Kontakt
Nynne Agergaard Hansen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3132
E-mail: nyah@kl.dk
Heidi Hesselberg Lauritzen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3068
E-mail: hehl@kl.dk
Christina Bendix
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3779
E-mail: chbe@kl.dk
Tilmeldingsfristen nærmer sig, og du kan stadig nå at sikre dig en plads. På konferencen sætter vi fokus på fremtidens ældreområde og på, hvordan kommunerne kan skabe kvalitet og sammenhæng i en tid med flere ældre, færre medarbejdere og nye reformer.
Ældreområdet er i bevægelse. Reformerne skal omsættes til praksis, samtidig med at flere ældre får brug for hjælp, og det bliver sværere at rekruttere medarbejdere. Det stiller nye krav til, hvordan kommunerne tilrettelægger velfærden og skaber gode rammer for både borgere og medarbejdere.
På KL’s Ældre- og Sundhedskonference ser vi nærmere på, hvad der skal til for at skabe et godt ældreliv – nu og i fremtiden. Hvordan kan forebyggelse, stærke lokale fællesskaber og nye teknologiske muligheder kan være med til at skabe løsninger, der holder.
Dagen byder på spændende oplæg, faglige sessioner og mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger fra hele landet. Du kan blandt andet høre Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart om folkesundhed og forebyggelse, arkitekt og partner i Nord Architects Morten Rask Gregersen om lokalsamfund og fællesskaber og psykolog og foredragsholder Dorthe Birkmose om medarbejdere og ledelse på ældreområdet.
Til at sætte rammen for dagen vil formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Dorte West og børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark give deres blik på fremtidens ældreområde, og hvordan vi bedst arbejder med de langsigtede løsninger.
De faglige sessioner vil komme omkring sygepleje, selvbestemmelse, demens, samspil med civilsamfundet og kunstig intelligens.
Så er det nu, du skal tilmelde dig og være med i samtalen om, hvordan vi skaber et godt ældreliv – nu og i fremtiden.