Kontakt
Katrine Iwersen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3351
E-mail: kaiw@kl.dk
Hvordan kan din kommune samarbejde med civilsamfundet om at styrke rusmiddelforebyggelsen blandt unge? Den 22. oktober sætter Center for Forebyggelse i praksis og Sundhedsstyrelsen fokus, hvordan principperne fra Fælles om ungelivet og konkrete kommunale erfaringer kan inspirere til stærke lokale samarbejder mellem kommune og civilsamfund.
Formålet med webinaret er at inspirere kommuner til at etablere eller styrke samarbejdet med civilsamfundet om rusmiddelforebyggelse blandt børn og unge.
På webinaret får du inspiration til, hvordan samarbejdet med civilsamfundsaktører som forældre, foreninger og lokale fællesskaber kan understøtte den kommunale rusmiddelforebyggelse. Gennem praksiseksempler viser vi, hvordan samarbejder kan etableres og udvikles med afsæt i de beskyttende faktorer.
Webinaret er for kommunale medarbejdere der arbejder med forebyggelse på ungeområdet, herunder ledere, sundhedskonsulenter, fritidskonsulenter, SSP-medarbejdere og andre relevante fagpersoner.