Kontakt
Sara Backe
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3680
E-mail: sarb@kl.dk
Heidi Hesselberg Lauritzen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3068
E-mail: hehl@kl.dk
Lene Dørfler
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3367
E-mail: ldf@kl.dk
I juni afholder vi den første temadag i en serie af implementeringsunderstøttende temadage om ældreloven. På første temadag vil der være fokus på forebyggelse og rehabilitering.
Kommunerne er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov. Den giver langt større frihed til lokalt at tilrettelægge det forebyggende og rehabiliterende arbejde på ældreområdet. De nye rammer rummer mange muligheder – men kan også gøre opgaven mere kompleks.
Formålet med denne temadag er at inspirere og styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og rehabilitering blandt ældre borgere – med afsæt i ældrelovens intentioner.
Temadagen vil indeholde inspirationsoplæg og der vil blive rig mulighed for videndeling og sparring med andre kommuner. Temadagen afholdes én gang i København og én gang i Horsens.
I løbet af 2026 afholder KL fem temadage, der sætter fokus på centrale temaer i implementeringen af ældreloven. På tværs af dagene arbejdes der med både faglige, organisatoriske og styringsmæssige perspektiver samt med udviklingen af samarbejdet med civilsamfundet. Temadagene er enkeltstående dage, og man kan tilmelde sig en, flere eller alle – dagene er uafhængige af hinanden.
Hver temadag afholdes to gange med samme indhold – i både Øst- og Vestdanmark. Ved tilmelding får man fire pladser. Der kan frit skiftes mellem deltagere på de enkelte temadage, men målgruppen for temadagene er særligt chefer og ledere med ansvar for implementeringen af ældreloven samt nøglemedarbejdere, der arbejder med implementeringen i praksis.
Hvis temadagene lyder relevante for jeres arbejde med implementering af ældreloven, kan I læse yderligere information om indholdet, praktisk information, tilmelding og meget via linket nedenfor.