Økonomisk Redegørelse august 2023

De største budskaber fra regeringen er, at dansk økonomi nu lader til at være i en opbremsningsfase, men at det generelt går meget bedre end forventet. Budskaberne kommer til udtryk i forbedrede prognoser for en række nøgletal, blandt andet BNP, inflation og beskæftigelse, mens forventningerne underbygges med forsigtige tolkninger, da vi også må regne med nogen tilbagegang.

BNP-vækst

Regeringens prognose for BNP-vækst i 2023 er opjusteret siden seneste ØR i maj 2023, mens forventningen for 2024 er uændret. Det hænger i høj grad sammen med, at inflationen er aftaget hurtigere og arbejdsmarkedet har haft større fremgang end man tidligere forventede. Relativt store positive vækstbidrag fra eksport (medicinalindustri) og privatforbrug forventes at drive den positive vækst i 2023. Det drejer sig dog ikke om opjusteringer til et højkonjunktur-niveau, men snarere et lidt mildere afmatningsscenarie end dét som blev sat i udsigt i maj.

I tillæg til opjusteringen for væksten i 2023, er BNP-væksten for 2022 nedjusteret. Dette skal ses i sammenhæng med den nationalregnskabsrevision, som Danmarks Statistik udgav 30. juni, hvor væksten for 2022 blev nedjusteret.

Prognosen i denne udgave af ØR lægger sig nu over vækstraterne fra DØR’s prognose fra ultimo maj for både 2023 og 2024, mens den er lavere for 2022.

Inflation

Inflationsforventningerne til 2023 er nedjusteret siden regeringens seneste prognose i maj. Nedjusteringen skyldes, at inflationen er faldet fra det historisk høje niveau hurtigere end forventet. Det er især store fald i energipriser der har haft betydning for inflationsfaldet.

Det er dog ikke regeringens forventning, at inflationen vil fortsætte med at aftage i samme hastige tempo, og derfor står inflationsforventningen uændret i 2024. Forklaringen på den forventede træghed i det fremtidige inflationsfald findes i de faktorer som netop nu driver inflationen, herunder især tjenesteydelser og fødevarer. Tjenesteinflationen har endnu ikke vist tegn på fald.

Regeringen forventer derfor først normalisering til et normalt inflationsniveau efter prognoseperioden som slutter i 2024.

Beskæftigelse

Arbejdsmarkedet har haft meget mere fremgang, end regeringen havde forventet, og derfor opjusteres prognoserne for beskæftigelsen i både 2023 og 2024. Det betyder, at beskæftigelsen er på et meget højere niveau nu end tidligere prognoser havde forudsat. Derudover betyder opjusteringen af BNP-vækst i 2023, at der er bedre mulighed for, at den økonomiske aktivitet holder hånden under arbejdsmarkedet. Den offentlige beskæftigelsesvækst er opjusteret i 2023, fordi væksten indtil videre har været større end forventet.

Blandt mulige forklaringer på, hvorfor beskæftigelsesvæksten har været så stor og langvarig er arbejdskraftshamstring, hvor virksomhederne er tøvende med at afgive arbejdskraft, selvom økonomien er i opbremsning. Denne effekt kan være forstærket efter den store arbejdskraftsmangel, som har styrket incitamenterne bag hamstringen.

Mens regeringen og DØR i maj havde prognoser, der havde et meget forskelligt forløb for beskæftigelsen men med nogenlunde samme resultat, ligger regeringens nyeste prognose for beskæftigelsesvækst i 2023 tættere på DØR’s, men resultatet er mere end 30.000 flere beskæftigede.

Bruttoledighed

Grundet flere af de samme forhold som dem der har betydning for opjusteringen af beskæftigelsen, er ledigheden blevet nedjusteret både i 2023 og 2024. Den store fremgang på arbejdsmarkedet betyder også, at ledigheden er under sit strukturelle niveau i øjeblikket. De relativt positive forventninger til aktiviteten i 2023-2024 betyder, at selvom der forventes en grad af afmatning og derved stigende ledighed, så er ledigheden forventet stadig under strukturelt niveau i 2024. 

Offentligt forbrug

I dagens ØR har regeringen opjusteret prognosen for realvækst i det offentlige forbrug. Hvor tidligere ØR havde en prognose som forventede lavere vækst end DØR’s, ligger forventningen nu et stykke over.

Opjusteringen i 2023 skyldes primært udmøntning samt en besluttet udvidelse af Ukrainefonden. I 2024 er væksten blevet opjusteret baseret på de økonomiaftaler regeringen har indgået med kommuner og regioner samt dele af finanslovsforslaget 2024, herunder den ekstra mia. i tillæg til disse økonomiaftaler.

Offentlig saldo

Den offentlige saldo er, på trods af højere forventninger til offentligt forbrug, også opjusteret. Opjusteringen gælder alle tre år 2022-2024, og baserer sig på en række modsatrettede effekter.

Forventningerne om en højere aktivitet generelt slår igennem på den offentlige saldo gennem blandt andet højere indtægter fra personskatter og moms via højere privatforbrug, højere indbetaling af udbytteskat og lavere udgifter til indkomstoverførsler grundet færre ledige. Alle disse forbedringer vejer op for, at den ovenfor nævnte udvidelse af Ukrainefonden trækker den offentlige saldo ned. 

Opjusteringen betyder, at regeringens forventning nu er bedre end DØR’s alle tre år.

Strukturel saldo

Regeringen har nedjusteret forventningen til den strukturelle saldo for både 2023 og 2024. Selvom saldoen trækkes opad af højere strukturel beskæftigelse og højere forventet aktieskat, bliver effekten overskygget af faktorer med negativ effekt.

Det omfatter blandt andet Ukrainefonden, den ekstra mia. til kommuner og regioner og lavere indtægter fra moms mv., når der korrigeres for konjunkturer.

Råderum

Det finanspolitiske råderum er med regeringens 2030-planforløb, som også er offentliggjort 31. august, endnu engang opjusteret. Mens opjusteringen i maj lød på 16 mia. kr., er råderummet nu i 2030 opjusteret med mere beskedne 4 mia. i forhold til 2023, i 2023-priser. Det svarer til 55,25 mia. kr. i forhold til 2024, når der måles i 2024-priser.

Derudover er det grønne råderum blevet justeret. Det skyldes udmøntning af forskellige aftaler som hører under denne del af råderummet. Forløbet for hhv. det samlede råderum og det grønne råderum frem mod 2030 forventes derfor som vist i tabel 8.

Læs flere artikler