Gå til hovedindhold
Nyhed
ÆldreReform
Ældre

Lancering af ny takstvejledning fra KL og BDO til helhedsplejeforløb under ældreloven

Ældreloven ændrer kommunernes rammer for at styre og dokumentere ældrepleje. Kommuner, der anvender godkendelsesmodellen til at sikre frit leverandørvalg efter ældreloven, skal beregne forløbstakster for helhedspleje i forbindelse med ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025. KL og BDO har udarbejdet en vejledning, som skal understøtte kommunerne i denne opgave.

8. maj 2025

Indhold

    Formålet med vejledningen er blandt andet

    • At give et redskab til grundlæggende forståelse af beregning af takster for forløb og de omkostningselementer og krav, der indgår ved anvendelse af en godkendelsesordning.
    • At stille en metode til rådighed ift. at understøtte processen for beregninger og opdatering af forløbstakster.
    • At understøtte struktur, øget transparens og et tilstrækkeligt dokumentationsniveau i forhold til samarbejdet med private leverandører.

    Vejledningen indeholder en gennemgang af: 

    • Hvordan den enkelte kommune kan skabe et overblik over alle direkte og indirekte omkostninger forbundet med at levere helhedspleje.
    • Hvordan omkostningerne til helhedspleje kobles med aktivitetsniveauet for den kommunale helhedsplejeleverandør for at kunne fastsætte afregningspriser for helhedspleje.

    Foruden vejledningen udvikler KL og BDO en Excel-skabelon og vejledning hertil, der kan understøtte beregningen af taksterne. Værktøjerne forventes at ligge klar ultimo maj.

    Vejledningsmaterialet er udviklet som et hjælperedskab til kommunerne. Det er frivilligt at bruge den, men KL anbefaler at følge de indholdsmæssige anvisninger eller på anden vis sikre klarhed og gennemsigtighed i takstfastsættelsen.

    Takstvejledningen er tilvejebragt med sparring fra kommuner, erhvervsorganisationer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Ældreministeriet.  

    Vejledning til beregning af forløbstakster for helhedspleje under godkendelsesmodellen

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Sara Backe

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3680

    E-mail: sarb@kl.dk

    Specialkonsulent

    Trine Cornelius Høgh

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3175

    E-mail: trch@kl.dk