Gå til hovedindhold
Webinarer

Webinar: Hvad betyder reformerne for dig som kommunalpolitiker?

KL afholder d. 19. marts 2026 et webinar for kommunalpolitikere, der ønsker overblik over de største reformer og deres betydning og mulighederne for politisk retning og ejerskab. KL’s cheføkonom Morten Mandøe gennemgår reformernes formål, indhold og giver inspiration til, hvordan kommunen kan omsætte reformerne til reel værdi for borgerne.

Indhold

    Om webinaret

    2025 har været et markant reformår, hvor kommunerne har været præget af store forandringer på stort set alle velfærdsområder – fra folkeskolen og ældre til sundhed, social, beskæftigelse og den grønne omstilling.

    Fælles for reformerne er, at ansvaret i højere grad placeres tæt på borgerne, lokalsamfundene, medarbejderne – og ikke hos mindst kommunalbestyrelserne. Reformerne giver et større lokalt råderum og stiller samtidig krav om tydelig politisk retning og ejerskab. Det er kommunalpolitikerne, der skal sætte ambitionerne, prioritere indsatserne og sikre, at reformerne omsættes til mere kvalitet for borgerne. Samtidig stiller tempoet og omfanget store krav – ikke mindst i starten af en ny valgperiode.

    I 2026 fortsætter arbejdet. Første del af beskæftigelsesreformen træder i kraft, arbejdet med ældrereformen og Folkeskolens Kvalitetsprogram fortsætter, og kommunerne får en central rolle i de nye sundhedsråd. 

    På webinaret ”Hvad betyder reformerne for dig som kommunalpolitiker?” giver KL’s cheføkonom Morten Mandøe et overblik over de største reformer, deres formål og indhold samt de vigtigste politiske, styringsmæssige og økonomiske opmærksomhedspunkter i 2026. Webinaret sætter særligt fokus på, hvordan kommunalbestyrelsen kan tage politisk ejerskab og sætte en klar retning for reformernes lokale gennemførelse.

    Målgruppe

    Webinaret henvender sig til kommunalpolitikere, der ønsker overblik og inspiration til, hvordan reformerne kan omsættes til reel værdi for borgerne i den nye valgperiode.

    Bemærk: Kun for kommunale politikere, ledere og medarbejdere.   

    Tid og sted

    19. marts kl. 16-17. Link til deltagelse vil blive sendt ud om morgenen d. 19. marts

    Pris

    Gratis

    Sidst opdateret: 16. december 2025

    Kontakt

    Konsulent

    Agnes Kjær Tolstrup

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3482

    E-mail: akto@kl.dk