om der skal udstedes påbud og ikke blot en høring af de respektive kommuner. Herved sikres der en tidlig inddragelse af kommunerne, og det sikres, at ministeriet får det rette oplysningsgrundlag for vurderingen af, om kriterierne er opfyldt, og det vil give kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner mulighed for at tage skridt til at sikre overholdelsen af kravene, ligesom det vil give den kommune, der potentielt overtager opgaven muligheden for at foretage indledende skridt og overvejelser om, hvordan opgaven mest hensigtsmæssigt kan modtages og leveres, hvilket må anses for at være afgørende for en hensigtsmæssig overdragelse af opgaver.
      
      I tilfælde af at ministeren vælger at udstede et pålæg, bør det ligeledes fremgå af loven, at ministeriet er forpligtet til at gå i dialog med kommunerne om tidsplanen for en sådan overgang, således at der sikres en hensigtsmæssig overdragelse. Dette synspunkt synes endvidere anerkendt af ministeriet, idet det fremgår af de specielle bemærkninger til § 154 d, at kommunerne ved ansøgning om ophør af samarbejdet, skal redegøre for, hvordan kommunerne vil håndtere sagerne i en overgangsperiode.
      
      KL finder det positivt, at de berørte kommuners indstilling til samarbejdet vil kunne indgå i vurderingen af, om forudsætningerne for anvendelsen af det foreslåede § 154 a, stk. 1, vurderes at være opfyldt.
      
      
4. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 154 a,:
   
   Social- og boligministeren vil i forlængelse heraf skriftligt skulle meddele de berørte kommunalbestyre/ser om pålæg om samarbejde efter det foreslåede § 154 a, stk. 1, og om begrunde/sen herfor, samt om hvornår samarbejdet vil skulle træde i kraft. Der vil i den forbinde/se kunne fastsættes nærmere vilkår for samarbejdet, herunder for samarbejdets ikrafttræden og om offentliggøre/se heraf, jf. den foreslåede § 154 e.
   
   Det bør fremgå af bemærkningerne til loven, hvilke vilkår ministeren kan fastsætte i forbindelse med et påbud, særlig henset til at afgørelser om påbud ikke kan indbringes for højere administrativ instans, og kommunerne således kun kan få prøvet påbuddet og eventuelle vilkårs lovmedholdelighed ved domstolene, hvorfor fuld gennemsigtighed om lovens anvendelse er særlig ønskværdig.
   
   
5. Det fremgår af forlagets§ 154c stk. 4, at opgaver på børnehandicapområdet også omfattes af samarbejdet, der pålægges efter lovforslaget, hvis kommunen i forvejen har hjemtaget disse opgaver. Begrundelsen for dette er, ifølge forslaget, at det må antages, at en kommunes manglende kvalitet i sagsbehandlingen på et af områderne kan afspejle tilsvarende udfordringer på det andet område.
   
   KL forstår præmissen i forhold til, at der kan være et vist overlap mellem de to målgrupper, idet børn og unge med handicap kan befinde sig i udsatte positioner og derfor modtager ydelser efter bestemmelser på begge områder. Når det så er sagt, mener KL ikke, at det kan postuleres, at kommunens manglende kvalitet på et af områderne også afspejler sig på det andet område. Her tænker KL særligt på hjælp og støtte efter lov om social service jf. § 90, nr. 4-8, i barnets lov, som omhandler hjælpemidler, forbrugsgoder, midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder, bilstøtte og boligindretning. Disse områder er i de fleste kommuner organiseret et andet sted i forvaltningen, end der hvor børnesagerne bliver behandlet. KL vil derfor anbefale, at sagsbehandlingen på disse områder ikke automatisk følger med de opgaver, hvor der er blevet vurderet manglende kvalitet i sagsbehandlingen. Det må efter KL vurdering bero på en konkret vurdering af disse sagers kvalitet.