Ældre får oftere besøg af hjemmesygeplejen efter udskrivning fra hospitalet end tidligere
Analysen ser på udviklingen i brug af hjemmesygepleje blandt ældre i ugen efter udskrivning fra hospitalsindlæggelse.

Hovedkonklusioner
Ældre borgere, der udskrives fra en hospitalsindlæggelse, får i højere grad hjemmesygeplejebesøg i ugen efter udskrivningen end tidligere. Fra 2017 til 2022 er der både sket en stigning i andelen af ældre, der får hjemmesygepleje efter udskrivningen, og en stigning i antallet af dage med hjemmesygeplejebesøg de har i ugen efter udskrivningen.