Høringssvar: Støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 19. januar 2024 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til delvejledning til barnets lov om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov. Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest mandag den 19. februar 2024.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været 
politisk behandlet. 

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. 

KL har følgende bemærkninger til udkast til vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov.

Opdeling af vejledningen i seks dele kan skabe forvirring 

KL er bekymret for, at opdelingen i seks separate vejledninger kan skabe forvirring blandt både medarbejdere og ledere. Der er en betydelig risiko for overlap og gentagelser i så komplekst et vejledningsmateriale. 

Desuden er KL bekymret for, at en opdeling kan føre til silotænkning, hvilket vil resultere i manglende sammenhæng og helhed. Det kan fx være sammenhæng mellem sager om særlig støtte til børn og unge og 
støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser etc. Efter KL's opfattelse er sammenhæng afgørende, hvis man ønsker, at børn, unge og deres familier skal opleve en indgang og et sammenhængende forløb. 

KL vil på baggrund af ovenstående opfordre til at lovgiver overvejer om det er hensigtsmæssigt at dele vejledningen op i seks separate vejledninger.

Generelt 

KL sætter pris på, at der er indsat mange overskrifter undervejs i vejledningen, der gør afsnittene mere overskuelige.

Vejledningen bærer generelt præg af afskrivning fra lovforslagets bemærkninger.

KL opfordrer til at lovtekst sættes ind i bokse ved siden af teksten, således, at det er forståelsen og handlingen, der kommer i fokus for sagsbehandleren undervejs i vejledningen. 

Gennemskrivning af vejledningen 

KL opfordrer til en gennemskrivning af vejledningen for fejl og mangler, fx  At der i punkt 5. "Regelgrundlag" henvises til den rigtige lov. Det er lov nr. 721 af 13. juni 2023, og ikke lov nr. 712, som står i vejledningen. 

Kortere og handlingsanvisende 

KL opfordrer til, at vejledningen skrives kortere og handlingsanvisende med henblik på at give kommunerne eksempler på, hvordan en retvisende måde at handle på i sagerne kan se ud. 

Forældrepålæg og børne- og ungepålæg

Det fremgår af punkt 87 vedr. utryghedsskabende adfærd, at det er kommunen, der skal vurdere, om barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang, det vil fx 
sige i det lokale bycenter, på den lokale togstation, foran byskolen eller lignende. 

KL vil gøre opmærksom på, at det er en ny opgave for kommunerne, som de ikke er blevet kompenseret for. 
Kommunerne vurderer ikke i dag, om børn og unge er utryghedsskabende i det offentlige rum. Denne vurdering er, efter KL's opfattelse, ikke en del af den vurdering, som kommunerne foretager i dag i forbindelse 
med forældrepålæg. 

Barnets lov § 38, stk. 2. nr. 3 og § 39, stk. 2, nr. 3, er nye, og er et politisk signal om, at der gøres noget ved de utryghedsskabende elementer i det offentlige rum, så borgerne kan gå i vaskekælderen, gå i bycenteret 
og stå og vente på toget på en øde togstation uden at blive intimideret og føle sig truet og utryg. 

Vurderingen af om barnet eller den unge er utryghedsskabende, er ifølge vejledningen, blevet en kommunal opgave. KL har i sit høringssvar til Justitsministeriet klart givet udtrykt, at det må være en opgave for politiet 
at vurdere, om barnet eller den unge er utryghedsskabende. Justitsministeriet har henvist til, at kommunerne allerede i dag foretager denne vurdering, og at vurderingen er omfattet af de eksisterende regler om, at et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg b.la. forudsætter oplysninger om, at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Denne udlægning er KL uenig i, da § 38, stk. 2. nr. 3 og § 39, stk. 2, nr. 3, i barnets lov, handler om at vurdere om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på, hvortil der er almindelig adgang. Det er KL's forståelse af reglerne i dag, at kommunerne alene vurderer, om barnet eller den unges adfærd er til fare for barnet eller den unges udvikling og trivsel. Kommunerne vurderer således ikke i dag om barnet eller den unges adfærd (læs: som fx kan være skolefravær, skolevægring, udadreagerende adfærd) er utryghedsskabende for klassen, for skolen etc. Ej heller om klassen eller skolen føler sig intimideret af barnet eller den unges opførsel. Det handler udelukkende om barnet eller den unges udviste adfærd er til fare for barnet eller den unge udvikling og trivsel. 

Med § 38, stk. 2, nr. 3 og § 39, stk. 2, nr. 3, skal kommunerne som noget nyt vurdere om barnet eller den unges adfærd er utryghedsskabende for almenvellet og først herefter vurdere, om barnet eller den unges adfærd er til fare for barnets eller den unges udvikling og trivsel. 

Det er KL's overbevisning, at kommunerne med de nye bestemmelser, kan komme i stærk modvind, da politiet kan pege fingre af kommunerne, hvis kommunerne fx ikke vurderer, at barnet eller den unge er utryghedsskabende. Det må og skal, efter KL's vurdering, ikke være kommunen, der laver den vurdering. 

Hvis lovgiver mener, at de nye bestemmelser i § 38, stk. 2, nr. 3 og § 39, stk. 2, nr. 3, allerede ligger inden for det arbejde kommunerne foretager i forbindelse med forældrepålæg i dag, undrer det KL, at der ikke bare 
henvises til de numre i §§ 38 og 39, som Justitsministeriet mener er det samme. 

På baggrund af ovenstående vil KL gøre opmærksom på det merarbejde og de ekstra ressourcer, der er forbundet med kommunernes nye opgave i at vurdere, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller på andre offentlige steder. Herudover er det ifølge bemærkningerne til nye regler ikke et krav, at adfærden nødvendigvis er udvist i barnet eller den unges lokalsamfund. Det vil således også kunne være andre steder, hvis adfærden er udvist i en anden by eller kommune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.