Vismændene med opjusterede forventninger i ny rapport

Opjusterede forventninger

Vismændene præsenterer fremtidsudsigter for økonomien som generelt er mere positive end ved de seneste fremskrivninger i maj 2023. Udgangspunktet er en økonomi der viser tegn på afmatning, hvor aktiviteten afspejler de høje renter og den høje inflation. Fremadrettet forventes en udvikling i to tempi, hvor medicinalindustrien holder BNP-væksten oppe, mens resten af økonomien står stille.

Der er stadig pres på arbejdsmarkedet, hvor de seneste års udvikling især skyldes udenlandsk arbejdskraft. Størrelsen på den strukturelle beskæftigelse kan derfor være svær at vurdere.

De offentlige finanser er solide, og der forventes ikke problemer med at overholde de forskellige mål. Den strukturelle saldo er primært forværret grundet politiske beslutninger og ikke forværringer af den økonomiske situation.

Den aktuelle finanspolitik vurderes at være lempelig, og det anbefales, at den strammes.    

Vismændene vurderer finanspolitikken holdbar på lang sigt, men de viser samtidig, at holdbarheden er følsom over for en række centrale antagelser.

Opjusterede skøn for BNP-vækst

Vismændene har opjusteret deres forventning til BNP-vækst i 2023 og 2024. Forventningerne tegner et forløb for de næste år som bliver præget af relativt lav vækst, men hvor der ikke forventes recession. Med denne prognose placerer DØR sig tæt på regeringens og Nationalbankens seneste prognoser. Vækstskønnet er en smule lavere end regeringens i 2024 og Nationalbankens i 2025, mens det i lighed med Nationalbankens er højere end regeringens skøn for 2023.

De opløftende vækstudsigter er dog en sum af bagvedliggende forskelle i udvikling, som er forbundet med nogen usikkerhed. Det er medicinalindustrien og genåbningen af Tyrafeltet der alene forventes at drive væksten, mens resten af økonomien fortsat vil opleve stilstand. Desuden afhænger vækstudsigterne af udviklingen i vores samhandelslande, hvor blandt andet udsigterne for Sverige og Tyskland er svage og forbundet med usikkerhed.

Indenlandsk prispres driver inflationen

Inflationen forventes i nyeste vismandsrapport at falde gradvist og lidt hurtigere end forudsagt i maj, hvilket dog ikke ændrer på, at prisudviklingen først forventes normaliseret omkring eller efter 2025. Hvor den høje inflation tidligere skyldtes faktorer uden for Danmark, er det nu det indenlandske prispres der er styrende for udviklingen. Presset forventes at aftage gradvist i takt med en genopretning af reallønnen.

Der forventes stabiliserede energipriser i resten af 2023 og 2024, hvilket i første omgang giver et pres opad på inflationen, da det negative inflationsbidrag via basiseffekter (udvikling som allerede er sket) stopper. Dog forventes udviklingen indirekte at reducere inflationsbidraget fra import og fødevarer ved at reducere globale produktions- og fødevarepriser.

Forventet beskæftigelsesfald i 2024 er halveret siden maj

Det store forventede fald i beskæftigelsen i 2024 er mere end halveret i nyeste prognose, hvilket placerer DØR’s forventninger tæt på Nationalbankens og regeringens seneste vurderinger. Desuden er beskæftigelsesvæksten i 2023 opjusteret, så alle tre aktører nu forventer en vækst for året på over 30.000 personer.

Den fortsatte vækst er ikke drevet af medicinalindustrien men er tydelig på tværs af brancher. Virksomhedernes adfærd kan tolkes som labour hoarding, hvor de fastholder arbejdskraft i begyndelsen af en nedgangsperiode for at spare omkostninger ved kortvarig nedgang. Vismændene pointerer at effekten kan være særlig stærk nu, efter en periode med udbredte rekrutteringsproblemer.

På et tidspunkt vil beskæftigelsen dog tilpasse sig konjunktursituationen, hvilket kræver et stort fald fra det aktuelle niveau, da rapporten anslår et beskæftigelsesgap (forskellen mellem faktisk og strukturel beskæftigelse) på 90.000 personer. Den strukturelle arbejdsstyrke er dog en usikker størrelse, hvilket skyldes forskellige faktorer. Blandt andet har vismændene beregnet, at udenlandske statsborgere har stået for næsten tre fjerdele af væksten i lønmodtagerbeskæftigelse siden 2008, og der er ikke én måde at vurdere hvor meget arbejdskraft som står frit tilgængelig for Danmark i udlandet i en neutral konjunktursituation.

Ledighed i begyndende vækst

Ledigheden kommer til at vokse langsomt og mindre end beskæftigelsen falder, fordi en del af de tidligere beskæftigede vil udtræde helt af arbejdsstyrken. Vismændene antager, at denne effekt er kraftig, da beskæftigelsen fra 2023-2025 forventes at falde mere end dobbelt så meget som ledigheden vil vokse. Det kan blandt andet ses i sammenhæng med, at mange af de nye beskæftigede siden 2022 også er nyindvandrede udenlandske statsborgere. På dette punkt adskiller DØR sig fra regeringen og Nationalbanken, som begge i højere grad forventer beskæftigelsesnedgangen reflekteret i ledighedsudviklingen.

Opjusteret offentligt forbrug

Forventningerne til udviklingen i det offentlige forbrug er opjusteret for hele prognoseperioden relativt til seneste prognose. Den væsentligste årsag er Finansministeriets 2030-planforløb Grundlag for udgiftslofter 2027, hvor det offentlige forbrug er opjusteret. I 2023 skyldes opjusteringen af offentligt forbrug primært udvidelsen af Ukrainefonden, mens der i de følgende år blandt andet forventes lønstigninger blandt offentligt ansatte.

Offentlig saldo opjusteres, strukturel saldo nedjusteres

Den offentlige saldo er i rapporten opjusteret for 2024, mens den strukturelle saldo er nedjusteret i hele perioden 2023-2030. Hverken offentlig eller strukturel saldo kommer dog til at være i fare for at overskride deres respektive grænser, jf. stabilitets- og vækstpagten samt budgetloven, i 2030.

Den offentlige saldo er blandt andet opjusteret pga. stigende forventninger til pensionsafkastskat og oliepris i kombination med genåbning af Tyrafeltet. I modsat retning trækker dog aktieskat og selskabsskat, som forventes at falde mod normale niveauer samt forventede øgede udgifter til offentlige ydelser, når de reguleres.

Nedjusteringen af den strukturelle saldo skyldes de opjusterede udgiftslofter, som fulgte af Grundlag for udgiftslofter 2027. Der er altså tale om en nedjustering pga. politiske beslutninger, som ikke afspejler forværrede økonomiske forudsætninger.

Vismændene vurderer Finansministeriets råderumsberegning

For første gang indeholder rapporten fra De Økonomiske Råd en fremskrivning af det finanspolitiske råderum. Resultatet af fremskrivningen er et råderum i 2030 på 64 mia. kr., hvilket er ca. 9 mia. kr. større end Finansministeriets seneste opgørelse fra august 2023. Forskellen beror primært på forskellige opgørelser af nordsøindtægter samt udgifter til offentlige investeringer og subsidier. DØR bemærker, at grundet usikkerhederne forbundet med at opgøre råderummet, kan de to opgørelser betragtes som nogenlunde lige store.

Fremskrivninger er følsomme over for ændrede forudsætninger

I forbindelse med de langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi, har vismændene præsenteret følsomhedsanalyser. Resultaterne af disse understreger vigtigheden af at løbende opdatere de grundlæggende antagelser, så de afspejler den faktiske økonomiske situation og befolkningens adfærd.

Umiddelbart betragtet ser det som nævnt godt ud for dansk økonomi og for de offentlige finanser. Vismændene dokumenterer dog med nogle af deres beregninger, at der ikke skal meget til at ændre billedet af de offentlige finanser væsentligt.

En kortere gennemsnitlig arbejdstid vil fx trække i retning af at forringe de offentlige finanser. Et fald i arbejdstiden, som svarer til 2,5 timers kortere arbejdsuge over perioden 2031-2051 for et 37-timersjob vil ifølge vismændenes beregninger gøre finanspolitikken så uholdbar, at det vil gøre det nødvendigt at stramme de offentlige finanser med mellem 18 og 45 mia. kr. årligt afhængig af, om forkortelsen sker som led i overenskomstforhandlinger eller i form af individers selvvalgte kortere arbejdstid. Den største negative effekt fås, hvis reduktionen sker i form af individers selvvalgte kortere arbejdstid. Det følger blandt andet af de offentlige overførsler, som ville blive reduceret løbende i takt med lavere aftalt arbejdstid i overenskomster, men som vil have relativt større negativ saldoeffekt, hvis de forbliver konstante, mens der i gennemsnit arbejdes mindre.

En anden af følsomhedsberegningerne viser, at i fald borgernes forventninger til den offentlige service nødvendiggør større udgiftsstigninger end forudsat, så kan det også føre til en uholdbar finanspolitik.

Læs flere artikler