Gå til hovedindhold
Nyhed
Arrangement
Grønt Danmark

Hvordan spiller klimahandlingsplanen sammen med den grønne trepart?

Tag din kollega i hånden og bliv klogere på, hvordan kommunens klimahandlingsplan og omlægningsplan kan spille sammen. På en inspirerende heldagsworkshop undersøger vi, hvilke emner der går på tværs, hvor der er potentiale for synergi, og hvordan planerne kan understøtte hinanden i den grønne omstilling.

24. aug. 2026

Indhold

    Workshoppen er målrettet to deltagere fra hver kommune: én klimakoordinator og én, der arbejder med Grøn Trepart. Sammen får I mulighed for at dele erfaringer, blive inspireret og omsætte ny viden til jeres egen kommunale virkelighed.

    Dagen byder på oplæg fra Kristoffer Piil, projektleder i Limfjordsrådets sekretariat, og Birgit S. Hansen, KL, samt dialog og fælles arbejde med mulighederne i krydsfeltet mellem klima og grøn arealomlægning.

    Workshoppen arrangeres af Klimaalliancen og KL’s projekt Kommunernes vej til et grønt Danmark, finansieret af Novo Nordisk Fonden, i samarbejde med Jordnær Rådgivning.

    Deltagelse er gratis, og hver kommune kan sende to deltagere.

    Kom med og bliv klogere på, hvordan de to planer kan løfte hinanden og styrke kommunens samlede grønne indsats.

    Vælg den workshop, der passer jer bedst:

    Tilmelding: Aarhus, mandag den 21. september 2026
    Tilmelding: Odense, onsdag den 30. september 2026

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Andreas Hemmingsen -Alberg

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3122

    E-mail: anvh@kl.dk