Udvikling i psykiatriske diagnoser blandt børn og voksne
Mere end én ud af 20 børn og unge har en psykiatrisk diagnose. Forekomsten er igen begyndt at stige efter en periode med stagnation. Forekomsten af psykiatriske diagnoser blandt voksne har været faldende de sidste 3 år.
Hovedkonklusioner:
- Mere end én ud af 20 børn og unge har en psykiatrisk diagnose. Forekomsten er igen begyndt at stige efter en periode med stagnation. Stigning kan sandsynligvis delvist forklares af en pukkelindhentning efter COVID-19 nedlukningen med mindsket aktivitet i psykiatrien, men det kan ikke forklare hele stigningen.
- Forekomsten af psykiatriske diagnoser blandt voksne har generelt været faldende de sidste tre år efter en længere årrække med moderate stigninger.
- Forekomsten af psykiatriske diagnoser stiger med stigende alder blandt børn og unge og topper i alderen 15-30 år, hvor mere end hver tiende har en psykiatrisk diagnose. Forekomsten falder igen blandt borgere over 30 år.
- Forekomsten af ADHD og autisme stiger fortsat for både børn/unge og voksne. Derimod er stigningen i emotionelle lidelser som angst og depression de seneste år stagneret eller afløst af et fald. Yderligere er forekomsten af alkoholmisbrug blandt voksne faldet kraftigt de seneste år.
- Faldet i antallet af børn/unge og voksne med registrerede psykiatriske diagnoser i 2020 er blevet afløst af en stigning i 2021. Denne stigning skyldes sandsynligvis delvist en pukkelindhentning, da færre blev diagnosticeret under COVID-19 nedlukningen grundet mindsket aktivitet i psykiatrien. Dog tyder resultaterne også på en reel stigning i forekomsten i 2021 ved nogle specifikke psykiatriske diagnoser, fx belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser blandt børn og unge.
