Kontakt
Anne Ley
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3264
E-mail: anle@kl.dk
Hvert år forbruger og indkøber kommunerne varer og tjenesteydelser for over 100 milliarder kroner. Det giver kommunerne en central rolle i at minimere klimaaftrykket og miljøbelastningen fra indkøb. Derfor betyder det også noget, hvordan kommunerne efterspørger – og dermed påvirker – produktion og forbrug. KL og CO-PI har sammen samlet 11 kommunale cases, der er konkrete eksempler på grønne indkøbsinitiativer, der har skabt værdi for klima, miljø og økonomi.
Kommunerne har for længst taget bolden op i forhold til at trække indkøb og forbrug i en grønnere retning. Og der er mange veje til at mindske klima- og miljøbelastningen fra forbrug og indkøb. Nogle produkter kan vi bruge mindre af, helt undgå eller erstatte med mere klima- og miljøvenlige alternativer – som for eksempel friske blomster, kontorartikler og plastprodukter. I andre tilfælde kan indkøb og forbrug gentænkes. Gennem dialog og samarbejde med producenter og leverandører kan vi udvikle og anvende mere klimavenlige produkter og løsninger, eksempelvis ved cirkulær materialeanvendelse.
Casesamlingen præsenterer en række forskellige metoder til at gentænke forbrug og indkøb. Målet er at inspirere kommunale beslutningstagere og medarbejdere til at arbejde mere med forbrug og indkøb som strategisk drivkraft for grøn omstilling. De 11 cases illustrerer en variation i metoder og områder og er udvalgt fra både store og små kommuner.
”Ved at satse på reparation og genanvendelse frem for nyindkøb har vi bevist, at bæredygtighed ikke behøver at koste mere – tværtimod skaber det værdi for både miljøet og økonomien”, Kerstin Roberts, IT category manager og sustainability ansvarlig, Økonomiforvaltningen, Koncern IT, Københavns Kommune
De 11 cases er forskellige, men der tegner sig tydelige fællestræk. På tværs af kontekster og løsninger viser casene nogle gennemgående faktorer, som kan inspirere bredere i kommunerne: