Nye pejlemærker skal sætte fælles retning for bevægelse i skoledagen
Fem nye pejlemærker er klar til at inspirere kommuner, skoler og foreninger i deres lokale arbejde med og samarbejde om bevægelse i elevernes skoledag. Bag pejlemærkerne står advisory boardet for det politiske initiativ ”Bevægelsesstrategi i skolen”.
Bevægelse kan styrke elevernes læring, fællesskab og trivsel og bidrage til et godt skoleliv for alle børn og unge. Det er afsættet for de fem pejlemærker, som viser retningen for bevægelse som en del af undervisningen, pauserne og skolens øvrige aktiviteter.
Pejlemærkerne er udarbejdet af et bredt sammensat advisory board med repræsentanter fra folkeskolens parter, organisationer på bevægelsesområdet, professionshøjskoler, vidensmiljøer og fonde. Pejlemærkerne er til inspiration, men samtidig er det intentionen, at de skal sætte en fælles ramme for det lokale arbejde og samarbejde.
- Børn er ikke skabt til at sidde stille på en stol hele dagen. Bevægelse er ikke kun godt for kroppen, det kan også give mere motivation, bedre læring og stærkere fællesskaber. Derfor skal bevægelse være en naturlig del af hele skoledagen, både i undervisningen og i pauserne. Vi har givet skolerne større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen og den frihed skal de bruge til at finde de løsninger, der fungerer bedst lokalt. De her nye pejlemærker giver skolerne inspiration til arbejdet og jeg forventer, at de griber mulighederne og får mere bevægelse ind i elevernes hverdag, siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Et centralt pejlemærke er, at bevægelse i skoledagen er for alle børn og unge. Derfor skal aktiviteterne tilpasses, så flere elever kan og får lyst til at deltage aktivt, uanset forudsætninger.
– Bevægelse skal være en del af skolernes kultur. Bevægelse kan helt grundlæggende være med til at skabe en varieret og motiverende skoledag, som tilgodeser, at børn lærer på forskellige måder, ligesom bevægelse også fremmer de gode fællesskaber. Pejlemærkerne giver os nu en fælles retning, og jeg glæder mig over, at vi står så mange centrale aktører bag. Nu handler det om, at skolerne omsætter dem til gode bevægelsesoplevelser i børnenes hverdag, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Bevægelse i hele skoledagen – med plads til alle
Arbejdet med pejlemærkerne har baggrund i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024. Med aftalen blev det politisk besluttet at afskaffe lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse. Det er nu i stedet op til den enkelte skole at beslutte, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Samtidig blev der afsat midler til initiativet Bevægelsesstrategi, der skal understøtte bevægelse i undervisning og pauser og fremme bevægelsesglæde gennem hele skoleforløbet.
– Når børn laver ordstafet eller går i skolegården for at beregne legepladsens areal, er det med til at skabe en mere varieret og levende undervisning. Derfor skal vi blive endnu bedre til at tænke bevægelse ind i fagene, men også i resten af skoledagen, hvor fælles aktiviteter er med til at styrke børns trivsel og fællesskaber. Pejlemærkerne for bevægelse i skoledagen giver os inspiration til, hvordan vi griber arbejdet an, og så er det op til den enkelte kommune og skole at omsætte det, så det giver mening lokalt, siger Anders Winnerskjold, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Bevægelse i hele skoledagen
Pejlemærkerne favner både planlagte og spontane aktiviteter i hele skoledagen. Bevægelse kan fx indgå i undervisningen og pauserne, i SFO og på vej til og fra skole. Ambitionen om en mere praktisk, varieret og motiverende undervisning, hvor alle elever har lyst til at deltage, går aktuelt hånd i hånd med de nye fagplaner, der træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.
– Vi er glade for, at der ikke længere er et krav om 45 minutters bevægelse, og at vi i stedet fokuserer på nødvendigheden af gode betingelser og rammer for at styrke den didaktiske og pædagogiske praksis. Krop og bevægelse kan med fordel tænkes ind i undervisningen, når det giver mening. Vi håber, at der med fagfornyelsen lokalt vil blive skabt et større rum for lærernes muligheder for at drøfte den gode og motiverende undervisning og få kompetenceudvikling i skolens fag, siger Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
- På professionshøjskolerne uddanner vi nutidens og fremtidens skoleledere, lærere, pædagoger - både på grunduddannelser, efter-videreuddannelser og i CFU. Med fagfornyelsen får skolerne nye muligheder for at arbejde med en mere praktisk og varieret undervisning, hvor bevægelse spiller en naturlig rolle. Bevægelse handler ikke kun om fysisk aktivitet, men kan også være et vigtigt fundament for børns almendannelse, deltagelse og forståelse af sig selv og verden. Vi håber derfor, at mange skoler vil lade sig inspirere af pejlemærkerne og eventuelt blive en del af Bevægelsesstrategiens udviklingsforløb, siger Bodil Borg Høj, projektleder for Bevægelsesstrategi i skolen v. professionshøjskolerne.
Lokale samarbejder kan bygge bro til fritidslivet
Samarbejde med lokale aktører er også et af pejlemærkerne. Foreninger, virksomheder og kulturliv kan bidrage med mere varierede aktiviteter i skoledagen og bygge bro til et aktivt fritidsliv.
– Vi ønsker, at flere børn og unge finder en idræt, de bliver glade for, og et fællesskab, de har lyst til at være en del af. Samarbejdet med skolerne giver foreningerne mulighed for at invitere børnene ind og lade dem prøve aktiviteterne sammen med deres klassekammerater. Det kan gøre vejen ind i en lokal idrætsforening mere tryg og give flere lyst til at være med, siger Karin Ingemann, udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
- Pejlemærkerne skal være med til at sikre, at alle børn og unge har det godt med at bevæge sig. Ligesom alt andet i skolen kræver det øvelse. Eleverne skal lære at være med, så de også har lyst og mod til at deltage i idræt, leg og bevægelse. Det giver dem samtidig bedre forudsætninger for at finde vej ind i idræts- og foreningsfællesskaber i fritiden. Det er kropslig dannelse, og det er vigtigt for trivslen, som er afgørende for evnen til at lære i undervisningen, siger Maja Holm, direktør i DGI for Politik, Partnerskaber og Foreningsudvikling.
Pejlemærkerne ledsages af konkrete forslag og inspiration til det lokale arbejde. Det gælder blandt andet tilpasning af aktiviteter, udvikling af den pædagogiske praksis og forankring gennem skolens ledelse og organisering.
De fem pejlemærker
Hele skoledagen rummer muligheder for bevægelse.
Bevægelse i skoledagen er for alle børn og unge.
Bevægelse er en del af den didaktiske og pædagogiske praksis.
Samarbejde med lokale aktører understøtter bevægelse.
Bevægelse forankres gennem tydelig ledelse og fælles ansvar.
Læs pejlemærkerne i mere detaljerede udgaver på uvm.dk
Organisationerne bag pejlemærkerne
Pejlemærkerne er udarbejdet af advisory boardet for Bevægelsesstrategi i skolen. I advisory boardet er følgende organisationer og vidensmiljøer repræsenteret:
Børne- og Kulturchefforeningen
Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL)
Center for Undervisningsmidler (CFU)
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
Danmarks Lærerforening (DLF)
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Dansk Skoleidræt
Danske Professionshøjskoler / VIA University College
Danske Skoleelever (DSE)
DGI
Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt og Bevægelse (FIIBL)
Kommunernes Landsforening (KL)
LEGO Fonden
Novo Nordisk Fonden
Playful Learning v. professionshøjskolerne / UCN
Skole og Forældre
Skolelederforeningen
Steno Diabetes Center Copenhagen / Region Hovedstaden
TrygFonden
Videnscenter om Handicap
Advisory boardet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.