Gå til hovedindhold
Analyser
Analyser: Arbejdsmarked og uddannelse
Uddannelse

Eksamenskarakterer - almene gymnasier (STX)

I dette analysenotat analyseres forskellene på eksamens- og årskarakterer på de almene gymnasier (Stx) for de elever, der blev studenter i årene 2012-2014. Som en del af analysen ses der nærmere på størrelsen af forskellen mellem skriftlige eksamens- og årskarakterer på tværs af gymnasier. En ensartet karaktergivning for ensartede præstationer på tværs af landets gymnasier er særdeles vigtig, fordi karaktererne er bestemmende for de unges valgmuligheder mht. videregående uddannelse.

22. sep. 2015
Ældre end 12 mdr.
  • Læs op

Indhold

    Analysens hovedkonklusioner

    • Studenterne i årgang 2012-2014 fik 0,2 karakterpoint højere karakterer til mundtlig eksamen end de fik i mundtlig årskarakterer.
    • Set for alle fag under ét er de skriftlige eksamenskarakterer 0,8 karakterpoint lavere end de gennemsnitlige skriftlige årskarakterer.
    • På alle gymnasier med undtagelse af ét ligger de skriftlige eksamenskarakterer lavere end de skriftlige årskarakterer.
    • Både i dansk og engelsk er der god overensstemmelse mellem de mundtlige eksamens- og årskarakterer (forskel på hhv. 0,1 og 0,0 karakterpoint). De skriftlige eksamenskarakterer i dansk hhv. engelsk ligger 0,7 hhv. 0,8 karakter-point under de skriftlige årskarakterer.
    • I matematik ligger både de mundtlige og de skriftlige eksamenskarakterer under årskaraktererne, og forskellen er størst for de mundtlige karakterer.

    Dokumenter

    Kontakt

    Kontorchef

    Søren Lindemann Aagesen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3805

    E-mail: saa@kl.dk