Kontakt
Catrine Granzow Holm
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3703
E-mail: cagh@kl.dk
Sundheds- og Kirkeministeriet har genopslået puljen til understøttelse af job til herværende sygeplejersker fra tredjelande. Alle kommuner kan søge på ny. Ansøgningsfristen er den 26. august 2026.
Puljen udspringer af en aftale mellem KL og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium fra august 2025. Den blev sat i bero som følge af regeringsdannelsen, efter at kommunerne havde ansøgt første gang. Nu slås puljen op på ny. En del af midlerne kan bruges i 2027. Det giver kommunerne mere tid til at gennemføre indsatserne.
Aftalen skal understøtte indsatser, der hjælper herværende sygeplejersker fra tredjelande i job i den kommunale sundheds- og plejesektor. Målgruppen er udenlandsk uddannede sygeplejersker, der er kommet til Danmark på autorisationsopholdsordningen. Midlerne kan bruges til at opkvalificere sygeplejerskerne og gøre dem mere attraktive til en evalueringsansættelse.
Der er samlet afsat op til 10 mio. kr. - 3 mio. kr. i 2026 og 7 mio. kr. i 2027. Den enkelte kommune tilrettelægger selv initiativerne, så de passer ind i kommunens eksisterende indsatser. Det kan fx være mentorprogrammer, sprogmakkerordning, danskundervisning eller understøttelse af tværgående forløb. Midlerne kan ikke bruges til lønomkostninger til de udenlandske sygeplejersker.
Læs mere om puljen og find ansøgningsskema her: