Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
Efter mindre end 1,5 år er arbejdet med den grønne trepart allerede nået rigtig langt. En ny statusrapport fra KL viser, at kommunerne har løftet opgaven. Siden starten af 2025 har kommunerne ageret motor i de 23 lokale grønne treparter, hvilket har resulteret i, at samtlige 23 lokale omlægningsplaner blev principvedtaget inden udgangen af 2025.
”Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start. Det er kun lykkedes, fordi parterne – kommunerne, lodsejerne, landbruget og naturorganisationerne – sammen har leveret et stort stykke arbejde og udvist et kæmpe sammenhold,” lyder det fra formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, Anders Winnerskjold.
Omlægningsplanerne indeholder over 5.600 potentielle projekter, der kan levere på målene i aftalen. Statusrapporten viser også, at der primo maj 2026 allerede er ca. 1.200 projekter i gang eller anlagt. Heriblandt er alt fra forundersøgelser til færdigetablerede vådområder.
”Vi har lavet planer for, hvordan vi vil ændre landskabet, og vi har allerede gang i over tusind projekter. Det betyder, at vi nu begynder at se åer, der slynger sig gennem landskabet, hvor fiskehejre, traner og døgnfluer nu vender tilbage til de nye vådområder. Nye træer, hvor der før var marker, og ålegræs i vores fjorde, begynder at spire. Det er fantastisk, at vi allerede er nået dertil,” siger udvalgsformanden.
Derudover viser rapporten, at der er registreret en historisk overansøgning på de statslige tilskudsordninger. Alene i 2025 er der søgt EU-midler for knap 2 mia. kr. til bl.a. kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter på over 44.000 hektar.
Fra plan til virkelighed
Men rapporten viser også, at implementeringen nu rammer et loft. Det nuværende momentum er truet af strukturelle barrierer. Det drejer sig om at sikre flere kvalificerede medarbejdere, opkøbe mere jord, øge lodsejernes incitament til indsatser på højbundsjorde samt sikre, at omlægningsprojekterne ikke tæller med i anlægsrammen.
”Det er ikke skåret i sten, at det nuværende momentum og høje tempo kan fortsætte. Vi er på vej ind i en svær fase, hvor projekterne skal gå fra planer til virkelighed – og mange af dem på én og samme tid. Derfor har vi brug for at få ryddet de barrierer væk, der står allermest i vejen, hvis vi skal lykkes med at komme i mål. Det kræver national politisk handling, og det ser vi frem til at gå i dialog med en kommende ny regering om,” siger Anders Winnerskjold.
