Kontakt
Line Folke
Arbejdsgiverpolitisk Center
Telefon: +45 3370 3472
E-mail: lifo@kl.dk
Ringsted Kommune indførte i 2022 projektet ”Lokal Teams” med henblik på at forbedre rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere på ældreområdet. Indførelsen af lokale teams har haft en række positive effekter. Blandt resultaterne er øget arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne samt en bedre udnyttelse af deres faglige kompetencer.
Ringsted Kommune igangsatte i 2022 projektet ”Lokal Teams”. I projektets begyndelse blev der udpeget et pilotteam, som skulle indsamle erfaringer med afprøvningen af lokale teams. I 2024 blev hjemmeplejens øvrige teams en del af projektet. Medarbejderne blev organiseret i fem tværfaglige teams bestående af SSH, SSA samt sygeplejersker. Derudover blev der tilknyttet rehabiliteringsterapeuter og visitatorer, som skulle deltage i de ugentlige borgermøder.
De tværfaglige teams bidrager til, at medarbejderne får et større ansvar for deres arbejdsdag, med øget fokus på borgerne og mulighed for at dygtiggøre sig inden for områder, de brænder for. Medarbejderne har desuden medindflydelse på ruteplanlægningen og vagtplanen.
Formålet med projektet er at skabe en mere attraktiv arbejdsplads, og derved kunne rekruttere og fastholde medarbejdere. Der har derfor i projektet været et fokus på at skabe bedre arbejdsrammer for medarbejderne, styrke det tværfaglige samarbejde i teamet samt sætte borgeren i centrum.
Ringsted Kommune arbejder med tre målsætninger:
Projektet har opfyldt alle målsætninger. Ringsted Kommune har færre udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Kommunen oplever, at rekrutteringen er lettere, samt at der er en lavere personaleomsætning. Disse effekter tilskrives et større fokus på medbestemmelse og større frihed til at gøre det, som giver mening for medarbejderne og borgerne.
En positiv effekt af projektet er et varigt fald i korttidsfraværet samt et generelt reduceret forbrug af vikarer, bl.a. fordi medarbejderne er blevet bedre til at dække for hinanden ved fx sygdom.
Herudover har det øgede fokus på medarbejderinddragelse skabt større trivsel blandt medarbejderne, som oplever en større glæde ved at gå på arbejde. Erfaringer viser, at de er mere motiveret for at tage ansvar for egen faglighed og tilegne sig nye kompetencer. Samtidig oplever kommunen en styrket tværfaglig kommunikation omkring borgerne samt en øget opmærksomhed på at sikre kontinuitet i borgerbesøgene.
De tværfaglige teams bidrager yderligere til en bedre udnyttelse og forståelse af kompetencerne, blandt andet ved at gøre sygeplejerskerne til en del af de tværfaglige teams og derved en aktiv del af hverdagen. Kommunen oplever, at der er en bedre kommunikation og forståelse på tværs at faggrupperne i teams. Det tilskrives, at medarbejderne kender hinanden bedre, og derfor føler sig mere trygge i at delegere opgaver. Det har bidraget positivt til muligheden for både delegering og kompetenceudvikling.
Indsatsen har ikke krævet særlig finansiering eller ombudgettering. Det har dog krævet en omstrukturering af organisationen. Kommunen oplever, at de fysiske rammer har været afgørende for projektets succes. I forbindelse med projektet har man opskaleret grupperum og tilføjet arbejdsstationer til sygeplejerskerne. Derudover har det hjulpet, at myndighed og rehabiliteringsteamet er placeret i samme bygning som ældreplejen, hvilket har betydet, at den fysiske afstand mellem afdelingerne er kort.
Kommunen har eksperimenteret med at ansætte andre faggrupper, som for eksempel socialpædagoger. Dette giver medarbejderne endnu et tværfagligt lag, de kan spare og samarbejde med. Kommunen oplever, at det giver større kontinuitet og bedre samarbejde med borgere og pårørende.
På ledelsesniveau oplever kommunen en fladere ledelsesstruktur, hvor medarbejderne tager mere initiativ og er mere proaktive ift. at løse problemer i modsætning til tidligere, hvor de i højere grad afventede ledelsens anvisninger. Erfaringen viser, at det har og kræver en betydelig ledelsesindsats, og ledelsesrollen er samtidig blevet mere coachende.
Projektet har løbende været evalueret, og grupperne har jævnligt holdt tjek-ind møder for at tage temperaturen på udviklingen. Det har været vigtigt for kommunen, at processerne sker i medarbejdernes tempo. Det betyder også, at de forskellige teams ikke er lige langt i deres udvikling og modning.
Karin Sørensen, Souschef
41875303
kaso@ringsted.dk
Som et led i KL’s handleplan, ’Flere hænder til ældre- og sundhedsområdet 2.0’, fra 2021, drifter KL en casebank med kommunale eksempler på vellykkede indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse på ældre- og sundhedsområdet
Her kan du finde forskellige kommuners initiativer på ældre- og sundhedsområdet til inspiration og vidensdeling på tværs.
KL vil indsamle og dele gode indsatser i forhold til rekruttering for at skabe inspiration blandt kommunerne. Indsatserne er oftest lokalt forankret, men kan give god inspiration på tværs.
Videoen er kun synlig på kl.dk, hvis du har accepteret alle cookies. Du kan ændre dit samtykke via det lille ikon nederst i venstre hjørne.