Debatindlæg: Forskning i det nære sundhedsvæsen er forskning i borgernes hverdag

Af Dorte West, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL

De seneste uger har Seniormonitor bragt en række interessante og vigtige debatindlæg om forskning i det nære sundhedsvæsen og behovet for viden om ældres sundhed og sygdom.

Jeg kan konstatere, at der heldigvis er bred enighed om, at hvis vi skal lykkes med at skabe et stærkt nært sundhedsvæsen, så er forskning og evidens afgørende.

Samtidig er der ét perspektiv, som jeg mener fortjener bedre plads i debatten:

Når vi taler om forskning i det nære sundhedsvæsen, så taler vi også om forskning i kommunerne – og i borgernes hverdag.

Handler om borgernes hverdag

I kommunerne møder vi nemlig hver dag alle de mange borgere, der har brug for vores støtte, behandling og omsorg.

Det gælder ikke mindst dem, som vores sundhedsvæsen i stigende grad skal kunne hjælpe: de ældre borgere med flere kroniske sygdomme på én gang og behov for et mere sammenhængende forløb.

For når borgerne skal være kortere tid på hospitalet og i højere grad hjælpes i eller tæt på hjemmet, så stiller det større krav til både det faglige niveau, organiseringen af indsatserne og evnen til at arbejde evidensbaseret.

Alligevel er sundhedsforskningen stadig ofte organiseret omkring enkeltstående diagnoser og hospitalslogikker. Det dur ikke.

For hvis vi skal lykkes med at skabe et stærkt nært sundhedsvæsen, kræver det forskning, der tager sit afsæt dér, hvor borgerne bor og lever deres liv – og hvor kommunerne allerede har et stort ansvar og kendskab.

Lad mig nævne to aktuelle eksempler:

I projektet ”Collaborative Care” forsker man i, hvordan man styrker samarbejdet med pårørende og medarbejdere. Og i projektet ”Delis-H” ser man på, hvordan man kan forebygge delirium og mindske brugen af beroligende medicin hos ældre på plejehjem.

Begge forskningsprojekter er drevet af dygtige folk på professionshøjskolerne i et tæt samarbejde med udvalgte kommuner. Og begge projekter viser vejen for, hvordan forskning i det nære sundhedsvæsen kan gøre en konkret forskel for borgerne og deres livskvalitet.

Skal kunne bruges af medarbejderne

Samtidig er det ikke blot nok, at vi forsker mere i det nære sundhedsvæsen. Forskningen skal også tilrettelægges på den rigtige måde.

For hvis forskningen skal gøre en forskel for borgerne og skabe kvalitet i ældreplejen og det nære sundhedsvæsen, er det afgørende, at vi har øje for, hvem der skal omsætte den nye viden til praksis.

Her er social- og sundhedsmedarbejderne, de kommunale sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuterne og alle de andre fagprofessionelle i kommunerne helt centrale.

For det er dem, der fører forskningen ud i livet og omsætter den til konkrete forbedringer i borgernes hverdag.

Derfor ligger det mig også meget på sinde, at vi husker målgruppen, når vi taler om forskning i det nære sundhedsvæsen.

At vi husker, at forskningen – for at skabe kvalitet for borgerne – først og fremmest skal kunne bruges af vores medarbejdere.

Så de kan udvikle deres kompetencer og blive dygtigere til alt det, de allerede er gode til.

Og så vi kan styrke de faglige miljøer og skabe attraktive arbejdspladser, der tiltrækker og fastholder dygtige og ambitiøse kollegaer, der gerne vil gøre en forskel for borgerne.

Det gælder ikke mindst i en situation, hvor vi særligt i ældreplejen har store udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere til at kunne følge med stigningen i antallet af ældre.

Åben invitation

Med andre ord: Vi har på alle måder brug for mere god, borgerrettet og praksisnær forskning, hvis vi skal styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Det gælder ikke mindst, hvis vi sammen med en ny regering i de kommende år skal kunne føre de mange gode ambitioner i ældrereformen og sundhedsreformen ud i livet.

Derfor vil jeg også gerne invitere alle – lige fra nye forskerspirer til garvede professorer – til at være nysgerrige på den kommunale sundhedsopgave og på borgerne og medarbejderne i ældreplejen.

For forskning i det nære sundhedsvæsen er i al sin enkelhed også forskning i borgernes sundhed og hverdag.

Debatindlægget blev bragt i Seniormonitor den 5. maj 2026.