Gå til hovedindhold
Nyhed
Teknik og miljø
Beredskab

KL inviterer til ny konference om totalberedskab

Danmark har fået totalberedskab. Men hvad betyder det egentlig for kommunerne?

25. jun. 2026

Indhold

    Kommunerne spiller en central rolle, når samfundet skal kunne forebygge, håndtere og komme styrket gennem kriser og hændelser – fra cyberangreb og forsyningssvigt til ekstremt vejr, pandemier og sikkerhedspolitiske kriser. Totalberedskab handler ikke kun om redningsberedskaber og myndigheder, men om hele samfundets robusthed og evne til at samarbejde på tværs af kommuner, civilsamfund, erhvervsliv og lokale fællesskaber.
     
    Samtidig rejser arbejdet med totalberedskab en række spørgsmål: Hvordan organiserer kommunerne arbejdet? Hvordan skabes lokal forankring? Hvilken rolle spiller civilsamfund og erhvervsliv? Og hvordan omsættes nationale ambitioner om totalberedskab til konkret handling lokalt?
     
    KL inviterer derfor til endagskonference om dansk totalberedskab den 4. november 2026 i København.

    Konferencen afholdes på Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, Frederiksberg, og samler politikere, kommunale ledere, beredskabsaktører, erhvervsliv, civilsamfund og nationale organisationer til fælles drøftelser om kommunernes rolle i fremtidens totalberedskab.

    Tilmelding sker via nedenstående link. Tilmeldingssiden opdateres løbende med yderligere information om program, oplægsholdere mv.

    Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Konsulent

    Mie Mester

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3159

    E-mail: miem@kl.dk