Nøgletalsnyt - Marts 2024

Færre mangler hænder – flere mangler efterspørgsel

Spørger man virksomhederne om begrænsningerne for deres produktion, melder færre om manglen på arbejdskraft og flere om mangel på efterspørgsel. Tallene viser, at der er et skifte i gang fra mangel på arbejdskraft til mangel på efterspørgsel. Det kan være et tegn på en bevægelse i retning af en blød landing ovenpå en periode med et stort pres på arbejdsmarkedet.

Manglen på arbejdskraft varierer på tværs af Industrien, byggeriet og servicebranchen fra 10-30 procent, og har siden midt/slut 2023 været støt faldende. Aktuelt er manglen på arbejdskraft for byggeriet og servicebranchen på niveau med den i slutningen af 2022, imens manglen på arbejdskraft i industrien ikke været lavere end i starten af 2021.

Samtidig er manglen på efterspørgsel siden midten af 2023 begyndt at stige. Omkring 30 procent af virksomhederne indenfor byggeriet og servicebranchen melder om mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning, imens det er knapt 40 procent af industrivirksomhederne.

Uændret andel uden begrænsninger og forventning om faldende priser i byggeriet

Den faldende mangel på arbejdskraft, men stigende mangel på efterspørgsel ser ud til at gå nogenlunde ud med hinanden, når man ser på andelen af virksomheder der melder om ingen begrænsninger for deres produktion: Denne har på tværs af de tre brancher ligger nogenlunde konstant omkring 30-40 procent siden slutningen af 2021.

Der er fortsat en overvægt af virksomheder indenfor byggeriet der forventer faldende priser de kommende tre måneder, målt ud fra nettotallet. Nettotallet angiver forskellen mellem andelen af virksomheder der melder om faldende hhv. stigende priser. Nettotallet har været negativt (altså en overvægt af virksomheder der forventer faldende priser) for byggeriet siden midten af 2022. Indenfor Industrien har nettotallet været støt faldende, og har de seneste måneder været negativt men steg i marts til lige omkring 0. For servicebranchen har nettotallet været uændret og svagt positivt siden starten af 2022.

Faldende og lav inflation i februar

Inflationen ligger fortsat på et lavt niveau, og er målt i forhold til februar 2023 på 0,8 procent. Det er et lille fald i forhold til januar måned, hvor den årlige inflation var 1,2 procent. Kerneinflationen var i februar 1,7 procent og er fortsat støt faldende, senest fra 2,5 procent i januar måned. Det underliggende prispres fra kerneinflationen ser derfor ud til at være normaliserende.

Den lave inflation er særligt drevet af decideret deflation indenfor varer, hvor priserne i februar var 2,1 procent lavere i 2024 sammenlignet med 2023. Som så ofte før nævnt, er det blandt andet et udtryk for basiseffekter, hvor den høje inflation i 2023 helt mekanisk driver priserne nedad nu, men også et udtryk for frafald af de indirekte prisstigninger fra høje fragt- og energipriser. Prisstigningerne indenfor tjenester trækker omvendt op i inflationen, hvor priserne i februar 2024 var 3,6 procent højere end i februar 2023.

Støt stigende beskæftigelse og ledighed

I januar måned steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 3.900 personer, heraf 2.500 flere i offentlig sektor. Beskæftigelsen er blandt andet steget i Industrien, indenfor rengøring og operationel service og undervisning. Omvendt er beskæftigelsen faldet i sundheds- og socialvæsenet, hotel og restauration og indenfor handel. Sidstnævnte ændrer dog ikke på det overordnede billede af, at beskæftigelsen er i særdeles god gænge og der set over et helt år er sket beskæftigelsesfremgang indenfor næsten alle brancher.

Som det har været tilfældet i et stykke tid nu, følger ledigheden beskæftigelse opad og steg i februar med 300 personer. Der er altså tale om en udvidelse af arbejdsstyrken, når både beskæftigelsen og ledigheden begge stiger og vidner om et fortsat stærkt arbejdsmarked. Siden begyndelsen af 2023 er ledigheden steget med 6.000 personer.