Forårsprognose fra Danmarks Nationalbank

Særligt 2024 tegner bedre end tidligere forventet

I den nye prognose opjusterer Nationalbanken på næsten alle parametre i forhold til de økonomiske udsigter for 2024. BNP-væksten ventes at lande på 2,4 procent i 2024, opjusteret fra 1,3 procent i Nationalbankens sidste prognose fra september 2023. Det er en tilsvarende opjustering ift. regeringens prognose fra december, og De Økonomiske Råd fra oktober. En stor del af væksten i 24 stammer i prognosen fra medicinalindustrien og genåbningen af Tyra-feltet, og fraregnet dette skønnes væksten at ligge på 0,8 procent. Det bidrager til det, som Nationalbanken kalder for en todeling af dansk økonomi hvor en stor del af økonomien allerede nu er ramt af en afdæmpning, imens særligt medicinalindustrien fortsat buldrer derudaf.

Beskæftigelses- og ledighedsudviklingen er også opjusteret, særligt i lyset af de fortsatte gentagende gode nyheder fra arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen bliver ved med at stige til trods for den økonomiske afmatning (i nogle dele af økonomien). Det er ikke unormalt at beskæftigelsen reagerer langsomt på økonomisk afmatning, blandt andet på grund af virksomhedernes hoarding af arbejdskraft, men også, ifølge Nationalbanken, som følge af den relativt svage lønvækst relativt til prisvækst. Slutteligt peger de på, at forbruget ser ud til at bevæge sig imod tjenesteydelser, som reaktion på de kraftige prisstigninger indenfor varer, hvilket holder hånden under beskæftigelsen. Forventningen om en høj vækst i timelønnen, der dog er uændret i prognosen ift. prognosen fra september, og i øvrig på linje med øvrige prognoser, taler dog for at fremgangen i beskæftigelsen vil aftage i forventeligt i 2025 vende til deciderede fald.  

Den opjusterede udvikling på arbejdsmarkedet betyder også at den offentlige saldo opjusteres og i 2024 forventes at være i overskud svarende til 2,7 procent af BNP. Altså blandt andet drevet opad af stigende indtægter fra personskatter og lavere udgifter fra overførsler, men omvendt modgået af de forventede højere lønstigninger og lavere indtægter fra pensionsafkastskatten.

Inflationen ventes i prognosen at være yderligere normaliseret i 2024 på 2,2 procent ift. tidligere prognoser (3,0 procent). Normaliseringen er blandt andet en konsekvens af, at inflationen nu i højere grad bestemmes af indenlandske forhold, i modsætning til ’importeret’ inflation, som det særligt så ud i 2022 bl.a. grundet høje energi- og fragtpriser. Ifølge Nationalbanken er inflationen aktuelt næsten udelukkende drevet af indenlandske faktorer, og udviklingen i lønningerne får her stor betydning for det fremadrettede inflationspres. De høje forventede lønstigninger, og en forventning om stigende indtjening for virksomhederne, fører til et fortsat inflationspres og dermed forventningen om en inflation på 2,2 procent i 2024.   

Afmatning i 2025

I prognosen forudser Nationalbanken generelt en afmatning af økonomien i 2025. Det er på linje med andre aktører og også bankens tidligere prognose, men størrelsen af afmatningen er aftaget en lille smule – selvfølgelig også set i lyset af de ændrede skøn for 2024.

I prognosen skønnes BNP-væksten at være 1,4 procent i 2025, hvilket er en marginal stigning fra skønnet fra september 23 på 1,3 procent. Det er del mere optimistisk end både regeringen og DØR, der skønnede hhv. 1 og 0,6 procents BNP-vækst i december og oktober. Afmatningen slår særligt igennem på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen forventes at falde med 13.000 personer, og ledigheden stige med omkring 5.000 personer. Beskæftigelsesfaldet og stigningen i ledigheden er begge nedjusteret i forhold til tidligere, særligt set i lyset af den aktuelle bedre-end-forventede situation på arbejdsmarkedet.

Inflationen forventes af Nationalbanken i 2025 at være et stykke højere end i 2024, på 2,6 procent. Forklaringen er på linje med tidligere, at det indenlandske inflationspres er steget betydeligt bl.a. igennem stigende lønpres, og at det ikke er vurderingen at virksomhederne kan og vil absorbere de stigende omkostninger via faldende avancer, og dermed vil øge priserne.

Overskuddet på den offentlige saldo forventes dog fortsat at være meget højt på 2,8 procent af BNP, dels understøttet af den kun langsomt faldende beskæftigelse, forsinkede indeksering af bl.a. overførslerne pba. lønvæksten men omvendt modgået af relativt stort offentligt forbrug i form af donationer til Ukraine. Bemærkelsesværdigt er det i forhold til den offentlige saldo, at Nationalbankens skøn er markant højere end både regeringens eget og DØR’s. Hhv. 2 og 1,7 procentpoint, svarende til 60/51 mia. kroner.