Gå til hovedindhold
Analyser
Dansk økonomi
Demografi og befolkning

Massivt demografisk pres på plejeområdet

Formålet med dette analysenotat er at undersøge det demografiske træk på plejeområdet. Plejeområdet er en kommunal kerneopgave, som i tidligere analyser er fordelt mellem sundhedsvæsenet og socialområdet.

10. jan. 2019
  • Tegnsprog

Indhold

    Analysens hovedkonklusioner

    • Det demografiske træk på plejeområdet er markant højere end på andre serviceområder, fordi det er tæt knyttet til udviklingen i antallet af ældre.
    • Fra 2019 til 2040 er det demografiske træk på plejeområdet på 2,1 procent om året, På sundhedsområdet (ekskl. pleje) er det til sammenligning 0,6 procent om året.
    • Der er brug for en forøgelse af det offentlige forbrug på plejeområdet på 56 procent fra 2019 til 2040, hvis forbruget per borger skal være uændret.
    • Kommunale udgifter til ældreomsorg udgør 8,4 procent af det samlede offentlige forbrug. Frem mod 2040 skal andelen forøges til 11 procent, hvis det offentlige forbrug skal fordeles som befolkningsudviklingen tilsiger.
    • Hvis udgifterne til ældreomsorg skal følge det demografiske træk på plejeområdet, skal der anvendes 6,3 mia. kr. af det finanspolitiske råderum fra 2019 til 2025 og i alt 24 mia. kr. frem mod 2040.

    Dokumenter

    Kontakt

    Kontorchef

    Søren Lindemann Aagesen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3805

    E-mail: saa@kl.dk