Det kommunale digitaliseringsprogram 2021-2025 bidrager med konkrete løsninger til, hvordan vi kan få gavn af den teknologiske udvikling og digitaliseringen af samfundet. Uden at gå på kompromis med de bærende værdier i velfærdssamfundet om nærhed, tillid og kvalitet. Her kan du se de seks delprogrammer og hente publikationen om digitaliseringsprogrammet, 'Digitale svar på fremtidens udfordringer'.
Delprogram 1 handler om, hvordan digitalisering, teknologi og data i stigende grad kommer tæt på borgerne. De fleste borgere oplever det som naturligt og forventer det, mens andre føler sig utrygge og har svært ved at følge med.
Med ’digital inklusion’ er der fokus på, at alle skal kunne være med i det digitaliserede samfund. I delprogram 1 har KL udviklet en række redskaber til kommunerne som f.eks. skriveguide til breve til borgerne, en protokol til at gennemføre tænke-højt-tests, et screeningsværktøj til at vurdere, om en selvbetjeningsløsning er mobiloptimeret. Værktøjer, viden og cases er løbende blevet samlet på KL’s videnscenter.|
Digital inklusion | KL's videnscenter
Arbejdet med digital inklusion fortsætter i næste strategiperiode.
Digital Fuldmagt er en fællesoffentlig løsning til at fremme digital inklusion ved at understøtte partsrepræsentation digitalt. KL har f.eks. udarbejdet konkrete forslag til afgrænsning af fuldmagter inden for 9 forskellige områder, som er gjort tilgængelige i Digital Fuldmagt, så de let kan ibrugtages af kommuner og leverandører. Videreudviklingen af digitale fuldmagter fortsætter i næste strategiperiode.
Gennem de seneste år har der vist sig et øget behov for at dokumentere kommunernes kontrolindsats. Projektet skal fastholde fokus på effekten af kontrol af sociale ydelser. Målingerne gør det muligt at følge udviklingen og identificere ’best practice’ i indsatsen mod fejludbetalinger og snyd.
KL har gennemført årlige målinger, hvor kommunerne indberetter data som hidtil, og KL udvælger og sammensætter en kortfattet effektmåling, der bliver publiceret på kl.dk. Det forventes, at effektmåling af kommunernes kontrolindsats fortsætter i næste strategiperiode.
Digitale løsninger forandrer vores samfund og hverdag. Teknologien påvirker den måde, vi kommunikerer på, vores relationer og arbejdsformer. Udviklingen ændrer også, hvordan kommunerne kan levere velfærd og rykker ved, hvad borgere oplever som god service.
Delprogram 2 har arbejdet med indsatser, der skal støtte kommunernes digitale udvikling. Så kommunerne får mulighed for at anvende teknologi – ikke for teknologiens skyld – men fordi det giver mening i opgaveløsningen og værdi for borgerne.
Fra 2021-2025 har delprogram 2 leveret indsatser med fokus på at styrke indsigten i det teknologiske landskab og fremme digital transformation. Indsatserne er formidlet på KL/KOMBIT’s Videncenter, hvor der også tilbydes webinarer:
Videncenter Meetup | KL's videnscenter
AI webinarer | KL's videnscenter
Iblandt flere indsatser har delprogrammet årligt udgivet ’Teknologiradaren’, som viser teknologiers modenhed, og som kan styrke dialogen om teknologi. Yderligere har delprogrammet formidlet cases, der viser, hvordan teknologi kan skabe værdi, fx frigive tid, øge kvalitet eller spare CO2.
Teknologiradaren | KL's videnscenter
Delprogrammet har fokuseret på AI-teknologier og har udstillet ’AI-landkortet’, som giver kommunerne indsigt i AI-projekter. Der er også udgivet guides for ansvarlig anvendelse af AI samt en juridisk AI-værktøjskasse, der guider kommunerne gennem AI-forordningen og GDPR.
Kommunernes AI-landkort | KL's videnscenter
Juridisk AI-værktøjskasse | KL's videnscenter
Til digital transformation har delprogrammet tilbudt flere indsatser, bl.a. spørgeguiden: ’Digital modenhedsvurdering for kommuner’, som giver kommunerne indsigt i deres egen digitale omstilling.
Værktøj til vurdering af digital modenhed | KL's videnscenter
Det samlede overblik for indsatser i delprogram 2 findes på Videncenteret, som fortsat i Kommunernes Digitaliseringsstrategi 2026-2030 vil formidle indsatser til kommunerne.
Delprogrammet er blevet gennemført ud fra formålet om at understøtte, at kommunerne har de nødvendige digitale betingelser for at kunne tilbyde borgerne sammenhængende velfærdsforløb og -ind¬satser. Her har delprogrammet bidraget med konkrete løsningsforslag, som kan bruges som afsæt i en række udvalgte forløb med henblik på at skabe bedre sammenhæng til gavn for borgerne. Styregruppen har desuden løbende rådgivet og modnet relevante emner ind i fællesoffentlige samarbejder og indsatser, herunder den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, 10-årsplanen for udbredelse af teknologi, Helhedsorienterede indsatser og afbureaukratisering.
På dagtilbuds og skoleområdet har programmet arbejdet med at styrke dataunderstøttede overgange fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelse, bl.a. gennem vejledning om lovlig og god datadeling og udvikling af bedre digitale arbejdsgange omkring skoleparathedsvurderinger. På ungeområdet er der gennemført analyser og udviklingsprojekter, der skal skabe dataunderstøttet sammenhæng i den kommunale ungeindsats og give bedre grundlag for tidlig opsporing og forebyggelse af frafald fra uddannelse.
Inden for beskæftigelsesområdet har programmet fokuseret på mere målrettede, digitale tilbud til ledige – fx via det virtuelle jobunivers – så især de mest selvhjulpne borgere kan betjene sig selv digitalt, mens ressourcerne koncentreres om borgere med større behov. Derudover er der arbejdet med digitale løsninger, der understøtter ungeindsatsen og styrker udlændinges digitale kompetencer, blandt andet gennem e læringsforløb til brug af digitale jobsøgningsplatforme.
På sundheds- og ældreområdet har fokus været på arbejdskraftfrigørende og meningsfulde digitale løsninger, herunder forenkling af dokumentation i EOJ, styrket brug af data i ruteplanlægning og arbejdet med mere systematiske, datadrevne indsatser, der både understøtter kvalitet for borgerne og mere effektive arbejdsgange.
Delprogrammet Klima og ressourcer har haft et strategisk mål om at understøtte kommunernes grønne omstilling gennem bedre brug af data på tværs af energi-, affalds- og klimatilpasningsområdet. Kommunerne spiller en nøglerolle i at omsætte nationale og europæiske klimaambitioner til konkret handling og det kræver et solidt datagrundlag og fælles digitale løsninger.
Med Databaseret Energiledelse har kommunerne fået nye redskaber til at bruge energiforbrugsdata aktivt og dokumentere rentable CO₂-reduktioner i bygningsdriften. Projektet har opbygget kompetencer i energistyring og skabt grundlag for fælles nøgletal og ledelsesinformation.
Affaldsdata-projektet har styrket den kommunale opgavevaretagelse på affalds- og cirkulær økonomiområdet gennem bedre datatilgængelighed og fælles standarder. Projektet har banet vejen for en kommunal forankring af den kommende fællesoffentlige cirkulære databank og gjort det muligt at arbejde mere strategisk med genanvendelse og ressourceudnyttelse.
Gennem Dataunderstøttet Klimatilpasning har kommunerne fået en fælles platform for anvendelse af klimadata i planlægning og forvaltning. Projektet har styrket samarbejdet om data, standardisering og implementering af løsninger, som gør kommunerne bedre rustet til fremtidens klimaforandringer.
Samlet har delprogrammet vist, hvordan data kan omsættes til konkrete grønne gevinster, fra energibesparelser og affaldsforebyggelse til klimatilpasning i planlægningen. Erfaringerne herfra danner et solidt fundament for den næste strategiperiode, hvor kommunerne i endnu højere grad skal arbejde databaseret og på tværs af sektorer for at realisere den grønne omstilling.
digitale løsninger på fremtidens udfordringer”, har som overordnet formål at forbedre grundlaget for, at kunne generere fælleskommunale data og vise hvordan sådanne data har potentiale ift. at skabe bedre velfærd og styring i kommunerne.
De gevinster, der konkret kan være tale om, er fx borgernes indblik i egne data, mere effektfuld styring, øget kvalitet og sammenhæng i den offentlige service, dele fælleskommunale data med omverdenen m.m. At kunne høste disse gevinster stiller dog nogle høje krav til fælleskommunale data.
I delprogrammet blev der derfor indledningsvist udarbejdet en datastrategi, som kan medvirke til at bane vejen for kommunernes og KL’s videre arbejde med at skabe og anvende bedre data.
Formålet med strategien er for det første at tydeliggøre, hvordan den kommunale sektor kan bruge data som et middel til at skabe bedre velfærd til gavn for borgerne. Den fælleskommunale datastrategi har som udgangspunkt, at data på den ene side er nødvendige og nyttige, men at man altid skal have et kritisk fokus på, hvornår og hvordan data skaber merværdi og bidrager til at skabe bedre velfærd.
Et andet formål med strategien har været at få et fælleskommunalt ejerskab til den del af datadagsordenen, hvor der er behov for, at kommunerne gør noget sammen. Strategien formulererede på den baggrund en vision og et ambitionsniveau for, hvornår og hvordan kommunerne bør samarbejde om data.
Delprogrammet har derudover skulle gennemføre et antal konkrete datastandardiseringsprojekter. Aktiviteterne i delprogrammet har omhandlet fælleskommunale tilgange og metoder til standardisering af data, som bidrager til at tilvejebringe flere og bedre fælleskommunale data. Dette skal hjælpe kommunerne til – hver for sig og sammen – at komme tættere på, at kunne udnytte mere avancerede data- og analyseteknologier ved at øge kvaliteten og mængden af standardiserede data om kommunernes ressourcer, aktiviteter og resultater.
Cyber- og informationssikkerhed har med tre projekter indgået i den fælleskommunale digitale handlingsplan. Vigtigheden af Cyber- og informationssikker er kun blevet tydeligere i perioden 2021-2025. Kommunernes behov for viden om eget sikkerhedsniveau samt for støtte til sikkerhedsarbejdet fra KL og andre har været og er fortsat stort. NIS2-diretivet og den danske implementeringslov samt vejledninger har formet indsatser og prioriteringer på tværs af aktiviteter i handlingsplansprojekterne på sikkerhedsområdet.
Kommunerne står ved handlingsplanens udløb med større viden om egen status, redskaber til implementering og udsigt til opbygning af samarbejder, der kan løfte en del af opgaven. Ved afslutningen af de tre projekter kan der bygges videre på erfaring, redskaber og samarbejdet med kommunerne.
Der er i regi af handlingsplanen i 2025 igangsat et projekt forankret i KOMBIT om MS Education i skolerne. Projektet bygger videre på erfaringer fra den fælles indsats (KL, KOMBIT og kommunerne) med at understøtte kommunernes efterlevelse af Datatilsynets påbud i Chromebook-sagen. Der lægges op til, at projektet forsætter ind i 2026.
Efterspørgslen efter bidrag til fælles- og tværoffentlige projekter har udviklet sig i programperioden og har medført en markant øget efterspørgsel efter KL’s It-arkitektstab.
Udvikling og vedligeholdelse af den fælleskommunale rammearkitektur har særligt haft til formål at understøtte, at kommunerne har de nødvendige betingelser for at anskaffe sammenhængende digitale løsninger.
De arkitekturfaglige opgaver i KL har bidraget til at styrke den generelle interessevaretagelse og har været fordelt på alle kommunale fagområder, som ofte med kort varsel har haft brug for at få en it-arkitekt med ind over til at kommentere på mødemateriale og/eller deltage i møder, hvor digitale aspekter indgår.
Projektet ’Et bedre fundament for datadeling’ har bidraget til at skabe et tydeligere og mere ensartet grundlag for kommunernes arbejde med datastandarder og understøtter dermed større sammenhæng og kvalitet i det kommunale data-grundlag. Projektets leverancer (Katalog over datastandarder, Værktøj til kvalitetssikring af datastandarder og Guide til datastandardiseringsprojekter) har givet kommunerne et bedre overblik over eksisterende datastandarder, så dobbeltudvikling undgås, og en styrket mulighed for at vurdere, hvad der skal til, for at en standard kan skabe værdi i praksis.
It-arkitekturindsatsen forventes fortsat i samme omfang, dog med stigende fokus på understøttelse af KL-projekter ift. reform implementering og imødegåelse af politiske aftaler, og i forlængelse af dette tættere alignment med KOMBIT’s arkitekturarbejde."
