Gå til hovedindhold
Nyhed
Konferencer
Børn og unge

Sessionerne til KL’s Ungetræf 26

Når KL inviterer til Ungetræf 26 den 1. juni i Odense, kan du ud over oplæggene i plenum blive klogere i de tre forskellige sessioner om henholdsvis tidlig IPS i praksis, en ny intensiv indsats for udsatte unge og styrkede overgange til uddannelse og job.

20. apr. 2026

Indhold

    Temaet for Ungetræf 26 er Unge på vej – fælles ansvar i nye rammer, og i sessionerne dykker vi ned i tre faglige temaer.

    I sessionen om tidlig IPS i praksis sættes der fokus på erfaringer med IPS for unge mellem 15 og 17 år. Her deler Middelfart og Aalborg Kommuner erfaringer fra deres arbejde med at tilpasse indsatsen til en ny målgruppe og giver indblik i, hvad der virker i praksis. Der sættes blandt andet fokus på, hvordan man skaber motivation og progression hos de unge, og hvordan samarbejdet med psykiatrien organiseres, så der sikres en sammenhængende indsats.

    I sessionen om udsatte unge præsenterer Bornholms Regionskommune deres erfaringer med en ny intensiv indsats, kaldet MIFU hvor der arbejdes tæt og helhedsorienteret med unge og deres familier med fokus på relationer, tillid og et tæt samarbejde. Resultaterne er markante: 9 ud af 10 unge er i dag i uddannelse eller job. Sessionen giver inspiration til hvad andre kommuner kan lære af en indsats, der både skaber bedre liv for unge og nye måder at arbejde socialfagligt på.

    Styrkede overgange til uddannelse og job er temaet for den tredje session. Her er der fokus på arbejdet med unge i FGU og STU og på, hvordan man kan understøtte den enkelte unges afklaring og vej videre. Sessionen giver indblik i, hvordan et tæt og koordineret samarbejde mellem kommune, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfund kan skabe bedre sammenhæng i de unges forløb og styrke koblingen til uddannelse og arbejdsmarked.

    Ungetræf 26 foregår den 1. juni i ODEON i Odense. Hvis du ikke har fået tilmeldt dig endnu, eller hvis du vil læse mere om programmet for både sessioner og plenum, så klik her:

    Ungetræf 26: Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Ellen Sveistrup Dahl

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3555

    E-mail: esda@kl.dk