Gå til hovedindhold
Analyser
Dansk økonomi
Økonomi

Kommunernes økonomiske udvikling i 2023 og indikator for 2024

Den økonomiske udvikling i 2023 var et resultat af en todeling af økonomien, hvor udvalgte brancher oplevede meget stor vækst. Dette slår også igennem på det kommunale vækstkort, med variationer i væksten fra -21 til +42 procent. Indikatoren for 2024-væksten viser tegn på større geografisk fordeling af væksten, men også overlap mellem høj vækst i 2023 og 2024.

5. mar. 2026
  • Tegnsprog

Indhold

    Hovedkonklusioner

    • BNP-væksten er i 2023 opgjort til 0,6 procent på landsplan, trukket op af bl.a. medicinalbranchen imens store dele af den øvrige økonomi stagnerede eller faldt i produktion.
    • Denne to-deling af væksten slår kraftigt igennem når man ser på den geografiske fordeling af væksten, med variation fra -21 til +42 procent. 
    • Ser man længere tilbage på væksten siden 2019, er der fortsat betydelige kommunale forskelle, da vækstbilledet igennem længere tid har været præget af bestemt brancher med hhv. høj og lav vækst.
    • Væksten har både i 2023 og mellem 2019 og 2023 primært været drevet af landsdelene Københavns omegn, Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland, imens flere af de øvrige landsdele, der historisk bidrager meget til væksten, har oplevet begrænset vækst eller decideret tilbagegang. 
    • Ballerup Kommune topper listen over produktionsværdi pr. indbygger med tæt på 2 mio. kroner pr. indbygger. Gentofte har oplevet det største spring ind i top 10, der ellers er præget af relativt få ændringer. 
    • BNP-indikatoren for 2024 tyder på, at væksten kan blive mere geografisk spredt end det var tilfældet i 2023, men samtidig at en overvægt at kommuner, der har oplevet høj vækst i 2023 kommer til at opleve dette igen i 2024. Omvendt tyder indikatoren ikke på, at det samme gør sig gældende for kommuner med den laveste vækst i 2023. 

    Dokumenter

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Teis Bay Andersen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3769

    E-mail: tban@kl.dk